Husk også de andre tilbud i jeres lokalafdeling
Det kan også være en rigtig god ide at få et overblik over hvilke andre tilbud, der findes i jeres lokalafdeling, hvor de frivillige kunne have gavn af at vide, at der er bisiddere hos jer. Det kunne være fx være besøgsvennerne, spisevenner, motionsvenner, frivillige på plejehjem, hjælpende hånd, demensafløsere, pårørendecaféer.
Mange af dem vil møde mennesker, der selv eller sammen med deres pårørende, kunne have rigtig stor gavn af, at have en bisidder med, når de skal til en samtale på kommunen, hos lægen, får besøg af visitator til hjemmehjælp, mm. Men, de tænker måske ikke lige selv over, at deres lokalafdeling har dette tilbud og formidler det derfor ikke videre.
Hav derfor løbende kontakt til kontaktpersonerne for de andre frivillige tilbud hos jer, så de frivillige ved, at I findes og kan hjælpe med at videreformidle det til dem, de møder i deres frivillige virke.