Rekrutteringsugen
Rekrutteringsugen er en uge, hvor der sættes fokus på rekruttering af frivillige og synliggørelse af den brede palet af aktiviteter, man kan være med til at løfte som frivillig i Ældre Sagen. Det er altså en fælles koordineret indsats, som skaber synlighed om det frivillige engagement i Ældre Sagen på tværs af landet. Jo flere, som vil være med, jo bredere kommer vi ud, og desto flere bliver opmærksomme på den store frivillige indsats i Ældre Sagen.
Rekrutteringsugen er i uge 40 fra 30. september-6. oktober 2024. Temaet for rekrutteringsugen er afholdelse af infomøder/ åbent hus-arrangementer. Hertil er der lavet en rekrutteringspakke med materialer, der hjælper med at skabe synlighed om lokalafdelingens infomøde/åbent hus-arrangement. Derudover gives der støtte til annonceudgifter for rekruttering af frivillige i forbindelse med rekrutteringsugen.
Nedenfor ses en liste over indholdet til rekrutteringspakken for 2024:
- Skabelon til pressemeddelelse- Send pressemeddelelsen videre til jeres lokalavis. Det er en god og gratis måde at få omtale på.
- Materialer (annoncer, plakater og flyere) til de frivillige i jeres lokalafdeling. De fleste bliver frivillige igennem en anden frivillig. Jeres frivillige er jeres bedste ambassadører i forhold til at invitere folk med til infomødet/åbent- hus arrangementet.
- Materialer (annoncer, plakater og flyere) til medlemmer/potentielle frivillige.
- Færdiglavet facebookopslag, som kan deles på Facebook.
- Tekst til det lokale nyhedsbrev der kan sendes til medlemmerne.
- Et idekatalog med forslag til gode måder at skabe synlighed omkring lokalafdelingens åbent hus-arrangement/infomøde, og med forslag til afholdelse af åbent hus-arrangementer/infomøder,
Derudover henvises til udstillingsmaterialer som skilte, standere og bannere med Ældre Sagens logo, som kan indkøbes til åbent hus-arrangementerne/infomøderne. Mere information om dette kan findes her: udstillingsmaterialer med Ældre Sagens logo
Obs: Der gives ikke økonomisk bistand i forbindelse med udstillingsmaterialerne.
Støtte til annonceudgifter
Der gives støtte til lokalafdelingernes annonceudgifter i forbindelse med rekrutteringsugen. Tilskuddet til annoncer omhandler kun synliggørelsen af lokalafdelingens behov for flere frivillige, og eller lokalafdelingens infomøde/åben-hus arrangement. Der støttes med 50 procent af annonceudgiften, dog maksimalt 3.000 kr. pr. lokalafdeling.
Man viser, om man vil have annonce
tilskud igennem spørgeskemaet, der sendes ud i starten af maj i forbindelse med rekrutteringsugen, eller ved at skrive til lokalfokus@aeldresagen.dk.
Der sendes senere et bekræftelsesbrev til alle lokalafdelinger, som har tilkendegivet, at de ønsker annoncetilskud i forbindelse med rekrutteringsugen. Derefter skal man indsende udgiftsbilagene for annonceudgiften til pulje@aeldresagen.dk, hvorefter pengene udbetales til lokalafdelingen.
Udgiftsbilag skal sendes hurtigst muligt, og senest 1. december.
Bestilling af rekrutteringspakken
Materialer og midler til annonceudgifter bestilles igennem et spørgeskema, der sendes ud til alle lokalafdelingsformænd i starten af maj. Ellers kan man også skrive ind til lokalfokus@aeldresagen.dk for bestilling af materialer og annoncer.
Bestiller man via mail, skal sende følgende informationer:
- Sted(adresse)/tidsinformationer for infomødet
- Om materialet skal printes sendes til jer, eller om I vil have det i printklare pdf.filer
- Hvis det skal printes, skal du tilføje, hvor og hvem materialet skal sendes til.
- Om I ønsker tilskud til annonceudgifter
Man kan også bestille rekrutteringspakken via telefon. Kontakt da Silas Blomquist, Akademisk medarbejder i sekretariatet, tlf. 23646986
Oplæg til infomødet
Det kan være, at I til jeres infomøde vil lave et kort oplæg om Ældre Sagen som start til jeres infomøde. I så fald kan du her finde en kort powerpoint, som du kan tage inspiration i.
Kontakt
Skriv en mail tillokalfokus@aeldresagen.dk eller kontakt:
- Silas Blomquist, Akademisk medarbejder i sekretariatet, sb@aeldresagen.dk, 23646986
- Jannik Lindholm, Projektleder i sekretariatet, jal@aeldresagen.dk, 33968619