Sygehusbehandling

Sidst redigeret den 09.01.2018

Der ydes gratis behandling på offentlige sygehuse, hvis man har bopæl i Danmark og har behov for behandling.

Frit sygehusvalg
Er man henvist til diagnostisk undersøgelse, udredning eller behandling på sygehus, har man frit sygehusvalg.

Man kan frit vælge mellem alle offentlige sygehuse og hospices (se dette).

Der er også frit valg mellem en række private specialsygehuse:

  • Epilepsihospitalet i Filadelfia
  • Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry
  • PTU's RehabiliteringsCenter
  • Sano i Middelfart, Aarhus og Skælskør
  • Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten
  • Rehabiliteringscenter for Muskelsvind
  • Vejlefjord
  • Center for Hjerneskade
  • Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge (OASIS, RCT Jylland/København).

Yderligere er der flere private hospice man kan vælge i mellem – se pjecen ”Når du er henvist til sygehus” på www.sum.dk.

Ophold på „Montebello“ i Spanien er et tilbud til patienter fra hele landet med behov for genoptræning og klimabehandling. Man skal henvises af en læge. Patienter, der bor uden for Region Hovedstaden, skal selv betale transporten.

Bliver man henvist til behandling på et sygehus med væsentlig længere ventetid end på andre offentlige sygehuse, vil sygehuset tilbyde viderehenvisning til et sygehus med kortere ventetid.

Bliver man akut indlagt via ambulance, kører den automatisk til nærmeste sygehus. Man vil først efter undersøgelse på sygehuset kunne vælge et andet sygehus.

Begrænsninger i retten til frit sygehusvalg
En sygehusafdeling kan lukke for modtagelsen af patienter fra andre regioner, hvis den har væsentlig længere ventetid end tilsvarende afdelinger andre steder.

Lukningen kan kun ske indtil ventetiden er bragt ned på niveau med lignende sygehusafdelinger. Retten kan dog ikke begrænses, hvis der er henvist til en nærmere bestemt diagnostisk undersøgelse f.eks. røntgenundersøgelse eller scanning.

Ret til hurtig udredning
Patienter, der henvises til udredning på sygehus, skal tilbydes denne inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Det betyder, at sygehuset skal have besluttet, hvilken behandling man skal tilbydes, eller have afkræftet mistanken om sygdom.

Fristen beregnes fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisningen fra lægen til den dato, hvor man er udredt og informeret om, hvad udredningen viser.

Hvis sygehuset ikke kan foretage udredningen inden for fristen, skal sygehuset forsøge at få udredningen fra andre offentlige eller private sygehuse og klinikker.

Hvis det ikke er muligt at udrede inden for tidsfristen, skal sygehuset, inden for de samme 30 dage, udarbejde en plan for det videre forløb. Planen skal redegøre for kommende forventede undersøgelser.

Man har ret til at vælge at blive udredt på privathospital eller klinik i Danmark eller i udlandet, der har indgået aftale med regionerne, hvis det offentlige sygehus ikke har kapacitet til at foretage udredningen inden for 30 dage efter man er henvist.

Ret til hurtig behandling
Patienter, der henvises til behandling på sygehus, har ret til frit valg af aftalesygehus, hvis man skal vente mere end 30 dage på behandling.

For at kunne vælge behandling på et aftalesygehus, skal man være udredt, dvs. at man har fået en diagnose, som er tilstrækkelig klar til at kunne vurdere éns behandlingsbehov og dermed, om et aftalesygehus kan foretage den pågældende behandling.

Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke, hvis diagnosen er for uklar til, at bopælsregionen kan vurdere, om et aftalesygehus kan varetage behandlingen.

Man kan heller ikke vælge behandling på et aftalesygehus, hvis ventetiden her overstiger ventetiden til behandling på bopælsregionens sygehus eller de sygehuse, som regionen samarbejder med.

Udvidet frit sygehusvalg
Hvis lægen henviser til en diagnostisk undersøgelse på sygehus i bopælsregionen, eller til et af de sygehuse som regionen samarbejder med, med henblik på selv at stille en diagnose, så udvides mulighederne, hvis man skal vente mere end 30 dage på undersøgelsen.

Man kan så vælge at få foretaget undersøgelsen på et aftalesygehus. Det kræver blot en viderehenvisning fra sygehuset i bopælsregionen til det ønskede aftalesygehus.

Ventetiden beregnes fra datoen, hvor sygehuset har modtaget henvisning fra lægen og frem til den dato, behandlingen kan starte.

Lægen på sygehuset vurderer, om man har en alvorlig eller mindre alvorlig sygdom ud fra nogle anviste kriterier. Hvis der allerede er klarhed om diagnosen ved henvisningen til sygehuset, beregnes ventetiden fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisningen.

Man kan dog ikke vælge et aftalesygehus, som har længere ventetid end bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. 

I nogle tilfælde kan der ikke vælges
Det udvidede frie sygehusvalg gælder ikke organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, re-fertilitetsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, eller ophold på rekonvalescenthjem.

Det omfatter heller ikke forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.

Behandling for livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme
I disse tilfælde gælder både reglerne om frit sygehusvalg og særlige regler om maksimale ventetider, der er kortere end ovenstående ventetider.

Nærmere oplysninger fås på patientkontorerne og i pjecen „Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme“ der findes på www.sundhed.dk. Se også ministeriets hjemmeside www.sum.dk

Sygehusbehandling i udlandet
Bopælsregionen kan og skal i nogle tilfælde tilbyde gratis sygehusbehandling i udlandet.

Der kan ikke henvises til alternativ behandling, men til højt specialiseret, forskningsmæssig og eksperimentel behandling.

Behandling i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz
Hvis man er henvist til sygehusbehandling, men behandlingen ikke kan tilbydes inden for en frist, der er lægelig forsvarlig i forhold til ens helbredssituation, har man ret til at få en henvisning fra sin region til behandling på et offentligt sygehus i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz.

Man skal selv kontakte og oplyse det udenlandske sygehus om, at man har en henvisning. Sygehuset afregner herefter udgifterne til behandlingen direkte med de danske myndigheder. Man skal dog selv betale en evt. egenbetaling, hvis borgerne i det land, hvor behandlingen skal finde sted, betaler en egen andel. Kontakt bopælsregionen om refusion af egenbetalingen.

Er man henvist til undersøgelse eller behandling på et sygehus, kan man vælge et sygehus i et andet EU/EØS-land og efterfølgende få refunderet (en del af) udgifterne.

Man skal selv indhente et behandlingstilbud, som både kan være på et offentligt eller et privat sygehus. I nogle tilfælde skal bopælsregionen give en forhåndsgodkendelse.

Uanset om man skal have en forhåndsgodkendelse, er det altid en god idé at kontakte bopælsregionen, inden behandlingen starter i udlandet. På den måde kan man bl.a. få klarhed over, om der kan ydes refusion og hvor meget for behandlingen.

Regionen skal svare på ansøgningen om forhåndsgodkendelse senest 14 dage efter, at regionen har modtaget den.

Tilskuddet til behandlingen svarer til, hvad behandlingen ville have kostet i Danmark. Man kan således komme til at betale for en del af behandlingen, samt for transporten. Tal med lægerne på sygehuset eller patientkontoret om rettigheder og muligheder.

Læs mere i pjecen ”Når du er henvist til sygehus" på www.sum.dk.

Pjecen oplyser også om reglerne for transport og landets patientkontorer, se nedenfor under råd, vejledning og information.

En oversigt over aftalesygehuse og de behandlinger, som de har indgået aftale med regionerne om, kan ses på www.sundhed.dk.

Transport
Benytter man det frie eller det udvidede frie sygehusvalg, skal man selv sørge for transport.

Det samme gælder, hvis man af sin bopælskommune får betalt eller refunderet udgifter til sygehusbehandling i et andet EU- eller EØS-land.

Man kan dog få betalt den del af transportudgifterne, som bopælsregionen skulle betale, hvis man blev behandlet på et sygehus, som regionen ville have henvist til. Det forudsætter dog, at man ville have ret til transport eller transportgodtgørelse dertil.

Der kan i visse tilfælde ydes transport eller transportgodtgørelse mv. til behandling i udlandet. Ret henvendelse til bopælsregionen for nærmere oplysninger.

Lov om patientforsikring
Patienter, der vælger at benytte det udvidede frie sygehusvalg, er omfattet af lov om patientforsikring.

Det betyder, at de kan søge erstatning for skader, der sker i forbindelse med behandling på privat sygehus/klinik i Danmark eller i udlandet. Se afsnittet Rådgivnings- og Klagenøgle, Klager på sundhedsområdet.

Patientkontorerne - råd og vejledning
Patientkontorerne skal vejlede og rådgive patienter om deres rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetider mv. og reglerne om klage og erstatning inden for sundhedsvæsenet.

Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende ovennævnte opgaver og skal efter anmodning hjælpe med at udfærdige og sende henvendelser f.eks. klager til rette myndighed. Når man har indsendt sin klage til patientkontoret, da anses klagen at være indgivet til rette myndighed indenfor svars fristen. Se endvidere www.sum.dk.

Ventetider
www.venteinfo.dk kan man finde oplysninger om ventetider på forundersøgelse, behandling og efterbehandling på de forskellige sygehuse.

Man kan også få oplysninger om, hvor mange nærmere bestemte operationer mv., der foretages på de offentlige sygehuse. Oplysningerne bliver løbende opdaterede.

Indhold hentes