Klager på sundhedsområdet

Sidst redigeret den 26.03.2020

Som følge af Coronavirus/COVID-19 i Danmark er der indført midlertidig lovgivning og tiltag. Det betyder, at der er følgende ændringer til dette afsnit:
Hvis det er nødvendigt for at sikre den nødvendige prioritering af den behandlings-, pleje- og personalemæssige kapacitet på sundhedsområdet i forbindelse med håndteringen af COVID-19, kan der midlertidigt ses bort fra visse patientrettigheder.

Det gælder som hovedregel højst til 1. juli 2020. Både regioner og kommuner kan beslutte at udskyde eller nedprioritere visse behandlinger, som ikke er akutte.

Regionerne kan beslutte at udskyde planlagte og fremtidige undersøgelser, behandlinger, indkaldelser og se bort fra tidsfrister. 
Det gælder bl.a. retten til hurtig udredning på sygehus, retten til hurtig undersøgelse eller behandling på sygehus, retten til udvidet frit sygehusvalg og ift. tidsfrister vedrørende dialogsamtaler i klagesager. Regionernes patientkontorer kan oplyse nærmere om fravigelser fra de behandlingsrettigheder, man normalt har.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at se bort fra tidsfrister for bl.a. genoptræning efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan efter sundhedsloven.

Patienter og borgere, som berøres individuelt af beslutninger og afgørelser om fravigelser pga. håndteringen af COVID-19 skal informeres direkte om beslutningen eller afgørelsen, om baggrunden for denne, og om hvor man kan henvende sig, såfremt behovet for behandling ændrer sig. Informationen kan gives mundtligt. 

Man kan stadigt klage over tilsidesættelse af sine patientrettigheder og over fejlbehandling, men man kan ikke klage over beslutninger og afgørelser, som er truffet efter de midlertidige regler, som skal sikre et nødvendigt beredskab til håndtering af COVID-19.
 

Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige behandling og klager over brud på patientrettigheder.

Styrelsen for Patientklager
tlf. 72 33 05 00, man-fre 9.30-11.30 og 12.30-14.30
www.stpk.dk

Klage over sundhedsfaglig behandling
Sundhedsfaglig behandling er f.eks. undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling, pleje, information om og samtykke til behandling, lægeerklæringer, journalføring og tavshedspligt.

Man skal klage senest 2 år efter det tidspunkt, hvor man vidste eller burde vide besked om de forhold, man klager over. Men man kan ikke klage over forholdene, hvis de ligger mere end 5 år tilbage.

Når man klager over behandling i sundhedsvæsenet, som regionen har betalt for, har man mulighed for en dialog med repræsentanter fra regionen, inden klagen behandles. Det kan f.eks. være med de sundhedspersoner, man blev behandlet af.

Man skal vælge, om man vil klage over behandlingsstedet (f.eks. et hospital, en lægeklinik eller hjemmeplejen) eller over konkrete sundhedspersoner, for klagerne behandles ikke samme sted samtidigt.

Styrelsen for Patientklager behandler klager over behandlingsstedet, mens  Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sagen, hvis man ønsker at klage over konkrete autoriserede sundhedspersoner.

Styrelsen for Patientklagers afgørelse kan resultere i ikke-kritik eller kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser kan resultere i ikke-kritik, kritik eller kritik med indskærpelse af den konkrete sundhedsperson. 

Hvis man klager over konkrete sundhedspersoner, kan man ikke derefter få klagen behandlet af Styrelsen for Patientklager. Men hvis man vælger at klage over behandlingsstedet til Styrelsen for Patientklager, kan man derefter godt klage til disciplinærnævnet, hvis styrelsen har udtalt kritik af forholdene i klagen.

Klage over brud på patientrettigheder
Man kan klage til Styrelsen for patientklager, hvis man mener, at kommunen, hospitalet, Udbetaling Danmark eller regionen har tilsidesat ens rettigheder som patient. 

Patientrettigheder er f.eks. kørsel til og fra undersøgelse og behandling, frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme, refusion af udgifter til behandling i udlandet og aktindsigt i patientjournaler.

Man skal som udgangspunkt klage senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, man vil klage over. 

Hvis det drejer sig om klager over fejl i forbindelse med aktindsigt i patientjournaler, er klagefristen 2 år fra opdagelse af fejlen, dog maksimalt inden for de sidste 5 år. 

Erstatningssager
Patienterstatningen behandler sager om erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskader. 

Patienterstatningen
Tlf. 33 12 43 43, man-fre 9.30-15
www.pebl.dk

En behandlingsskade kan være en skade eller dødsfald, som er sket i forbindelse med en sundhedsmæssig behandling eller på grund af forsinket eller manglende behandling. En lægemiddelskade kan være alvorlige fysiske og psykiske skader efter bivirkninger af medicin.

Det er muligt at søge erstatning for alle behandlingsskader påført af autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på deres vegne. Det gælder uanset hvor behandlingen er foregået, herunder også i plejeboliger.

Patienterstatningen erstatter økonomiske tab og giver godtgørelse for svie og smerte og/eller varigt mén.

Der er mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste, samt godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, helbredsudgifter og andre tab. I forbindelse med dødsfald er det muligt at få erstatning for tab af forsørger, udgifter til begravelse og overgangsbeløb til efterladte. Man får dog kun udbetalt beløb over 7.792 kr. (2020).

Der kan ydes erstatning, hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, og skaden derved med overvejende sandsynlighed ville være undgået (specialistreglen).

Og hvis skaden skyldes fejl eller svigt i medicinsk udstyr, er skaden omfattet af erstatningsordningen.

Erstatningssagerne bliver også bedømt efter en rimelighedsregel, som giver ret til erstatning for komplikationer, der er mere omfattende, end man med rimelighed må tåle. 

Men hvis skaden er sket på baggrund af de ressourcemæssige begrænsninger i regionen, som den erfarne specialist handler under, vil skaden ikke være omfattet af klage- og erstatningsloven (ressourcereglen). Det vil sige, at f.eks. økonomi og personaleressourcer kan udelukke ret til erstatning. 

Denne begrænsning gælder dog ikke for skader, der er opstået som følge af forsinket indkaldelse til screening for bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft, selv om forsinkelsen kan begrundes i ressourcemæssige forhold.

Man skal anmelde sin skade senest 3 år efter det tidspunkt, hvor man finder ud af eller burde finde ud af, at man har en skade. Hvis det er mere end 10 år siden, man blev behandlet, kan man ikke få sin sag behandlet, også selv om man først for nylig har fundet ud af, at man har en skade.

Hvis man er utilfreds med Patienterstatningens afgørelse, kan man klage til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Nogle klager på sundhedsområdet behandles af særlige klageorganer, se nedenfor. 

Klage over tvang i psykiatrien
Hvis man har været udsat for indgreb, som man ikke har givet samtykke til (tvangsindgreb) under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, kan man klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Der er ingen klagefrist.

I stort set alle tilfælde af tvangsindgreb i psykiatrien skal der beskikkes en patientrådgiver for patienten. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager.

Det Psykiatriske Patientklagenævn
tlf. 72 40 56 00, man-fre 9-15
www.naevneneshus.dk

Hvis man vil klage over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, er der 2 muligheder. Klagen kan behandles af Det Psykiatriske Ankenævn eller af domstolene, alt afhængig af, hvilket tvangsindgreb der er tale om. Her er der klagefrister.

Klage over tvang til somatisk behandling
Tvangsbehandlingsloven gælder for patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det kan f.eks. være patienter med udviklingshæmning, hjerneskader eller demens. 

Somatisk behandling er f.eks. blodprøvetagning, tandbehandling, medicinering med hjertemedicin, vaccinationer, øjendrypning, hofteoperation m.v.

Hvis en læge eller tandlæge har truffet afgørelse om at anvende tvang til somatisk behandling af varigt inhabile mennesker, kan afgørelsen påklages til Tvangsbehandlingsnævnet. 

Man skal klage inden 2 år efter det tidspunkt, hvor man kendte til eller burde kende til det forhold, man klager over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Man kan dog kun klage over behandling, der har fundet sted efter den 1. januar 2018, hvor loven trådte i kraft.

Det er både pågældende selv, nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, der kan klage over afgørelsen.

Der er i visse klagesager en særlig nem adgang til at indbringe sagerne for retten. Det drejer sig primært om sager, hvor der er truffet afgørelse om frihedsberøvelse i forbindelse med tvangsbehandling.

Tvangsbehandlingsnævnet
tlf. 72 33 05 00, man-fre 10-15
www.stpk.dk

Klage over psykologbehandling
Hvis man klager over en autoriseret psykolog uden for sundhedsområdet, f.eks. i forbindelse med en undersøgelse i en pensionssag, kan man henvende sig til Psykolognævnet.

Nævnet er ikke en egentlig klageinstans, men fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virksomhed og har forskellige sanktionsmuligheder, alt fra kritik til fratagelse af autorisation.
 
Psykolognævnet, Ankestyrelsen Aalborg
tlf. 33 41 12 00, man-fre 9-15
www.ast.dk

Klage over privatpraktiserende tandlæge
Klager over behandling hos privatpraktiserende tandlæger behandles af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Hvis man har været udsat for en skade i forbindelse med en behandling er det Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, der tager stilling til, om man er berettiget til erstatning. Læs mere om ansøgning om erstatning på www.tf-tandskade.dk, tlf. 39 46 00 60, man-fre 10-14, tors 10-16.

Klage over tandlægebehandling i udlandet
Mange danskere rejser til andre europæiske lande for at få ordnet tænder, fordi der ofte kan være mange penge at spare.

Prisen er dog ikke det eneste, man skal overveje, inden man beslutter sig for en tandlæge i et andet EU- eller EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein). Det er ikke altid let at klage over en europæisk tandlæge, og man skal i første omgang selv betale tandlægen.

Forbruger Europa kan hjælpe med at finde ud af, om man kan klage over behandlingen, og hvor man skal klage.

Forbruger Europa
tlf. 41 71 52 00, man-fre 10-12
www.forbrugereuropa.dk

Særlig rådgivning om klagemuligheder
Hvis man er i tvivl om sine klagemuligheder og patientrettigheder, kan man henvende sig til en patientvejleder på regionernes patientkontorer, som bl.a. kan orientere om sygehusvalg, ventetider og patientrettigheder, klage over behandlinger, anmeldelse af erstatningskrav og anke af klage- eller erstatningssager. Man kan også få hjælp til at skrive klagen. 

Hver region har et patientkontor, Region Hovedstaden har dog flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen. 

Man kan også henvende sig til Styrelsen for Patientklager for at få telefonisk vejledning.

Indhold hentes