Klager på sundhedsområdet

Sidst redigeret den 10.07.2018

Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og klager over brud på patientrettigheder.

Styrelsen for Patientsklager
tlf. 72 33 05 00, man-fre 10-14
www.stpk.dk

Klagen kan angå fejl i den sundhedsfaglige behandling, eller den kan angå brud på patientrettigheder.

Klage over sundhedsfaglig behandling
Sundhedsfaglig behandling er f.eks. undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling, pleje, information om og samtykke til behandling, lægeerklæringer, journalføring og tavshedspligt. 

Man skal klage senest 5 år fra tidspunktet for behandlingen. Fristen afkortes til 2 år, hvis man vidste eller burde vide, at der var sket en fejlbehandling. 

Når man klager over behandling i sundhedsvæsenet, som regionen har betalt for, har man mulighed for en dialog med repræsentanter fra regionen. Det kan f.eks. være med de sundhedspersoner, man blev behandlet af.

Det er enten Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler sagen. Det afhænger af, om eventuel kritik skal rettes mod et behandlingssted eller mod en eller flere konkrete sundhedspersoner. 

Klage over brud på patientrettigheder
Patientrettigheder er f.eks. kørsel til og fra undersøgelse og behandling, frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme, refusion af udgifter til behandling i udlandet og aktindsigt i patientjournaler.

Man skal som udgangspunkt klage senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, man vil klage over. 

Hvis det drejer sig om klager over fejl i forbindelse med aktindsigt i patientjournaler, er klagefristen 2 år fra opdagelse af fejlen, dog maksimalt inden for de sidste 5 år. 

Erstatningssager
Hvis man søger erstatning i sundhedsvæsenet for behandlingsskader eller for bivirkninger, behandles sagen af Patienterstatningen. Hvis man er utilfreds med Patienterstatningens afgørelse, kan man klage til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Den 1. juli 2018 udvides dækningsområdet. Det er herefter muligt at søge erstatning for alle behandlingsskader påført af autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses vegne. Det gælder uanset hvor behandlingen er foregået, herunder i plejehjem og sociale institutioner.

Udvidelsen omfatter også muligheden for at søge erstatning for psykisk skade efter brug af et lægemiddel, og ikke kun for fysisk skade.

Desuden indføres en fredning af udbetalte erstatninger, som patienten eller eventuelle efterladte til patienten har modtaget i god tro, og som hverken patienten eller regioner, kommuner, forsikringsselskaber eller staten har anket til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Man skal anmelde sin skade senest 3 år efter det tidspunkt, hvor man finder ud af, at man har en skade. Hvis det er mere end 10 år siden, man blev behandlet, kan man ikke få sin sag behandlet, også selv om man først for nylig har fundet ud af, at man har en skade.

Patienterstatningen
tlf. 33 12 43 43, man-fre 9.30-15
www.pebl.dk

Nogle klager på sundhedsområdet behandles af særlige klageorganer. Det er f.eks. klager over tvang i psykiatrien, klager over tvang til somatisk behandling, klager over privatpraktiserende tandlæger og klager over psykologer, der arbejder uden for sundhedsvæsenet. 

Klage over tvang i psykiatrien
Hvis man har været udsat for indgreb, som man ikke har givet samtykke til (tvangsindgreb) under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, kan man klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn i den region, man bor i. Er man ikke er tilfreds med klagenævntes afgørelse, kan man klage videre til Det Psykiatriske Ankenævn. 

Det Psykiatriske Patientklagenævn
tlf. 72 40 56 00
www.naevneneshus.dk

Klage over tvang til somatisk behandling
Somatisk behandling er f.eks. blodprøvetagning, tandbehandling, medicinering med hjertemedicin, vaccinationer, øjendrypning, hofteoperation m.v.

Hvis en læge eller tandlæge har truffet afgørelse om at anvende tvang til somatisk behandling af varigt inhabile mennesker (med f.eks. en fremskreden demenssygdom), kan afgørelsen påklages til Tvangsbehandlingsnævnet. 

Man skal klage inden 2 år efter det tidspunkt, hvor man kendte til eller burde kende til det forhold, man klager over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. 

Det er både pågældende selv, nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, der kan klage over afgørelsen.

Der er i visse klagesager en særlig nem adgang til at indbringe sagerne for retten. Det drejer sig primært om sager, hvor der er truffet afgørelse om frihedsberøvelse i forbindelse med tvangsbehandling.

Klage over psykologbehandling
Drejer klagen sig om en autoriseret psykolog uden for sundhedsvæsenet, f.eks. i forbindelse med en undersøgelse foretaget af en psykolog i en revalideringssag, sendes klagen til: 
 
Psykolognævnet Ankestyrelsen Aalborg
tlf. 33 41 12 00, man-fre 9-15

Klage over privatpraktiserende tandlæge
Klage over behandling sendes til den region, hvor tandlægen har sin praksisadresse. Det er regionstandlægenævnet eller samarbejdsudvalget, som behandler klagen, afhængigt af, hvad der klages over. Det kan være klage over selve behandlingen eller klage over regningen. Man skal bruge en særlig formular til at beskrive de forhold, man klager over. 

Læs mere om klage over tandlægebehandling og find klageformular på www.tandklage.dk

Hvis tandlægen ikke har overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, kan man klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis man har været udsat for en skade i forbindelse med en behandling hos tandlægen, er det Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, der tager stilling til, om man er berettiget til erstatning. Læs mere om ansøgning om erstatning på www.tf-tandskade.dk, tlf. 39 46 00 60, man-fre 10-14, tors 10-16.

Klage over tandlægebehandling i udlandet
Mange danskere rejser til andre europæiske lande for at få ordnet tænder, fordi der ofte kan være mange penge at spare.

Prisen er dog ikke det eneste, man skal overveje, inden man beslutter sig for en tandlæge i et andet EU- eller EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein). For eksempel er det ikke altid let at klage over en europæisk tandlæge, og man skal i første omgang selv betale tandlægen.

Hvis man vil klage over behandlingen, skal man altid først kontakte tandlægen i det pågældende land. Derefter må denne tage stilling til, hvordan fejlen kan udbedres. Det kan betyde ekstra rejseudgifter, hvis man skal tilbage til tandlægen for at få udbedret fejl.

Hvis man ikke kan finde en løsning med tandlægen, afhænger klagemulighederne af klagesystemet i det pågældende land.

Forbruger Europa, som er den danske afdeling af en sammenslutning af europæiske forbrugerkontorer, kan hjælpe med at finde ud af, om man kan klage over behandlingen, og hvor man skal klage.

Forbruger Europa
tlf. 41 71 52 00, man-fre 10-12
www.forbrugereuropa.dk

Særlig rådgivning om klagemuligheder
Hvis man er i tvivl om sine klagemuligheder og patientrettigheder, kan man henvende sig til en patientvejleder på regionernes patientkontorer, som bl.a. kan orientere om sygehusvalg, ventetider og patientrettigheder, klage over behandlinger, anmeldelse af erstatningskrav og anke af klage- eller erstatningssager. Man kan også få hjælp til at skrive klagen. 

Hver region har et patientkontor, Region Hovedstaden har dog flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen. 

Man kan også henvende sig til Styrelsen for Patientklager for at få telefonisk vejledning.

Indhold hentes