Aktier og puljeinvestering mv.

Sidst redigeret den 15.01.2025

Aktier og andre investeringer
Hvis man får tilbudt - eller bliver fristet af - at investere i andre værdipapirer end danske realkreditobligationer el.lign. tilrådes stor forsigtighed. Omkostninger, risiko og besvær er store.

Mange vælger banken som rådgiver. Denne rådgivning er normalt begrænset til salg samt omlægninger af bestående værdipapirbeholdning, og det kan være risikabelt at overlade disse beslutninger til nogen, der tjener penge på det.

Skatteregler kan endvidere være vanskelige, og da bankerne normalt ikke tilbyder rådgivning om disse, bør man indregne en udgift til revisor eller advokat.

Man kan vælge investeringsbeviser, når der skal investeres i aktier eller andre mere komplicerede værdipapirer. Her gælder tilsvarende som beskrevet i afsnittet Obligationer og investeringsbeviser, dog er omkostningerne normalt højere, jo mere kompliceret og risikofyldt den valgte investering er.

Investerer man i aktier, gælder det om at investere med spredning over et stort antal virksomheder, og det kan være dyrt selv at investere med tilstrækkelig stor spredning. Her kan det være hensigtsmæssigt at vælge at investere gennem investeringsforening. Det gælder også for investering i udenlandske værdipapirer.

Oplysninger om investering se Dansk Aktionærforening www.shareholders.dk.

Puljeinvestering
Nogle banker tilbyder investering i puljer, som normalt er knyttet til pensionsopsparing. Denne investering svarer stort set til investeringsbeviser. Men i stedet for at købe et eller flere investeringsbeviser, vælger man, at en procentdel af opsparingen investeres i en pulje af bestemte værdipapirer.

For eksempel kan man vælge at investere 40% af opsparingens værdi i korte danske obligationer, 20% i mellemlange obligationer, 20% i danske aktier, 10% i udenlandske aktier og 10% af opsparingens værdi i udenlandske obligationer.

Afkastet af investeringerne tilskrives normalt kontiene ved årets slutning. Omkostninger og eventuelt tab hæves på kontiene.

Ligesom med investeringsbeviser, bør man være opmærksom på risikoen ved de enkelte puljer, selvom det er pengeinstituttet, der investerer.

I forhold til investeringsbeviser betragtes puljeinvestering for at være mere uigennemsigtig og omkostningerne højere.

Ønsker man at melde sig ud af puljeinvestering, skal det normalt ske med et varsel. Det kan derfor tage længere tid, inden man kan disponere over investeringen. Det harmonerer ikke med, at man bør kunne omlægge investeringer med kort varsel, hvis der sker noget uventet.

Aktiesparekonto
Midlerne på en aktiesparekonto kan investeres i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

Der kan oprettes en aktiesparekonto pr. person, og der kan indskydes 166.200 kr. Der kan indsættes på kontoen, når værdien er under loftet. Når man vurderer, om man kan indskyde mere på aktiesparekontoen uden at overstige indskudsloftet, skal man bruge den samlede værdi af indestående og aktier pr. 31.12 året før. Hvis værdien er mindre end indskudsloftet, kan man indskyde forskellen. Eksempel: Indskudsloftet er 166.200 kr., og værdien pr. 31.12 året før er 141.200 kr., da kan man indskyde forskellen på 25.000 kr.

Indskyder man for meget, skal det overskydende beløb hæves igen, så snart det opdages. Skat pålægger en afgift på 3 % hvert år af det overskydende beløb. Hvis værdipapirerne stiger til en værdi over indskudsloftet, er det ikke at betragte som for meget indskud. 

Uanset beløbsgrænsen for indskud kan man altid fortage indskud til betaling af skatten. Derved behøver man ikke sælge værdipapirer for at betale skatten.

Hvert år pr. 31.12 beskattes værdiforøgelsen med 17 %, hvilket er lavere end skatten af afkastet af frie midler. Tab fremføres til fradrag i aktiesparekontoskat i efterfølgende kalenderår. Har man uudnyttet negativ skat, når aktiesparekontoen lukkes, går den tabt og kan ikke anvendes til fradrag i skat på en senere nyoprettet aktiesparekonto.

Da skatten opgøres og betales en gang om året, er den reelle forskel mellem skatten af afkastet af aktiesparekontoen og afkastet af aktier for frie midler ikke så stort, som skattesatserne antyder. Skat af avance af aktier for frie midler betales først, når aktierne sælges. 

Afkastet indgår ikke i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg, men værdien af aktiesparekontoen indgår i den likvide formue ved beregning af ældrecheck.