Aktier og puljeinvestering mv.
Sidst redigeret den 15.01.2024
Aktier og andre investeringer
Hvis man får tilbudt - eller bliver fristet af - at investere i andre værdipapirer end danske realkreditobligationer e.lign. tilrådes stor forsigtighed. Omkostninger, risiko og besvær er store.
Mange vælger banken som rådgiver. Denne rådgivning er normalt begrænset til salg samt omlægninger af bestående værdipapirbeholdning, og det kan være risikabelt at overlade disse beslutninger til nogen, der tjener penge på det.
Skatteregler kan endvidere være vanskelige, og da bankerne normalt ikke tilbyder rådgivning om disse, bør man indregne en udgift til revisor eller advokat.
Man kan vælge investeringsbeviser, når der skal investeres i aktier eller andre mere komplicerede værdipapirer. Her gælder tilsvarende som beskrevet i afsnittet Obligationer og investeringsbeviser, dog er omkostningerne normalt højere, jo mere kompliceret og risikofyldt den valgte investering er.
Investerer man i aktier, gælder det om at investere med spredning over et stort antal virksomheder, og det kan være dyrt selv at investere med tilstrækkelig stor spredning. Her kan det være hensigtsmæssigt at vælge at investere gennem investeringsforening. Det gælder også for investering i udenlandske værdipapirer.
Oplysninger om investering se Dansk Aktionærforening www.shareholders.dk.
Puljeinvestering
Nogle banker tilbyder investering i puljer, som normalt er knyttet til pensionsopsparing. Denne investering svarer stort set til investeringsbeviser. Men i stedet for at købe et eller flere investeringsbeviser, vælger man, at en procentdel af opsparingen investeres i en pulje af bestemte værdipapirer.
For eksempel kan man vælge at investere 40% af opsparingens værdi i korte danske obligationer, 20% i mellemlange obligationer, 20% i danske aktier, 10% i udenlandske aktier og 10% af opsparingens værdi i udenlandske obligationer.
Afkastet af investeringerne tilskrives normalt kontiene ved årets slutning. Omkostninger og eventuelt tab hæves på kontiene.
Ligesom med investeringsbeviser, bør man være opmærksom på risikoen ved de enkelte puljer, selvom det er pengeinstituttet, der investerer.
I forhold til investeringsbeviser betragtes puljeinvestering for at være mere uigennemsigtig og omkostningerne højere.
Ønsker man at melde sig ud af puljeinvestering, skal det normalt ske med et varsel. Det kan derfor tage længere tid, inden man kan disponere over investeringen. Det harmonerer ikke med, at man bør kunne omlægge investeringer med kort varsel, hvis der sker noget uventet.
Aktiesparekonto
Midlerne på en aktiesparekonto kan investeres i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.
Afkastet beskattes med 17 %, hvilket er lavere end skatten af afkastet af frie midler. Værdiforøgelsen af indeståendet beskattes, mens tab modregnes i fremtidigt afkast.
Da skatten opgøres og betales en gang om året, er den reelle forskel mellem skatten af afkastet af aktiesparekontoen og afkastet af aktier for frie midler ikke så stort, som skattesatserne antyder. Den betales først, når aktierne sælges.
Afkastet indgår ikke i indkomstgrundlaget ved beregning af folkepensionens pensionstillæg.
Der kan oprettes en aktiesparekonto pr. person, og der kan indskydes 135.900 kr.
Der kan indsættes på kontoen, når værdien er under loftet.
Indhold hentes