Obligationer og investeringsbeviser

Sidst redigeret den 09.01.2018

Mange forbinder obligationer med real-, stats- og skibskreditobligationer. Men begrebet dækker også over mere risikable obligationer.

Virksomheder kan udstede obligationer og lande med høj rente og vækst udsteder også obligationer. Disse obligationer kan være risikable, hvis udstederne f.eks. ikke kan betale lånene tilbage, ligesom man skal være opmærksom på valutarisikoen, hvis obligationen er udstedt i et andet lands valuta.

Normalt betragter man danske realkreditobligationer og danske statsobligationer som ret sikre.

Der er dog en kursrisiko forbundet med obligationer. Hvis renten stiger, falder kursen. Jo længere løbetid obligationen har, jo større er kursrisikoen. Køber man en obligation med 30 års løbetid og senere får brug for at sælge den - måske efter flere år - vil tabet ofte udgøre 10% eller mere af værdien, selvom renten kun er steget med 1%.

Kursen på obligationer med kort tid til udløb vil normalt nærme sig 100, som er den kurs, den bliver indløst til, når den udløber. Derfor vil værdien af obligationer med kort løbetid ikke falde ret meget, hvis renten stiger med 1%. Det er den forskel på kursfølsomhed, som betegnes som kursrisikoen.

Normalt vil realkreditobligationer give et større afkast end, hvad man kan opnå på en tilsvarende bankkonto. For tiden tilbyder flere banker imidlertid en højere rente på bankkonto med binding end den, man kan få på realkreditobligationer med tilsvarende løbetid.

Man tjener derfor flere renter ved at binde pengene på en bankkonto, og man får den bedste sikkerhed, hvis beløbet er dækket af garantien på ca. 745.000 kr.

Mange vælger at investere i obligationer via investeringsforeninger. Det kan skyldes, at bankerne gerne sælger investeringsbeviser, da de tjener flere penge på dem end på obligationer.

Blandt andet betaler man omkostninger ved handlerne, og banken modtager hvert år provision fra investeringsforeningen, der tages fra afkastet. Dette uanset om banken har ydet rådgivning eller ej.

Bankerne har endvidere kontrollen over de fleste investeringsforeninger, og selvom det er en forening, har medlemmerne reelt ingen indflydelse.

Da investeringsforeningen køber de samme obligationer, som man selv kan købe, vil afkastet af investeringsbeviserne over tid blive lavere på grund af større omkostninger.

Risikoen forbundet med investeringsbeviserne er normalt højere, da de skal sælges til dagskurs, hvorimod obligationer udløber til kurs 100 på et tidspunkt.

Med f.eks. realkreditobligationer kan man på købstidspunktet beregne, hvor stort afkast man vil få, da man kender udtrækningstidspunktet, hvor de udbetales til kurs 100

Indhold hentes