Plejeoverblikket

Sidst redigeret den 14.01.2026

I forbindelse med ældreloven er der lavet et plejeoverblik, som erstatter den tidligere plejehjemsoversigt. Plejeoverblikket er landsdækkende, og formålet er at gøre det lettere for ældre og deres pårørende at finde det plejehjem eller den hjemmepleje, der passer bedst til deres behov og ønsker. Plejeoverblikket gør det samtidig muligt at sammenligne de forskellige tilbud, og styrker derfor det frie valg blandt leverandører – se afsnittet Frit valg af leverandør.

Plejeoverblikket indeholder oplysninger om plejehjem, plejeboliger, ældreboliger, friplejeboliger, aflastningspladser, hjemmehjælp/helhedspleje og hjemmepleje. Der vil fx være oplysninger om brugertilfredshed, faste teams og kontinuitet blandt medarbejderne. For plejehjem og plejeboliger, vil der være oplysninger om antal medarbejdere og faggrupper. Alle kommunale og private plejehjem/plejeboliger samt friplejeboliger, som kommunen kan visitere til, skal være registeret i plejeoverblikket.

Man kan se plejeoverblikket på www.plejeoverblikket.dk.

Det forventes, at plejeoverblikket vil være tilgængeligt primo 2026.

Indhold hentes