Fælleseje

Sidst redigeret den 09.01.2018

Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har fælleseje. Fra 2018 bruges også betegnelsen delingsformue. Det kaldes også formuefællesskab.

Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab. De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet.

Det samme gælder det, de senere har fået som løn, arv, der ikke er bestemt som særeje, gaver, der ikke er givet som særeje, lotterigevinster og lignende.

Ordet delingsformue eller formuefællesskab kommer af, at værdierne skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue. Har den ene negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.

Uden for formuefællesskab er pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen.  Se afsnittet "Ægtepagt om særeje".

Eksempel på arv efter formuefællesskab
Afdøde efterlader sig ægtefælle og to børn. Fællesboet er gjort op til 1.200.000 kr., og ægtefællen vælger at skifte med børnene:

Først deles boet i to lige store dele – hver på 600.000 kr.
Ægtefællen: Beholder sin egen halvdel af det samlede bo – 600.000 kr. og arver 1/2 af den anden halvdel, altså 300.000 kr.
I alt 900.000 kr.
Børnene: Arver 1/2 af de 600.000 kr. – 300.000 kr. til lige deling mellem dem – altså 150.000 kr. til hver før boafgift

Indhold hentes