Boafgift og bundfradrag

Sidst redigeret den 22.04.2020

Boafgift er den afgift, der skal betales til staten, når man arver.

Afgiften afhænger af boets størrelse, og hvordan man var i familie med afdøde.

Der skal ikke betales boafgift af løbende ydelser (f.eks. ægtefællepensioner), der udløses af dødsfaldet, og som der betales indkomstskat af.

Derimod skal der betales boafgift af alle engangsudbetalinger (f.eks. livsforsikringsbeløb). Derfor kan det i nogle tilfælde bedst betale sig at sikre børn med løbende forsikring eller pension. I andre tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt med en samlet sum.

Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.

Alle andre skal betale boafgift eller tillægsafgift til staten af det, der overstiger det generelle bundfradrag, som sædvanligvis reguleres den 1. januar hvert år. For 2020 er fradraget på 301.900 kr. pr. bo.

Hvis begge ægtefæller dør på samme tid, er der to bundfradrag. Det samme gælder, når den længstlevende i et uskiftet bo dør, da der her er tale om to boer.

Boafgiften beregnes som 15% af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Derudover kan der være tale om en tillægsafgift på 25% af arven efter beregning af boafgiften på 15%, afhængig af arvingens tilknytning til afdøde.

Ved beregningen af tillægsafgiften anvendes ikke bundfradrag. Tillægsafgiften udgør 25 % af det beløb der fremkommer, når boets nettoformue er fratrukket boafgiften på 15 % (se beregningseksempler i afsnittet om Boafgiftsklasserne.

Ligesom arveloven har tre arveklasser, er der også tre boafgiftsklasser, der er delt op i ægtefælleklassen, A-klassen og B-klassen. Se afsnit om Boafgiftsklasserne.

Indhold hentes