Boafgift og bundfradrag

Sidst redigeret den 12.01.2023

Boafgift er den afgift, der skal betales til staten, når man arver.

Afgiften afhænger af boets størrelse, og hvordan man var i familie med afdøde.

Der skal ikke betales boafgift af løbende ydelser (f.eks. ægtefællepensioner), der udløses af dødsfaldet, og som der betales indkomstskat af.

Derimod skal der betales boafgift af alle engangsudbetalinger (f.eks. livsforsikringsbeløb). Derfor kan det i nogle tilfælde bedst betale sig at sikre børn med løbende forsikring eller pension. I andre tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt med en samlet sum.

Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift.

Alle andre skal betale boafgift og evt. tillægsboafgift til staten af det, der overstiger det generelle bundfradrag, som sædvanligvis reguleres den 1. januar hvert år. For 2023 er fradraget på 321.700 kr. pr. bo.

Hvis begge ægtefæller dør på samme tid, er der to bundfradrag. Det samme gælder, når den længstlevende i et uskiftet bo dør, da der her er tale om to boer.

Boafgiften beregnes som 15% af det beløb, der overstiger bundfradraget.

Derudover kan der være tale om en tillægsboafgift på 25% af arven efter beregning af boafgiften på 15%, afhængig af arvingens tilknytning til afdøde.

Ved beregningen af tillægsboafgiften anvendes ikke bundfradrag. Tillægsafgiften udgør 25% af det beløb der fremkommer, når boets nettoformue er fratrukket boafgiften på 15% (se beregningseksempler i afsnittet om "Boafgiftsklasserne").

Ligesom arveloven har tre arveklasser, er der også tre boafgiftsklasser, der er delt op i ægtefælleklassen, A-klassen og B-klassen. Se afsnit om "Boafgiftsklasserne".