Udbetaling af efterløn

Sidst redigeret den 14.01.2026

Man skal oplyse a-kassen om alt, der kan have betydning for retten til efterløn, fx ansøgning om social pension, arbejde, ændringer i pensionsudbetalinger og om man er medbygger, selvbygger mv.

Man skal indsende ydelseskort - også kaldet efterlønskort - til a-kassen hver måned. A-kassen kan dog vælge, at der kun skal indsendes oplysninger hver 6. måned, hvis man fx ikke arbejder.

Efterlønnen udbetales og beregnes for en måned ad gangen og ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Efterlønnens størrelse
Man får samme sats i hele efterlønsperioden. Man kan højst få 90% af den indtægt man tidligere har haft - dog højst dagpengenes maksimumbeløb på 22.041 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. pr. måned for deltidsforsikrede (2026).

Hvis man har fået udstedt et efterlønsbevis med en beregnet sats, kan man vælge, at efterlønnen bliver beregnet med satsen fra efterlønsbeviset. 

Størrelsen af efterlønssatsen beregnes efter reglerne om beregning af dagpenge, se afsnit om Arbejdsløshedsdagpenge.

For personer med selvstændig virksomhed foretager A-kassen en foreløbig beregning af efterlønssatsen indtil der foreligger oplysninger fra skat. Derefter bliver en endelig sats beregnet og reguleret.

Efterløn som fuldtids - eller deltidsforsikret
For at opnå satsen for fuldtidsforsikrede er hovedreglen, at man har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Hvis man er deltidsforsikret, eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får man efterløn med satsen for deltidsforsikrede.