Udbetaling af efterløn

Sidst redigeret den 09.01.2018

Man skal oplyse a-kassen om alt, der kan have betydning for retten til efterløn, f.eks. ansøgning om social pension, arbejde, ændringer i pensionsudbetalinger og om man er medbygger, selvbygger mv.

Man skal indsende efterlønskort til a-kassen hver måned. A-kassen kan dog vælge, at der kun skal indsendes oplysninger hver sjette måned, hvis man f.eks. ikke arbejder.

Efterlønnen udbetales og beregnes for en måned af gangen.

Retten til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Efterlønnens størrelse
Størrelsen af efterlønnen afhænger af, hvornår man går på efterløn og har fået udstedt et efterlønsbevis.

Man får samme sats i hele efterlønsperioden. Man kan højst få 90% af den indtægt man tidligere har haft - dog højst dagpengenes maksimumbeløb som er 18.633 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 12.422 kr. pr. måned for deltidsforsikrede (2018).

Går man på efterløn før der er 3 år til folkepensionsalderen, kan efterlønnen højst udgøre et beløb, der svarer til 91% af højeste dagpenge. Det er i 2018 for fuldtidsforsikrede 16.956 kr. pr. måned og for deltidsforsikrede 12.422 kr. pr. måned.

Hvis man har fået udstedt et efterlønsbevis med en beregnet sats, kan man vælge at efterlønnen bliver beregnet med satsen fra efterlønsbeviset

Efterløn som fuldtids - eller deltidsforsikret
For at opnå satsen for fuldtidsforsikrede, er hovedreglen, at man har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn.

Hvis man er født før den 1. juli 1949, skal man have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 og indtil man overgår til efterløn.

Hvis man er deltidsforsikret, eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får man efterløn med satsen for deltidsforsikrede.

Indhold hentes