Arbejdsløshedsdagpenge

Sidst redigeret den 28.08.2018

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere
Bortset fra dimittender opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en a-kasse. Medlemmet skal herudover dokumentere at have haft beskæftigelse i medlemsperioden som lønmodtager. Arbejde med løntilskud tæller ikke med.

A-kassen skal opgøre medlemmets beskæftigelse ud fra oplysninger om løntimer og indtægt fra indkomstregistret.

Første gang et fuldtidsforsikret medlem søger om dagpenge, skal pågældende inden for de seneste 3 år have fået indberettet indkomst på mindst:
• 228.348 kr. for fuldtidsforsikrede og
• 152.232 kr. for deltidsforsikrede.
Beløbene er brutto før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der gælder et indkomstloft således, at et fuldtidsforsikret højst kan medregne 19.029 kr. pr. måned og et deltidsforsikret 12.686 kr. pr. måned.

Indkomstregistret og indberettet indkomst
Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

Afholdt ferie med udbetaling af feriepenge medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor ferien optjenes.

Andre forhold kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, uanset beskæftigelsen ikke er indberettet til Indkomstregistret, f.eks dokumenteret beskæftigelse i udlandet på almindelige løn og ansættelsesvilkår samt uddannelse.

Herudover kan en række aktiviteter medregnes til beskæftigelseskravet uanset kravet om, at der skal være indberettet timer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold ikke er opfyldt. Det handler om:

• Ferie med feriegodtgørelse (dog ikke supplerende feriedage)
• forskning ved læreanstalter hvor forskeren får ydelse svarende til overenskomstmæssig løn
• Lønmodtagernes Garantifond
• rådighedsløn (tjenestemænd) og fratrædelsesordninger sidestillet hermed
• uddannelse og praktik i et ansættelsesforhold.

I sådanne situationer opgøres beskæftigelseskravet på baggrund af medlemmets dokumentation af beskæftigelsen, fx ved kontrakt, lønsedler o.lign.

Genoptjening af retten til dagpenge
Genoptjening af retten er betinget af, at medlemmet har fået indberettet mindst 1.924 løntimer til indkomstregistret inden for de seneste 3 år. Et deltidsforsikret medlem skal tilsvarende have fået indberettet mindst 1.258 løntimer.

Alle indberettede løntimer, også for over- eller merarbejde, medregnes. Det er uden betydning, hvornår beskæftigelsen er udført. Det, der tæller er indberettede timer i opgørelsesperioden.

Beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende ikke er medlem af en a-kasse, kan ikke medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Endvidere kan beskæftigelse, der tidligere er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet, ikke indgå i en senere opgørelse.

Selvstændig virksomhed
Tidligere selvstændige skal dokumentere, at de er endeligt ophørt med at drive virksomhed. Hvis virksomheden har været drevet som bibeskæftigelse, skal man på tro og love oplyse, at virksomheden er afviklet og herudover opfylde samme betingelser som lønmodtagere.

Fra 1. oktober 2018 ændres reglerne ved ophør af virksomhed, som har været drevet som hovedbeskæftigelse. Da kan man ophøre på tro- og loveerklæring og få udbetalt dagpenge i en periode op til 6 måneder, mens man afvikler virksomheden.

Dimittend (Nyuddannet)
Nyuddannede, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneders varighed, opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Uddannelsen kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse.

A-kassen skal have modtaget skriftlig anmodning om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Dimittender får ikke beregnet en sats ved ledighed. Der skelnes mellem forsørger og ikke forsørger, hvor satserne er henholdsvis 15.279 kr. og 13.323 kr. pr. måned.

Dagpengeperioden
Et medlem har ret til 3.848 timers dagpenge i dagpengeperioden. Forbruget opgøres i timer og ikke i uger, der skal ske inden for referenceperioden på 36 måneder.

I særlige situationer kan perioden på 36 måneder forlænges f.eks.:

  • sygedagpenge sammenlagt ud over 160,33 timer
  • perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob 
  • perioder med støtte til pasning af nærtstående døende efter lov om social service 
  • dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af dagpengeperioden i lov om arbejdsløshedsforsikring. 

Dagpengenes størrelse
Beregningen foretages i forhold til 12 måneder med den højeste lønindkomst inden for de seneste 24 måneder. Er der ikke 12 måneder med lønindkomst, beregnes satsen ud fra de måneder, hvor der er lønindkomst.

Hvis der ikke er indtægt inden for de seneste 24 måneder, beregnes på indtægt inden for 36 måneder.

Medlem og a-kasse kan vælge det bedst mulige beregningsgrundlag.

Dagpengene er skattepligtig indkomst. Der skal betales ATP-bidrag, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Opgørelse og udbetaling
Udbetaling sker som a conto udbetalinger beregnet månedsvis:

  • på baggrund af medlemmets oplysninger udbetales der dagpenge for op til 160,33 timer for en måned 
  • den 11. i den efterfølgende måned kontrollerer a-kassen udbetalingen på baggrund af elektroniske indkomstoplysninger. Der sker regulering, hvis det viser sig, at medlemmet skulle have haft mindre eller mere udbetalt
  • efterregulering foretages i den efterfølgende måneds udbetaling af dagpenge

kan der ikke kan efterreguleres i de følgende 3 måneds udbetalinger opgøres reguleringen som tilbagebetalingskrav. Ved efterregulering for mere end 37 timer skal a-kassen tage stilling til sanktion.

Karensdag ved høj ledighed
Der gives 1 karensdag hver 4. måned i al den tid, hvor der er ret til dagpenge.

4-måneders perioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden og nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.

Der er ingen karensdag, hvis medlemmet har haft mere end 148 løntimer i 4-månedersperioden, disse løntimerne skal være indberettet til e-Indkomstregistret for perioden.

Ydelser fra a-kassen under de første 2 ugers sygdom
A-kassen udbetaler dagpenge og arbejdsmarkedsydelse under de første 2 ugers sygdom. Medlemmet behøver ikke at være tilmeldt som ledig i perioden og skal heller ikke stå til rådighed.

Arbejdsgiverens dagpengegodtgørelse (G-dage)
Et medlem af en a-kasse, der bliver ledig, kan på visse betingelser have ret til at få udbetalt en særlig ydelse fra sin arbejdsgiver - G-dage.

G-dage udbetales enten som en hel eller en halv dagpengegodtgørelse, der afhænger af, om medlemmet er helt eller kun delvist ledig på 1. og 2. ledighedsdag.

Arbejdsgiveren skal i alle ansættelsesforhold betale for de første to ledighedsdage. Det er ikke en betingelse for udbetaling af G-dage for 1. og 2. ledighedsdag, at medlemmet i øvrigt er dagpengeberettiget.

I visse tilfælde bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale G-dage, selv om betingelserne for udbetaling er opfyldt. Det er blandt andet tilfældet, hvis medlemmet på 1. og/eller 2. ledighedsdag får sygedagpenge eller a-dagpenge under de første 14 dages sygdom, holder ferie, holder fri ”for egen regning” eller hvis medlemmet selv er skyld i ledighedens indtræden.

Der gælder særlige regler for udbetaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelse og arbejdsfordeling.

En hel dagpengegodtgørelse udgør et beløb svarende til højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede for én dag. Hvis medlemmet er ledigt 4 timer eller derunder på G-dagen, udgør betalingen det halve beløb rundet op til hele kroner.

G-dage beskattes som A-indkomst, men der trækkes ikke arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af G-dagen. Der optjenes ikke ferie med feriegodtgørelse af G-dage.

G-dage skal betales senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling

Tvivlsspørgsmål om G-dage kan indbringes for:
Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, Amaliegade 25, 1022 København K, tlf. 33 41 12 00.
Udvalgets afgørelse kan ikke indklages for andre administrative myndigheder.

Arbejdsløshedsdagpenge i EØS, Schweiz og Færøerne
Som ledigt medlem af en a-kasse er der mulighed for at søge arbejde i et andet EØS-land + Schweiz og Færøerne, hvor man kan tage danske dagpenge med i op til 3 måneder.

Man skal være arbejdssøgende og tilmeldt jobformidlingen i det pågældende land.

A-kassen skal forinden have givet tilladelse og udstedt de nødvendige attester. Det er derfor ikke muligt at ændre et ferieophold til arbejdssøgning med dagpenge mv. Se i øvrigt afsnittet Ophold i udlandet.

Fradrag for arbejde og indtægter i ledighedsperioden
Der sker som udgangspunkt fradrag i dagpengene for det antal arbejdstimer man har haft inden for en kalendermåned.

Hvis der er tale om arbejde med ukontrollabel arbejdstid, f.eks. honorarlønnet arbejde, hjemmearbejde o. lign., beregnes fradraget ved, at indtægten omregnes til timer med omregningssats på 235,60 kr. i 2018.

Der modregnes også for løbende udbetaling af pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold.

Som udgangspunkt medfører arbejdsfri indtægter ikke fradrag, men der findes undtagelser. Visse former for frivilligt arbejde kan i begrænset omfang udføres, uden det giver fradrag i dagpengene. Se afsnit om Frivilligt arbejde og ydelser fra a-kassen.

Generhvervelse af retten til dagpenge
Beskæftigelseskravet for fuldtids- og deltidsforsikrede er 1924/1258 løntimer inden for de seneste 3 år. Timerne må ikke tidligere være brugt ved opgørelsen af retten til ydelser fra a-kassen.

Dagpengene kan forlænges op til 1 år yderligere, hvis man har haft arbejde. Alle arbejdstimer siden indplaceringen tælles med. Hver arbejdstime giver ret til to timers dagpenge. Hvis man har haft 962 arbejdstimer siden indplaceringen i dagpengesystemet, får man den maksimale forlængelse på 1.924 dagpengetimer.

Timerne skal forbruges inden for 18 måneder. Det betyder, at den samlede dagpengeperiode kan blive op til 3 år.

• Modtager et medlem dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en periode på 8 år reduceres dagpengeperiode med en måned
• har et medlem på et tidspunkt forbrugt 7.696 timer indenfor 8 år, nedskrives nuværende dagpengeperiode med 160,33 timer.

For et medlem, som rammer 4-årsgrænsen med mindre end 160,33 timer tilbage af dagpengeperioden for fuldtidssikrede eller 130 timer for deltidssikrede, sker reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode.

Det betyder, at et fuldtidssikret medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret (deltidsforsikret 130 timers dagpengeret) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende dagpengeperiode.

I stedet vil reduktionen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten kan medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år i stedet for 2 år inden for 3 år.

Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode er muligt at forlænge dagpengeperioden, reduceres den forlængede dagpengeperiode med 1 måned.




Indhold hentes