Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vi søger en IT hjælper

Er du tryg ved den digitale verden - kan du bruge en PC og diverse programmer,
så er du måske vores kommende IT- hjælper.
IT-hjælp i hjemmet

It-hjælp i hjemmet er et tilbud, hvor ældre kan få besøg af en it-frivillig i eget hjem og få hjælp til forskellige it-problemer.
Tilbuddet er ofte relevant, når it-udstyret driller. Målgruppen er typisk ældre med stationære enheder; eller ældre, der ikke er fysisk mobile.
Det kan være problemer med adgang til internettet eller indstillingerne på fx computeren, som en it-hjælper står over for at skulle hjælpe med.

It-hjælpere skriver under på en aftale samt får udstedt et id-kort fra Ældre Sagen, der skal fremvises som dokumentation ved hjemmebesøg.

                                                                      Hvad laver en it-hjælper?

null

En it-hjælper tager efter aftale ud i private hjem og hjælper med diverse it-problemer.
It-hjælperens opgave kan være at forsøge at afhjælpe små problemer med computeren
og måske give gode råd til arbejdet fremover, der vil gøre det nemmere at overskue it-opgaverne.

Nogle af de spørgsmål, en it-hjælper kan opleve, er:

•   Hvordan kommer jeg i gang med at bruge et mailprogram?
•   Skriften på min skærm er alt for lille. Hvordan gør jeg den større?
•   Jeg kan ikke finde ud af at åbne et billede i en mail.
•   Hvordan installerer jeg en ny printer?
•   Mine børnebørn har lagt spil ind på computeren, og nu virker mine programmer ikke mere.
•   Jeg står overfor at skulle købe en ny computer – hvad har jeg brug for?
•   Jeg kan ikke komme i gang med min nye tablet
•   Mit nye smart tv vil ikke vise mine kanaler

En it-hjælper tilbyder som regel ikke generel undervisning i et længere tidsforløb, men instruktion indenfor et afgrænset område,
som fx i brugen af Internettet og e-mail.

Hjælpen gives efter princippet hjælp-til-selvhjælp eller bruger-til-bruger-støtte.

It-hjælperen er ikke:
• en lønnet ansat
• en erstatning for en ekspert/konsulent
• en, der kan eller skal træffe beslutninger for den person, hjælperen besøger
• til rådighed for telefonsupport, undtagen efter aftale

It-hjælperen foretager ingen tekniske reparationer.

•  Ring eller skriv
Har du lyst til at være med på holdet og blive en væsentlig aktør i en i øvrigt velfungerende lokalafdeling med en stærk hovedorganisation bagved,
så ring eller skriv til Jens Mark, tlf.: 86 82 52 01 eller 30 81 53 01
mail: jens.mark@youseepost.dk,
din henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Ældre Sagen, Lokalbestyrelsen i Them

null

 

Sidst opdateret 24.02.2024