Få en besøgsven
Føler du dig ind imellem ensom, eller savner du bare en at snakke med om stort og småt? Så lad en af vores frivillige besøgsvenner komme på besøg og sprede glæde hos dig.
Besøgsvenner kommer både i private hjem og på plejehjem. Besøgsvennen kommer som regel på besøg en gang om ugen. I kan få en snak over kaffen, gå en lille tur, læse avisen, spille kort, eller hvad I nu har lyst. I aftaler selv, hvornår og hvor ofte I vil mødes, og hvad I vil lave sammen.
Besøgsvennen er frivillig, fordi han eller hun også får noget ud af samværet – kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende for både dig og din besøgsven at være sammen.
Sådan får du en besøgsven
Du skal at være medlem af Ældre Sagen for at få en besøgsven.
Du skal sende en besked til aktivitetslederen for Ældre Sagen Rudersdals besøgstjeneste, hvis du vil have en besøgsven. Herefter vil aktivitetslederen kontakte dig om dine interesser og behov, så hun kan finde en frivillig besøgsven, der passer bedst muligt til dig.
Sidst opdateret 10.01.2026