Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Demens

Forstå demens og få hjælp til at lære at leve med en demenssygdom

Demens - hvordan håndterer jeg det

ÆLDRE SAGEN I RUDERSDAL STÅR KLAR MED STØTTE OG VEJLEDNING

Demens tager ikke kun livet af os, det tager også livet fra os!

Barske, men sande ord.

Hvad gør du, hvis ud har mistanke om eller får at vide, at du selv, en partner, en nær pårørende eller en god ven er ved at blive dement? Hvor går du hen med alle dine spørgsmål? Hvordan finder du ud af at håndtere en så vanskelig situation? Hvor går du som ungt menneske hen med de problemer, du står over for, hvis en af dine forældre bliver dement? Hvem kan du tale med?

Alle de spørgsmål kan Ældre Sagen hjælpe med. Vi er klar med støtte og vejledning til dig med demens tæt inde på livet. Vi har i Rudersdal udpeget en demensansvarlig, Kirsten Thaarup, som du kan henvende dig til for at få mere viden om demens. Kirsten lytter til dine bekymringer og forstår, hvad du taler om. Der findes en del tilbud både til den demensramte og til de pårørende. Men det kan være svært i en travl hverdag at få tid til at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad du skal gøre og ikke gøre. Der er mange ting at tage stilling til og forstå, når en person bliver ramt af demens. Ikke så meget i starten af sygdommen, men efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver der flere og flere ting, du som nærtstående skal tage dig af – pasning, økonomi og alt det praktiske i en hverdag. Sidst – men ikke mindst – skal du som den raske huske, at du også selv har et liv. Det er nemlig ikke for ingenting, at demens bliver kaldt “de pårørendes sygdom”.

Alt det, vi har beskrevet ovenfor, har Kirsten overblikket over, og hun kan hjælpe dig med at finde ud, hvor du skal gå hen med dine spørgsmål. Kirsten har selv haft demens tæt inde på livet gennem flere år og øser gerne af sine egne erfaringer.

Har du brug for vejledning, for en, der vil lytte til dine frustrationer, eller trænger du blot til at snakke, så kontakt Kirsten på telefon 40 91 66 83, eller skriv til kthaarup@hotmail.com

 

 

 

Sidst opdateret 29.02.2024