Tryghedsopkald
Vi tilbyder to slags daglige opkald.
Telefonkæde
Vi kan være din livline, hvis du er så uheldig at falde og ikke kan komme op igen eller vågner låst til sengen med hold i ryggen. En daglig telefonopringning kan sikre, at et uheld bliver opdaget.
I en telefonkæde er det et andet medlem af Ældre Sagen, der ringer til dig. Du bliver ringet op hver morgen og bagefter ringer du til den næste person på listen. Et opkald varer som regel højst 3 minutter.
Tryghedsopkald
Et tryghedsopkald vil sige, at du bliver ringet op hver morgen. Så kan du føle dig mere sikker i din hverdag. Især for dig, der bor alene i dit hjem. Kontakt os, og få en aftale om at blive ringet op hver morgen af en frivillig, der ønsker dig "god morgen" og dermed sikrer sig, at du er OK.
Sidst opdateret 02.03.2026