Foredrag og møder
Takt og tone og unoder
I ”Takt og tone – med plads til unoder” vil i få et energi- og humørfyldt foredrag med fokus på, at dem der forstår sig på de synlige og usynlige spilleregler i samvær med andre, opnår større succes og livskvalitet.
Lokalafdeling
Rudersdal
Hvem
For alle
Hvornår
05.03.2026 kl.15.00-17.00Særlige behov
Adgang med kørestol: JaMødested
Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød
Beskrivelse
Gennem foredraget vil Gitte Hornshøj tage udgangspunkt i sit eget liv med afsæt i den gode opførsel. Et festligt foredrag med fokus på takt og tone, men samtidig med plads til unoder.
Gitte er drevet af et ønske om at styrke samværet mellem mennesker. Hun viser hvordan god tone skaber trivsel, tryghed og bedre samarbejde, uanset om det er på arbejdspladsen eller i det private liv. I hendes foredrag får publikum indblik i, hvordan små ændringer i vores måde at tale sammen på kan skabe store forandringer. Hun taler om kunsten at lytte om balancen mellem tydelighed og hensyn og om, hvordan vi kan håndtere misforståelser før de vokser. Hendes formidling er fyldt med eksempler fra virkeligheden og hun er kendt for at gøre selv tunge emner lette at grine af.
En af Gittes mest elskede kvaliteter er hendes evne til at bruge humor som et redskab til at åbne publikum. Hun skaber en stemning hvor både latter og eftertanke får plads og hvor man mærker hendes passion for at gøre verden en smule lettere at være i. Mange deltagere beskriver hendes foredrag som blandt de mest underholdende de har oplevet og som noget der giver konkrete redskaber til hverdagen. Gitte formår at være både underholdende og seriøs på samme tid og den balance gør hendes oplæg særligt mindeværdige.