Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Motionsfrivillig

Træn dig glad – som Motionsfrivillig i Ældre Sagen Østerbro

Hver uge får hundredvis af aktive motionister gavn og glæde af en træningstime på et af vores mange indendørs og udendørs motionshold, der alle drives af små selvledende teams af Motionsfrivillige i Ældre Sagen Østerbro.

For at sikre stabil drift af de mange hold, har vi løbende behov for ny Motionsfrivillige.

Alle vores hold har ventelister med mange (u)tålmodige, der gerne vil i gang med at motionere. De fleste steder, hvor vi træner, er det muligt at få tider til nye hold, og får vi blot to nye interesserede Motionsfrivillige, kan vi starte et nyt hold, evt. sammen med en erfaren Motionsfrivillig fra et nuværende hold. Så kan 20 nye deltagere komme i gang med motion.

Er du selv en glad motionist, der har lyst og overskud til at træne sammen med andre en times tid om ugen, kan du blive en del at et sådant team, hvor du typisk skal lede træningen hver anden uge efter en indkøringsperiode på nogle måneder.

Du kan komme på Ældre Sagens meget attraktive kurser i netop det at planlægge og lede træning af seniorer, og du får også mulighed for at træne på andre af vores motionshold, hvor du kan hente inspiration til netop den motionsform, du gerne selv vil bidrage med.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte

Lene Granly-Jensen, e-mail: lenegranly@gmail.com, SMS: 31100149

Povl Høyer, e-mail: povl@hoeyer.dk, SMS: 24464563

Sidst opdateret 22.04.2026