Historier fra City

Fra hjælper på dansehold til underviser i billedbehandling og IT for begyndere, til fitness-træner og koordinator for torsdagsarrangementerne

Conny Borring har mod på det meste

Året er 1995. Den dengang knapt 50-årige Conny Borring har mistet sin mand og føler, at der skal noget nyt ind i livet.  Conny har tidligere danset sportsdans og ser et opslag om, at der er brug for hjælpere til dansehold i Ældre Sagen.

Danseholdet ”Mogens’ piger” blev ledet af København City’s daværende formand Mogens Taarup. Det blev ikke til megen hjælp til dans, men mere hjælp til praktiske gøremål så som opsætning af borde og stole og andre små gøremål i forbindelse med danseholdenes afvikling. Men det blev starten på langvarige nære venskaber.

Nogle år senere følte Conny, at hun havde brug for at blive bedre til IT og meldte sig på et af afdelingens IT-kurser. Holdets underviser Erik Lausen så hurtigt, at Conny havde flair for IT og spurgte, om Conny  ville være hjælpelærer. Conny, der i sit arbejde som SoSu-assistent, havde undervist sygeplejeelever, takkede ja. Derfra tog det fart. I dag hjælper Conny med undervisning i billedbehandling og er ene-underviser på IT for begyndere.

På spørgsmålet om hvad der driver Conny i det frivillige arbejde, kommer svaret prompte:

”Hvis ikke jeg gjorde det, så sad jeg bare derhjemme. Det er min gulerod. Men jeg gør kun dét jeg synes er sjovt”.

Og der er meget der er ”sjovt”. Ud over at undervise i billedbehandling og begynder-IT, så træner Conny to fitnesshold og er koordinator for de frivillige til torsdagsarrangementerne. Sidstnævnte kræver vel en del fysisk arbejde med borde, stole osv. - hvordan går det?

”Vi hjælper hinanden så godt vi kan. Der er ingen, der ikke har ondt et eller andet sted eller fejler et eller andet, men vi får det til at lykkes. Jeg kan mærke at kroppen hurtigere bliver træt, men jeg er glad for at opleve at blive 80 år og stadig være i stand til at klare mig selv. Det jeg fejler, skal jeg ikke dø af, det skal jeg dø med”.

Du var lidt uheldig i marts måned sidste år?

”Ja, jeg gled i nogle sæberester på et vådt gulv i Ældre Sagens lokaler. Det gav mig en slem fibersprængning i det ene lår og to måneders sygdom, hvor jeg var nødt til at blive hjemme”.

Hvordan var det?

”Jeg savnede både aktiviterne og de mange mennesker, jeg møder hver uge. Men er heldigvis ovenpå igen”.

Men hvad så med tiden udenfor Ældre Sagen?

” Tirsdag og fredag er jeg med på et ” GÅ MED”-hold gennem Hjerteforeningen - vi er ca. 20 der mødes hver gang. Om tirsdagen går vi på Christianshavn, om fredagen på Amager Strand. Det er sundt at komme ud at gå, og så drikker vi kaffe bagefter og hygger os sammen”.

Hvad er dét der driver dig?

”I IT-undervisningen lærer jeg hele tiden noget nyt, og det giver mig meget, når jeg kan fortælle og hjælpe folk. Og hvert hold er forskelligt, det er forskellige ting vi taler om. Jeg interesserer mig ikke synderligt for fodbold, men snakker da med, når de ni faste deltagere på billedbehandlingsholdet taler fodbold. Det sociale er sjovt”, slutter Conny.

FRA SØMAND TIL SKILTEMAGER
Brian Larsen graverer navneskilte til hele Danmark

Ældre Sagens afdelinger i hele landet bestiller navneskilte til frivillige, der ønsker et skilt i reverset. Så skulle man måske tro, at de skilte blev leveret af et eksternt firma – men nej, de bliver lavet af Brian i Ældre Sagen København City!

Brian Larsen er 82 og hører egentlig til Frederiksbergafdelingen. Men det er i City, man har maskineriet til at indgravere de hvide skilte med rødt logo og sort tekst. For en halv snes år siden søgte City efter en frivillig, der kunne overtage produktionen af navneskiltene. En bekendt foreslog Brian at søge tjansen. Han var hverken gravør eller havde andre specifikke kvalifikationer, men som han siger: ”Jeg har været sømand hele mit liv, og på et skib skal man kunne lidt af hvert”. Desuden havde han 60 år tidligere været arbejdsdreng i et presseforgyldningsfirma i Møntergade, hvor han havde lugtet til branchen – ”og man er jo ikke helt glemsom”, som Brian tørt bemærker.

I løbet af de 10 år er det skønsmæssigt blevet til 5-6.000 navneskilte, alle fremstillet på maskinen, der står på Servicekontoret i Valdemarsgade. Brian printer først bestillingerne ud – der kan være to eller måske tyve skilte pr. bestilling. Derefter sætter han manuelt navnene op et ad gangen med store messingbogstaver, der tjener som matrice, når der graveres i den hvide bundplade. Skriftstørrelsen og placeringen skal måske justeres, for at der bliver plads. Til dét brug har Brian en samling brugte skilte, hvor han kan afprøve indstillingen, før det nye skilt laves.

Man skal holde tungen lige i munden – intet er værre end et navn, der er stavet forkert. ”Efter sådan 30 skilte kan man godt blive lidt ør i hovedet. Derfor er det rart, at dem fra Servicekontoret læser korrektur”.

Når Brian holder ferie, er det Mogens Bjerre Rasmussen, der vikarierer. På den måde kan vores frivillige i City altid klare Ældre Sagens efterspørgsel efter navneskilte.

Brian: BrianRodeLarsen@gmail.com

21.000 OPKALD ÅRLIGT
Tryghedsopkalderne i Ældre Sagen holdt 10-års jubilæum

Det hele begyndte i 2015, da daværende formand i Ældre Sagen København City, Bent Johansen, tog initiativ til at starte tryghedsopkalderne og bad Elisabeth Keis om at være koordinator.  Idéen var, at enlige kunne have brug for en daglig kontakt til omverdenen. Fra Servicekontoret arrangerede man i første omgang tryghedsopkald til 4 modtagere mandag til fredag.

I dag, 10 år senere, foretages tryghedsopkald hele ugen. 12 frivillige kontakter 70 modtagere, og der foretages årligt 21.000 tryghedsopkald…

Torsdag den 2. oktober 2025 fejrede tryghedsopkalderne 10-års jubilæet ved en frokost hvor Elisabeth Keis, der har stået for ledelsen af opgaven i alle årene, modtog blomster for sin store indsats.

Frokosten bød på gode historier fra de mange år. Der var historien om en modtager, som var meget kort for hovedet i begyndelsen, men nu kan grine i telefonen, når der kaldes op – og om modtageren, der efter nogle ugers opkald sagde: ”Før jeg blev ringet op, kunne jeg ikke sove om natten”.

Fælles for alle historierne var, at både tryghedsopkalderne og modtagerne af opkald finder det givende og opløftende i hverdagen med den daglige kontakt.

Kunne du tænke dig at blive tryghedsopkalder, eller har du brug for et dagligt opkald, så kontakt Elisabeth Keis på telefon 21 21 79 71 eller mail: elisabethkeis@yahoo.dk