Historier fra City
"Et fantastisk frirum"
– sådan betegner deltagerne deres filosofihold, ”Studiekreds 720” hos Ældre Sagen i City. Og de tilføjer smågrinende ”Vi er blevet stoicister”.
En gang om måneden mødes gruppen, der tæller 15 deltagere, i lokalerne i Valdemarsgade. Stolene er sat i rundkreds, der er en ’pædagog’, som styrer samtalen, og deltagerne rækker pænt hånden op, når de på skift tager ordet. Men dialogen er langt fra børnehavesnak: ”Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død” læser instruktøren Annette Møller op fra Tom Kristensens digt ”Angst” som indledning til dagens emne: Angst og frygt, suppleret med råbet efter åndelig oprustning, som måske udspringer af en kollektiv angst.
Annette spørger, hvordan deltagerne fortolker digtet, og straks er diskussionen i gang. ”Måske er det sådan, at hvis man forestiller sig det værste, så er alt andet mindre skræmmende”. ”Jeg tjekker nyhederne én gang i døgnet, færdigt arbejde, så er der firewall”. Begge disse replikker kunne ses som udtryk for en moderne stoicisme, for oldtidens stoikere tog alting med ophøjet ro – verdensforløbet kunne man alligevel ikke ændre. Annette uddyber, at angsten er altdominerende, mens frygten handler om det, vi kan gøre noget ved.
Så begynder Annette en gennemgang af åndsbegrebets historie, fra Det Gamle Testamente til vor tids naturvidenskab. Hun beskriver, hvordan de to samtidige tænkere Grundtvig og Kierkegaard opfattede åndelighed meget forskelligt: For Grundtvig fandtes åndeligheden i det levende ord, dvs. i samtalen og fællesskabet, hvor åndelighed for Kierkegaard var en ensom beskæftigelse. ”Man kan da ikke sidde foran sin computer en hel dag og være åndfuld”, siger én, mens en anden svarer ”jeg kan da godt sidde en hel dag på en klippe og tænke dybe tanker, det synes jeg er at være åndfuld”. Annette kommenterer ”ånd er jo også i høj grad oplysning. Det, vi laver her, det er jo åndfuldt”.
I pausen taler vi med nogle af deltagerne. ”Kredsen her er blevet et fantastisk frirum. Vi drøfter ting, man ikke drøfter i hverdagen.” – ”Vi kan reflektere over væsentlige emner. Der er opbygget tryghed i gruppen.” – ”Det er godt, at det ikke kun er teori – vi diskuterer, hvad det betyder for os i vores hverdag. Man tager noget med sig.”
Men hvordan kom denne filosofikreds overhovedet i stand? Idéen var Susanne Bovbjergs. Tilbage i 1972-74 læste hun og Annette Møller idræt sammen på deres vej til en cand.mag. Susanne tog dansk som sit andet fag, Annette derimod filosofi. De blev begge gymnasielærere og holdt kontakten, også ind i deres otium. For godt et år siden syntes Susanne, at der skulle ske noget – hun spurgte Annette, om hun var med på idéen, og derefter kontaktede de Ældre Sagen City. Susanne fortæller: ”Holdet blev slået op kl. 9 om morgenen, og allerede i løbet af formiddagen var det overtegnet!”. Og fra starten i marts 2025 har kun sygdom betydet frafald. Susanne står for organiseringen af holdet, inklusive ekskursioner, gæstetalere osv. ”Det er mig, der er skrap – Annette er bare klog” griner hun. Og man må sige, at makkerskabet har båret frugt, ikke kun til glæde for Ældre Sagen og deltagerne på holdet, også for dem selv. Annette siger: ”Vi vil gerne snakke med folk over længere tid, så bliver samtalen mere personlig. Det giver en atmosfære af sympati og sammenhold, og vi får selv masser af glæde ud af det.” Susanne tilføjer: ”Efterhånden har vi fået det superhyggeligt sammen. Men vi er dem, vi er, vi skal ikke være flere.”
Dermed er bolden givet videre: Hvis I kunne tænke jer at starte en studiekreds, så find sammen og find en instruktør – måske kan Ældre Sagen City skabe rammerne og slå holdet op…
Walters historie
Mange, der kommer i Aktivitetshuset, kender Walter Planhof – den tidligere formand for Ældre Sagen København City. Men vidste du, at han har været med til at opbygge IT-infrastrukturen for Grønlands Hjemmestyre? Læs hans historie her.
”Indflydelse, ja. Men titler og alt sådan noget har jeg aldrig gået op i”. Citatet siger, hvorfor 80-årige Walter uden videre kunne afgive formandsposten i Ældre Sagen City til Susanne Andersen for omkring tre år siden. Når han overhovedet påtog sig formandshvervet, da den forrige faldt fra på grund af sygdom, var det af pligt. ”Der var ingen andre i bestyrelsen, der ville”, så næstformand Walter trådte ind. Det med ansvarsfølelse kendetegner Walter.
”Jeg er mest til sol og sommer. Sne og kulde, det er ikke mig” – alligevel blev det til 4½ års arbejde i Grønland, for der var et job, der skulle gøres: Grønland skulle have opbygget en moderne infrastruktur inden for EDB, som det hed dengang. Det var pionerarbejde, og det tiltalte Walter. Egentlig skulle han kun have været EDB-konsulent for Hjemmestyret i to år, men han blev der fra 1987 til 1992.
EDB kom Walter ind i via sin start på Politiskolen, hvor han fik mulighed for at tage et ekstra EDB-kursus i 1966. Det førte til et job som EDB-operatør i SAS Service Partner (”jeg kunne jo altid komme tilbage til politiet”), og i 1974 blev han forfremmet til EDB driftschef. I 1986 stoppede han efter 20 år i organisationen og blev headhuntet til jobbet i Grønlands Hjemmestyre.
Efter tiden i Grønland oplevede han, at han var blevet for gammel til den fremstormende IT-branche, hvor man helst skulle være 25 år og have 20 års arbejdserfaring, som han tørt bemærker. Han gik rundt uden arbejde et halvt års tid, indtil han fik job i Dansk Flygtningehjælp, hvor han bl.a. arbejdede med familiesammenføringer. I 1998 rykkede han til Københavns Lufthavn, som han kendte gennem Hjemmeværnet. Han arbejdede et år som lufthavnsbetjent og røg så videre til Operationscenteret for Security, hvor han bl.a. arbejdede med overvågningen af hele lufthavnen, indtil han i 2011 stoppede som 66-årig. Det med de lange 12-timers vagter var efterhånden blevet for meget.
Inden længe havde Walter fundet ind i Ældre Sagen City, hvor han startede både IT-caféen og flere undervisningshold i IT. Han gjorde sig bl.a. bemærket ved at give deltagerne lektier for i IT – det var der aldrig nogen, der havde gjort før. En dag blev han prikket på skulderen – ”der er mest damer i bestyrelsen – kommer du ikke med?”. Sådan havnede Walter i bestyrelsen, blev senere næstformand, og da Jytte S. Petersen i 2022 blev alvorligt syg, trådte Walter ind som formand – og gjorde sin pligt. Men han var lettet, da Susanne Andersen kunne tage over. Efter at ældrepolitikken i Danmark for nogle år siden blev forflyttet til kommunerne, måtte Ældre Sagen skubbe de ældrepolitiske opgaver fra landskontoret ud til lokalafdelingerne. Det betød en kæmpe ny arbejdsbyrde, og ældrepolitik interesserede i grunden ikke Walter. ”Jeg er ikke noget særligt socialt menneske”, siger han. ”Privat, altså”, tilføjer han, da vi gør ham opmærksom på, hvordan hans livsløb har været fyldt op med socialt ansvar. Walter forklarer, at han er præget af zenbuddhisme, som er kommet ind igennem hans mangeårige dyrkning af asiatiske selvforsvarssystemer som karate, aikido og jiu-jitsu. Ifølge zenbuddhisme skal man ikke bruge energi på ting, man ikke kan gøre noget ved. Derfor interesserer Walter sig mest for det nære.
Vi andre er glade for, at veteranen Walter stadig gider bestyrelsen, IT-caféen og en masse andre aktiviteter i A-huset, som vi alle har glæde af. Selv vil han gerne bruge mere tid på sin helt store interesse: Opera. Walter er formand for FOiK.dk (Foreningen for Operaaftener i København), der holder til i Odd Fellow palæet i Bredgade, og desuden arbejder han som konsulent for organisationen Entertainmentservice, hvor hans opgave er at udvælge de operafilm, der skal distribueres til Danmarks 53 operabiografer. Forresten: Behøver vi tilføje, at Walter naturligvis sidder i bestyrelsen for den ejendom, han bor i…
Fra hjælper på dansehold til underviser i billedbehandling og IT for begyndere, til fitness-træner og koordinator for torsdagsarrangementerne
Conny Borring har mod på det meste
Året er 1995. Den dengang knapt 50-årige Conny Borring har mistet sin mand og føler, at der skal noget nyt ind i livet. Conny har tidligere danset sportsdans og ser et opslag om, at der er brug for hjælpere til dansehold i Ældre Sagen.
Danseholdet ”Mogens’ piger” blev ledet af København City’s daværende formand Mogens Taarup. Det blev ikke til megen hjælp til dans, men mere hjælp til praktiske gøremål så som opsætning af borde og stole og andre små gøremål i forbindelse med danseholdenes afvikling. Men det blev starten på langvarige nære venskaber.
Nogle år senere følte Conny, at hun havde brug for at blive bedre til IT og meldte sig på et af afdelingens IT-kurser. Holdets underviser Erik Lausen så hurtigt, at Conny havde flair for IT og spurgte, om Conny ville være hjælpelærer. Conny, der i sit arbejde som SoSu-assistent, havde undervist sygeplejeelever, takkede ja. Derfra tog det fart. I dag hjælper Conny med undervisning i billedbehandling og er ene-underviser på IT for begyndere.
På spørgsmålet om hvad der driver Conny i det frivillige arbejde, kommer svaret prompte:
”Hvis ikke jeg gjorde det, så sad jeg bare derhjemme. Det er min gulerod. Men jeg gør kun dét jeg synes er sjovt”.
Og der er meget der er ”sjovt”. Ud over at undervise i billedbehandling og begynder-IT, så træner Conny to fitnesshold og er koordinator for de frivillige til torsdagsarrangementerne. Sidstnævnte kræver vel en del fysisk arbejde med borde, stole osv. - hvordan går det?
”Vi hjælper hinanden så godt vi kan. Der er ingen, der ikke har ondt et eller andet sted eller fejler et eller andet, men vi får det til at lykkes. Jeg kan mærke at kroppen hurtigere bliver træt, men jeg er glad for at opleve at blive 80 år og stadig være i stand til at klare mig selv. Det jeg fejler, skal jeg ikke dø af, det skal jeg dø med”.
Du var lidt uheldig i marts måned sidste år?
”Ja, jeg gled i nogle sæberester på et vådt gulv i Ældre Sagens lokaler. Det gav mig en slem fibersprængning i det ene lår og to måneders sygdom, hvor jeg var nødt til at blive hjemme”.
Hvordan var det?
”Jeg savnede både aktiviterne og de mange mennesker, jeg møder hver uge. Men er heldigvis ovenpå igen”.
Men hvad så med tiden udenfor Ældre Sagen?
” Tirsdag og fredag er jeg med på et ” GÅ MED”-hold gennem Hjerteforeningen - vi er ca. 20 der mødes hver gang. Om tirsdagen går vi på Christianshavn, om fredagen på Amager Strand. Det er sundt at komme ud at gå, og så drikker vi kaffe bagefter og hygger os sammen”.
Hvad er dét der driver dig?
”I IT-undervisningen lærer jeg hele tiden noget nyt, og det giver mig meget, når jeg kan fortælle og hjælpe folk. Og hvert hold er forskelligt, det er forskellige ting vi taler om. Jeg interesserer mig ikke synderligt for fodbold, men snakker da med, når de ni faste deltagere på billedbehandlingsholdet taler fodbold. Det sociale er sjovt”, slutter Conny.
FRA SØMAND TIL SKILTEMAGER
Brian Larsen graverer navneskilte til hele Danmark
Ældre Sagens afdelinger i hele landet bestiller navneskilte til frivillige, der ønsker et skilt i reverset. Så skulle man måske tro, at de skilte blev leveret af et eksternt firma – men nej, de bliver lavet af Brian i Ældre Sagen København City!
Brian Larsen er 82 og hører egentlig til Frederiksbergafdelingen. Men det er i City, man har maskineriet til at indgravere de hvide skilte med rødt logo og sort tekst. For en halv snes år siden søgte City efter en frivillig, der kunne overtage produktionen af navneskiltene. En bekendt foreslog Brian at søge tjansen. Han var hverken gravør eller havde andre specifikke kvalifikationer, men som han siger: ”Jeg har været sømand hele mit liv, og på et skib skal man kunne lidt af hvert”. Desuden havde han 60 år tidligere været arbejdsdreng i et presseforgyldningsfirma i Møntergade, hvor han havde lugtet til branchen – ”og man er jo ikke helt glemsom”, som Brian tørt bemærker.
I løbet af de 10 år er det skønsmæssigt blevet til 5-6.000 navneskilte, alle fremstillet på maskinen, der står på Servicekontoret i Valdemarsgade. Brian printer først bestillingerne ud – der kan være to eller måske tyve skilte pr. bestilling. Derefter sætter han manuelt navnene op et ad gangen med store messingbogstaver, der tjener som matrice, når der graveres i den hvide bundplade. Skriftstørrelsen og placeringen skal måske justeres, for at der bliver plads. Til dét brug har Brian en samling brugte skilte, hvor han kan afprøve indstillingen, før det nye skilt laves.
Man skal holde tungen lige i munden – intet er værre end et navn, der er stavet forkert. ”Efter sådan 30 skilte kan man godt blive lidt ør i hovedet. Derfor er det rart, at dem fra Servicekontoret læser korrektur”.
Når Brian holder ferie, er det Mogens Bjerre Rasmussen, der vikarierer. På den måde kan vores frivillige i City altid klare Ældre Sagens efterspørgsel efter navneskilte.
Brian: BrianRodeLarsen@gmail.com
21.000 OPKALD ÅRLIGT
Tryghedsopkalderne i Ældre Sagen holdt 10-års jubilæum
Det hele begyndte i 2015, da daværende formand i Ældre Sagen København City, Bent Johansen, tog initiativ til at starte tryghedsopkalderne og bad Elisabeth Keis om at være koordinator. Idéen var, at enlige kunne have brug for en daglig kontakt til omverdenen. Fra Servicekontoret arrangerede man i første omgang tryghedsopkald til 4 modtagere mandag til fredag.
I dag, 10 år senere, foretages tryghedsopkald hele ugen. 12 frivillige kontakter 70 modtagere, og der foretages årligt 21.000 tryghedsopkald…
Torsdag den 2. oktober 2025 fejrede tryghedsopkalderne 10-års jubilæet ved en frokost hvor Elisabeth Keis, der har stået for ledelsen af opgaven i alle årene, modtog blomster for sin store indsats.
Frokosten bød på gode historier fra de mange år. Der var historien om en modtager, som var meget kort for hovedet i begyndelsen, men nu kan grine i telefonen, når der kaldes op – og om modtageren, der efter nogle ugers opkald sagde: ”Før jeg blev ringet op, kunne jeg ikke sove om natten”.
Fælles for alle historierne var, at både tryghedsopkalderne og modtagerne af opkald finder det givende og opløftende i hverdagen med den daglige kontakt.
Kunne du tænke dig at blive tryghedsopkalder, eller har du brug for et dagligt opkald, så kontakt Elisabeth Keis på telefon 21 21 79 71 eller mail: elisabethkeis@yahoo.dk
Sidst opdateret 12.03.2026