City i centrum på årets seniormesse i Øksnehallen
De 5 københavnske afdelinger af Ældre Sagen havde en stor fælles stand på messen, hvor ikke færre end 77 organisationer deltog

Lørdag den 17. januar 2026 deltog City i København Kommunes særlige "Seniormesse" afviklet i Øksnehallen. Messen organiseres af Røde Kors Hovedstaden.
De 5 københavnske afdelinger af Ældre Sagen havde en stor fælles stand på messen, hvor ikke færre end 77 organisationer deltog.
Rigtig mange besøgende kom omkring vores stand for at høre nærmere om både ÆS og vores mange aktiviteter og arrangementer. Langt de fleste var allerede medlem af ÆS, men kendskabet til os haltede. Der var derfor stor interesse for at høre mere om vores aktiviteter og arrangementer og ikke mindst vores "Herreklub" tiltrak sig stor interesse.
Vi fik både nye medlemmer, nye frivillige og nye input til, hvordan vi kan styrke København City.
Sidst opdateret 18.01.2026