Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Kunne du tænke dig at være med til at holde styr på vores frivillige?

Har du tid til overs? Vil du gerne bruge dine administrative evner og øge dit netværk? Så er dette frivilligjob måske noget for dig

Vores lokaler i Valdemarsgade 8, 1665 København V summer af aktivitet. Ca. 300 frivillige får dagen igennem de mange holdaktiviteter, arrangementer, ture og socialhumanitære gøremål til at fungere.

Derfor ønsker vi at opbygge et ”Frivillig-team”, der medvirker til at styrke indsatsen i forhold til rekruttering og fastholdelse af afdelingens frivillige.

Vi ønsker et team bestående af 3 personer, der arbejder 10-15 timer ugentligt med følgende opgaver:

  • Vedligeholdelse af oversigt over frivillige
  • Udarbejdelse af kontrakter til frivillige
  • Rekruttering af nye frivillige
    - Opslag
    - Gennemgang af ansøgninger
    - Interview af ansøgere
    - Forventningsafstemning
    - Koordinering med teamledere
  • Velkomst og opfølgning i forhold til frivillige
  • Frivilligpleje – herunder informationsmøder og frivilligfester

Som frivillig i Ældre Sagen får du adgang til kurser og fællesskaber og kan selvfølgelig deltage i vores holdaktiviteter og arrangementer på lige fod med de andre medlemmer.

Vi gør opmærksom på at alle i Ældre Sagen arbejder ulønnet.

Kunne du tænke dig at være en del af vores nye Frivillig-team, så kontakt Susanne Andersen suandersen55@gmail.com eller Benny Wind benny@wind.mail.dk

Sidst opdateret 22.10.2026