"Et fantastisk frirum"

– sådan betegner deltagerne deres filosofihold, ”Studiekreds 720” hos Ældre Sagen i City. Og de tilføjer smågrinende ”Vi er blevet stoicister”.

En gang om måneden mødes gruppen, der tæller 15 deltagere, i lokalerne i Valdemarsgade. Stolene er sat i rundkreds, der er en ’pædagog’, som styrer samtalen, og deltagerne rækker pænt hånden op, når de på skift tager ordet. Men dialogen er langt fra børnehavesnak: ”Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død” læser instruktøren Annette Møller op fra Tom Kristensens digt ”Angst” som indledning til dagens emne: Angst og frygt, suppleret med råbet efter åndelig oprustning, som måske udspringer af en kollektiv angst.

Annette spørger, hvordan deltagerne fortolker digtet, og straks er diskussionen i gang. ”Måske er det sådan, at hvis man forestiller sig det værste, så er alt andet mindre skræmmende”. ”Jeg tjekker nyhederne én gang i døgnet, færdigt arbejde, så er der firewall”. Begge disse replikker kunne ses som udtryk for en moderne stoicisme, for oldtidens stoikere tog alting med ophøjet ro – verdensforløbet kunne man alligevel ikke ændre. Annette uddyber, at angsten er altdominerende, mens frygten handler om det, vi kan gøre noget ved.

Så begynder Annette en gennemgang af åndsbegrebets historie, fra Det Gamle Testamente til vor tids naturvidenskab. Hun beskriver, hvordan de to samtidige tænkere Grundtvig og Kierkegaard opfattede åndelighed meget forskelligt: For Grundtvig fandtes åndeligheden i det levende ord, dvs. i samtalen og fællesskabet, hvor åndelighed for Kierkegaard var en ensom beskæftigelse. ”Man kan da ikke sidde foran sin computer en hel dag og være åndfuld”, siger én, mens en anden svarer ”jeg kan da godt sidde en hel dag på en klippe og tænke dybe tanker, det synes jeg er at være åndfuld”. Annette kommenterer ”ånd er jo også i høj grad oplysning. Det, vi laver her, det er jo åndfuldt”.

I pausen taler vi med nogle af deltagerne. ”Kredsen her er blevet et fantastisk frirum. Vi drøfter ting, man ikke drøfter i hverdagen.” – ”Vi kan reflektere over væsentlige emner. Der er opbygget tryghed i gruppen.” – ”Det er godt, at det ikke kun er teori – vi diskuterer, hvad det betyder for os i vores hverdag. Man tager noget med sig.”

Men hvordan kom denne filosofikreds overhovedet i stand? Idéen var Susanne Bovbjergs. Tilbage i 1972-74 læste hun og Annette Møller idræt sammen på deres vej til en cand.mag. Susanne tog dansk som sit andet fag, Annette derimod filosofi. De blev begge gymnasielærere og holdt kontakten, også ind i deres otium. For godt et år siden syntes Susanne, at der skulle ske noget – hun spurgte Annette, om hun var med på idéen, og derefter kontaktede de Ældre Sagen City. Susanne fortæller: ”Holdet blev slået op kl. 9 om morgenen, og allerede i løbet af formiddagen var det overtegnet!”. Og fra starten i marts 2025 har kun sygdom betydet frafald. Susanne står for organiseringen af holdet, inklusive ekskursioner, gæstetalere osv. ”Det er mig, der er skrap – Annette er bare klog” griner hun. Og man må sige, at makkerskabet har båret frugt, ikke kun til glæde for Ældre Sagen og deltagerne på holdet, også for dem selv. Annette siger: ”Vi vil gerne snakke med folk over længere tid, så bliver samtalen mere personlig. Det giver en atmosfære af sympati og sammenhold, og vi får selv masser af glæde ud af det.” Susanne tilføjer: ”Efterhånden har vi fået det superhyggeligt sammen. Men vi er dem, vi er, vi skal ikke være flere.”

Dermed er bolden givet videre: Hvis I kunne tænke jer at starte en studiekreds, så find sammen og find en instruktør – måske kan Ældre Sagen City skabe rammerne og slå holdet op…

Denne og alle tidligere historier kan findes her