Fra Shakespeares hjemegn til Valdemarsgade

”Jeg syntes det var pinligt, når mine børn grinte af mit engelsk” fortæller den pensionerede præst Jens. Han endte derfor med at melde sig til ”Engelsk, let øvede” hos Ældre Sagen i City. ”Her er hyggeligt og afslappende, vi accepterer hinanden på det niveau, vi er på”. Og samtidig lærer han noget – ”børnene har fået mere respekt for mit engelsk”.

Men hvordan er det overhovedet kommet i stand, at City kan tilbyde dette hold 744 i engelsk konversation?

Det begyndte i nærheden af Stratford-upon-Avon. Det er William Shakespeares fødeby. Og tæt derpå blev også Patricia Myburgh, som nu leder engelskholdet, født. Hendes rejse har haft mange stationer undervejs. I 1979 tog hun en uddannelse som moderne balletdanser i London. Her mødte hun en dansk mand. Hun flyttede til Danmark, fik børn og valgte at opgive dansen. Men hun var ikke i tvivl: ”Jeg vidste, jeg ville blive her. Jeg elskede Danmark. Et mindre land, men der er mere indflydelse, og folk er mere tolerante over for hinanden.”

Patricia blev først pædagogmedhjælper i en vuggestue. Senere åbnede hun sammen med sin mand en butik på Hovedbanegården, hvor man kunne få sit foto trykt på en T-shirt. De havde firmaet i fem år, indtil manden døde. Patricia tog derefter uddannelsen som social- og sundhedshjælper og blev ansat på Frederiksberg, hvor hun arbejdede i 25 år. Sit engelsk begyndte hun først at bruge som pensionist. Kontoret i City hørte tilfældigt om hende og spurgte, om ikke hun kunne tænke sig at lede et engelskhold. Det var i 2019, og holdet har været fyldt op lige siden.

Patricia forbereder sig meget til hver gang. ”Men hos mig er det ikke teoretisk. Det er dagligdags sprog. Jeg retter og forklarer, men alle skal kunne være med, og det skal være sjovt – det er meget vigtigt, at det er hyggeligt”, siger Patricia.

Vi fik lov til at være gæster en fredag formiddag, og man mærker straks samhørigheden. Jens er lige fyldt 70, og Patricia spørger ham, hvordan fødselsdagen gik. Jens fortæller om dagen – på engelsk, naturligvis. Patricia lader ham snakke, men tager bagefter ord og vendinger op, hvor Jens har lavet mindre fejl. Hun skriver de rigtige ord på tavlen og forklarer udtale, bøjninger og eksempler på brugen. Også Evy er blevet 70 – hun byder på lunt wienerbrød og Bailey. Bagefter læser holdet efter tur op fra bogen ”The Talented Mr. Ripley”. Patricia gennemgår de ord, der volder problemer, og holdet snakker om handlingen i bogen.

Efter de to timers engelsk møder vi tre af deltagerne. Kell har været med fra starten i 2019. Han meldte sig af irritation over sine manglende engelskkundskaber, når han fx så en film. ”Mænd skal have et los bagi for at melde sig til noget”, siger han.

Monika og Winnie kom til to år senere. Monika kommer oprindeligt fra Argentina; hun voksede op med spansk, lærte senere portugisisk i Brasilien og endnu senere dansk – men hun fik aldrig lært ordentligt engelsk. ”Min drøm er at kunne snakke flydende på engelsk”. Winnie fremhæver stemningen på holdet; man tør dumme sig, der er gensidig respekt. Det er fx i orden at springe over oplæsningen fra bogen. ”Patricia er utroligt dygtig til at få alle med uanset niveau, det er en kunst”. Monika tilføjer, at ældre måske ikke er de bedste til at huske, hvad de lærer. Men hun er tilfreds: ”Jeg kan mærke, at jeg flytter mig. Måske ikke i det tempo, jeg kunne ønske mig; men jeg flytter mig!” 

Denne og alle tidligere historier kan findes her