Områderedaktørens opgaver - med skabeloner
Områderedaktøren udpeges af det enkelte distrikt og arbejder loyalt over for Ældre Sagen under ansvar over for distriktsledelsen og sekretariatet. Loyalitet gælder såvel Ældre Sagens etik og holdninger som samarbejde med Ældre Sagens redaktion.
Områderedaktøren skal præsenteres med foto, tlf. nr. og mail-adresse som en del af fælleslayoutet på bagsiden af den relevante udgave af DET SKER.
Områderedaktøren har det fulde ansvar for korrektur og tilpasning af tekst & billeder til sidetallet i DET SKER i tæt samarbejde med de lokale redaktører. Sekretariatet har ansvar for layout, tryk og distribution af DET SKER.
Områderedaktøren har kompetence til at redigere og forkorte teksterne til DET SKER i overensstemmelse med kommissoriet og manualen for DET SKER, herunder i overensstemmelse med nutidig retskrivning.
Områderedaktøren har kompetence til – når det sker af hensyn til læsbarheden – at bestemme rækkefølgen af aktiviteter og arrangementer, så de ikke nødvendigvis kommer alfabetisk.
Områderedaktøren har kompetence til at beslutte, hvilket stof der skal fyldes ud med i bladet, hvis der er overskydende plads. Og har ansvar for, at der er artikler og/eller billeder til de maks. tre sider ekstra, der er til rådighed ud over arrangementerne i hvert blad.
Nedenfor en beskrivelse af områderedaktørens arbejdsopgaver, redskaber, forslag til / oversigt over arbejdsskema og økonomi.
Arbejdsopgaver
Områderedaktøren mailer deadlines til de lokale redaktører og angiver, i hvilken periode skabelonen er låst, mens du redigerer.
Områderedaktøren har ansvar for, at stoffet bliver tilpasset 4, 8, 12, 16, 20 eller 24 sider samt fylder ud - og for forkortelser samt for eventuel korrekturgang med de lokale redaktører.
Af tryktekniske årsager er sidetallet kun deleligt med fire. Det Sker kan ikke udkomme i 6, 10 eller 14 sider.
Områderedaktøren/distriktet har desuden kompetence til at beslutte, hvad eventuel overskydende plads i bladet skal bruges til.
Områderedaktøren sørger for, at alle lokalredaktører får en manual for DET SKER. Og at relevante dokumenter sendt fra sekretariatet bliver formidlet videre til lokalredaktørerne.
Ved deadline henter du lokalafdelingernes stof og redigerer og tilpasser i redigeringsskabelonen.
Redskaber:
Sekretariatet har ansvar for, at områderedaktøren ved sin tiltræden får:
- Kommissoriet for DET SKER.
- En opdateret oversigt over de lokale redaktører med navn og mail-adresse. Herefter har områderedaktøren ansvaret for opdatering af redaktørlisten.
- En manual for DET SKER - med opstillingsrækkefølge, forkortelser m.m.
- En produktionsplan – inklusive dækningsperioder,
- Måleredskaber til at vurdere, hvor meget stoffet fylder på 4, 8, 12, 16, 20, 24 eller 28 sider.
Forslag til arbejdsplan for områderedaktøren:
- Mail i god tid til lokalredaktører oplysninger om deadline for næste blad, herunder besked om, hvornår skabelonen låses for indskrivning, og hvornår den låses den op. Giv også besked om dækningsperiode og korrekturgang.
- Hent lokalafdelingernes stof i redigeringsskabelonen.
- Læs alt stoffet igennem og rediger efter manualen for DET SKER.
- Tilpas stofmængden til 4, 8, 12, 16, 20, 24 eller 28 sider.
- Hvis der er aftalt korrektur, skal den sendes til lokalredaktørerne med oplysning om deadline for returnering.
- Når redigeringen er slut, sendes stoffet til Clairre Sommer via redigeringsskabelonen og knappen ”Send til Danvikar”.
- Områderedaktøren sender eventuelle fotos til Vahle+Nicolaisen.
Økonomi:
Områderedaktøren har mulighed for at låne en pc og en printer samt for telefonordning og refusion af dokumenterede udgifter til printerpatroner og andre relevante materialer.
Kurser:
Skabelonkurser: Sekretariatet tilbyder kurser i hhv. indskrivningsskabelonen (lokalredaktører og områderedaktører) og redigeringsskabelonen (kun for områderedaktør).
Tilmelding hos Per Jacobi.
Redaktørkurser: Sekretariatet tilbyder desuden kurser i redaktørrollen, bl.a. at skrive kort og godt. Tilmelding via kursuskataloget.