Hvad er en fuldmagt?

Sidst redigeret den 10.01.2019

Livet er uforudsigeligt. Man kan komme ud for en ulykke og ligge i koma, blive ramt af en blodprop eller demens. Det kan medføre, at man ikke kan træffe beslutninger, og det kan gøre tilværelsen vanskelig for ens ægtefælle og familie. 

En fuldmagt er et brugbart alternativ til værgemål. Fuldmagten har bl.a. den fordel, at den oprettes på et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiver er i stand til selv at beslutte hvem, der skal være fuldmægtig og hvilke dispositioner, fuldmagten skal omfatte. 

At give en person fuldmagt betyder, at man giver fuldmægtigen ret til at handle på ens vegne indenfor de forhold fuldmagten omfatter. Fuldmagten betyder også, at man bliver berettiget og forpligtet af de aftaler, som fuldmægtigen indgår på ens vegne, når de ligger indenfor fuldmagtens område.

En fuldmagt kan dække bestemte handlinger, f.eks. at administrere betalinger, købe eller sælge aktiver eller være dokumentation for, at en anden person kan repræsentere én ved kontakt til offentlige myndigheder.

Generalfuldmagt eller specialfuldmagt
En generalfuldmagt er en fuldmagt, som formuleres, så den søges at dække alle tænkelige forhold til sin tid. En generalfuldmagt, der er udstedt lang tid tilbage, kan give problemer, da den kan være for bredt formuleret og uspecifik. 

En specialfuldmagt er en fuldmagt, hvor fuldmagtsgiver har bestemt, at fuldmagten kun skal gå på et specifikt område. Man bør overveje at opdele sine fuldmagter i flere specialfuldmagter og evt. vælge forskellige fuldmægtige for de enkelte områder, den konkrete fuldmagt skal dække.

Overvejelser
En fuldmagt hviler på tillid og det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvem der skal tage hånd om ens økonomiske og personlige forhold, hvis man selv bliver ude af stand til det. 

Før man udpeger en fuldmægtig, bør man inddrage personen i sine overvejelser. På den måde kan man sikre sig, at personen både har evne og vilje til at varetage opgaven, hvis det bliver aktuelt. Også en reel instruktion til fuldmægtigen kan være hensigtsmæssig.

Det er en god idé, at man f.eks. hver femte år tjekker, at fuldmagten dækker de områder, man ønsker, og at den indsatte fuldmægtige stadig er én, man har tillid til.

Det er muligt at give mere end én person fuldmagt, f.eks. to børn i forening, men man skal nøje overveje, om det er praktisk og hensigtsmæssigt. Det betyder nemlig, at de to fuldmægtige kun kan handle, hvis de er enige. 

Manglende enighed gør fuldmagten ubrugelig i den sammenhæng. I stedet kan man indsætte en alternativ fuldmægtig, der kan træde til, hvis den primære fuldmægtige dør eller ikke længere kan eller vil være fuldmægtig. 

Ophør af fuldmagten
En fuldmagt ophører automatisk, hvis fuldmagtsgiver afgår ved døden. Fuldmagten ophører også, hvis man kommer under værgemål. 

Fuldmagten ophører endvidere, hvis fuldmægtigen ikke længere ønsker at kunne handle på fuldmagtsgivers vegne eller fuldmagten bliver tilbagekaldt af fuldmagtsgiver. Det kræver imidlertid, at han/hun har handleevnen i behold ved tilbagekaldelsen. 

Formkrav
Der er ikke særlige lovkrav til udformningen af fuldmagter, medmindre man ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt – se dette. Af hensyn til anvendeligheden af andre fuldmagter anbefales det, at de udformes skriftligt, og at det klart fremgår, hvilke forhold de skal dække.

Indhold hentes