Hvad er en fuldmagt?

Sidst redigeret den 14.01.2020

Livet er uforudsigeligt. Man kan komme ud for en ulykke og ligge i koma, blive ramt af en blodprop eller få en demenssygdom. Det kan medføre, at man ikke selv kan træffe beslutninger, og det kan være med til at gøre tilværelsen vanskelig for ens ægtefælle og familie. 

En fuldmagt er et godt alternativ til værgemål. Fuldmagten skal oprettes på et tidspunkt, hvor man har sin fornufts fulde brug, og har bl.a. den fordel, at man dermed selv kan beslutte, hvem der skal være fuldmægtig og hvilke dispositioner, fuldmagten skal omfatte. 

At give en person fuldmagt betyder, at man giver fuldmægtigen ret til at handle på ens vegne indenfor de områder fuldmagten omfatter. Fuldmagten betyder også, at man bliver berettiget og forpligtet af de aftaler, som fuldmægtigen indgår på ens vegne, når de ligger indenfor fuldmagtens område.

En fuldmagt kan dække bestemte handlinger, f.eks. at administrere betalinger, købe eller sælge aktiver eller være dokumentation for, at en anden person kan repræsentere én ved kontakt til offentlige myndigheder.

Generalfuldmagt eller specialfuldmagt
En generalfuldmagt er formuleret, så den søges at dække alle tænkelige forhold. En generalfuldmagt, der måske også er udstedt lang tid før den skal bruges, kan give problemer, da den kan være for bredt formuleret og uspecifik i forhold til det, som den ønskes anvendt til. 

En specialfuldmagt er en fuldmagt, hvor fuldmagtsgiver har bestemt, at fuldmagten kun skal gælde på et specifikt område. Man bør overveje at opdele sine fuldmagter i flere specialfuldmagter og evt. vælge forskellige fuldmægtige for de områder, som den konkrete fuldmagt skal dække.

Overvejelser
En fuldmagt hviler på tillid og det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvem der skal tage hånd om ens økonomiske og personlige forhold, hvis man selv bliver ude af stand til det. 

Før man udpeger en fuldmægtig, bør man inddrage personen i sine overvejelser. På den måde kan man sikre sig, at personen både har evne og vilje til at varetage opgaven, hvis det bliver aktuelt. Også en reel instruktion til fuldmægtigen kan være hensigtsmæssig.

Det er en god idé, at man med mellemrum tjekker, at fuldmagten dækker de områder, man ønsker, og at den indsatte fuldmægtig stadig er én, man har tillid til.

Det er muligt at give mere end én person fuldmagt, f.eks. to børn, men man skal nøje overveje, om fuldmægtigene skal være sideordnede eller alternative i forhold til at kunne handle.

Manglende enighed mellem sideordnede fuldmægtige kan gøre fuldmagten ubrugelig, da sideordnede fuldmægtige skal være enige for at kunne handle.

I stedet kan man indsætte en alternativ fuldmægtig, der kan træde til, hvis den primære fuldmægtig dør eller ikke længere kan, eller vil, være fuldmægtig. 

Ophør af fuldmagten
En fuldmagt ophører automatisk, hvis fuldmagtsgiver afgår ved døden. Fuldmagten ophører også, hvis man kommer under værgemål. 

Fuldmagten ophører endvidere, hvis fuldmægtigen ikke længere ønsker at kunne handle på fuldmagtsgivers vegne, eller hvis fuldmagten bliver tilbagekaldt af fuldmagtsgiver. Tilbagekaldelse kræver imidlertid, at fuldmagtsgiveren har handleevnen i behold ved tilbagekaldelsen. 

Formkrav
Der er ikke særlige lovkrav til udformningen af fuldmagter, medmindre man ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt – se afsnit om dette. Af hensyn til anvendeligheden af andre fuldmagter anbefales det, at de udformes skriftligt, og at det klart fremgår, hvilke forhold de skal dække.

Indhold hentes