Afdødes skat i dødsåret

Sidst redigeret den 09.01.2018

Da der jo ikke forlods er lavet selvangivelse/årsopgørelse fra årets begyndelse til dødsfaldet – „mellemperioden“ – kan der blive et mellemværende med skattevæsnet.

Så kan/skal der udarbejdes en skatteopgørelse for at afgøre, om afdøde har betalt, hvad der skulle betales fra 1. januar i dødsåret til dødsdagen.

Der medfølger en vejledning til skatteopgørelsen, som dødsboet er ansvarlig for at indsende inden tre måneder efter, at skattevæsnet har stillet krav om „afsluttende ansættelse“. Dette krav skal være fremsat senest tre måneder efter, at skattevæsnet har modtaget en opgørelse over boet på dødsdagen („åbningsstatus“).

Viser den afsluttende ansættelse, at afdøde i indkomståret (2017) har betalt mere end 35.000 kr. for lidt, skal hele beløbet betales. Er restskatten herunder, skal der intet betales.

Arvingerne/dødsboet kan forlange afsluttende ansættelse, hvis de mener, at der er blevet trukket for meget i skat for afdøde. Kravet skal fremsættes inden seks måneder fra dødsfaldet. Har arvingerne krav på mere end 3.000 kr. (2017), bliver beløbet udbetalt.

Skatten for mellemperioden beregnes med 50% af hele indkomsten uden opdeling i personlig indkomst og kapitalindkomst. Herfra trækkes 2.100 kr. pr. påbegyndt måned (2017) fra årets begyndelse til dødsmåneden. I den således beregnede skat modregnes de skatter, der er betalt i mellemperioden.

Aktieindkomst beskattes efter reglerne om aktieindkomst.

Har afdøde betalt arbejdsmarkedsbidrag, er disse endelige og modregnes i indkomsten fra mellemperioden. Renter, der forfalder i mellemperioden, og beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen skal medregnes/fratrækkes i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Fra det tidspunkt, hvor arven er udloddet, også ved a conto udlodning, beskattes indtægter/udgifter hos modtageren af arven.

Indhold hentes