Skat

Sidst redigeret den 09.01.2018

I TastSelv på www.skat.dk kan man få oplysninger om vejledende skatteberegning, skatteregler, skattesatser, beløbsgrænser mv., ligesom der er oplysninger om nyeste materiale og lignende.

Man kan logge ind til sine personlige skatteoplysninger og -ansættelser med NemID. Man kan også logge ind med TastSelv-kode. Det sker ved at vælge "Log på med TastSelv-kode" og derefter trykke på "Bestil ny TastSelv-kode", hvorefter man skriver sit cpr.nr. Man modtager herefter en TastSelv-kode via mail, SMS eller pinkode-brev.

Fuldmagt/autorisation
Man kan give en rådgiver (f.eks. en revisor), en ægtefælle eller et andet familiemedlem adgang til at se og indtaste sine oplysninger i TastSelv. Det sker ved at autorisere vedkommende i TastSelv. Man vælger selv, om vedkommende skal have adgang til alt eller til enkeltstående menupunkter. Dem, man giver adgang, logger på med deres egne NemID. De kan ikke bruge en TastSelv-kode.

Se også Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

Indhold hentes