Borger.dk

Sidst redigeret den 15.01.2025

www.borger.dk kan man få adgang til samtlige kommunale og statslige selvbetjeningsløsninger.

Borger.dk indeholder desuden informationer til borgerne om offentlige myndigheder, lovgivning mv., og der er mulighed for, at man kan lave vejledende beregninger af fx folkepension og boligstøtte.

Via menuen på forsiden af portalen kan man nemt klikke sig frem til de enkelte emner, hvis man ikke vælger at bruge søgefunktionen.

På "Min Side" under borger.dk kan man - efter at have logget sig ind med sit MitID - se de oplysninger, det offentlige har om én. Det kan fx være oplysninger fra Skattestyrelsen, pensionsoplysninger, sundhedsoverblik, eller boligoplysninger. Man kan også finde sin egen digitale postkasse på "Min Side", hvor man modtager post fra det offentlige.

Skal man i kontakt med en offentlig myndighed, men man er i tvivl om hvilken, kan man ringe til:

Borger.dk's kontaktcenter
Tlf. 70 10 18 81, man-fre 8-20, weekend og helligdage 10-16 (den 24. og 31. december 10-14).
Ringer man fra udlandet, skal man ringe til tlf. +45 70 25 18 81

Man kan også sende en besked i borger.dk's kontaktcenter, hvor der findes fortrykte formularer til spørgsmål inden for forskellige hovedområder.

Indhold hentes