Plejevederlagets størrelse

Sidst redigeret den 10.01.2019

For personer, der mister en arbejdsindtægt, svarer plejevederlaget til 1,5 gange af det sygedagpengebeløb, som man vil have ret til i tilfælde af egen sygdom, dog højst 176,55 kr. pr. time.

I ganske særlige tilfælde kan kommunen yde et højere plejevederlag, f.eks. hvor der er tale om store forsørgerbyrder. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt.

Personer, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed ikke er berettiget til sygedagpenge f.eks. hjemmegående ægtefæller og pensionister, vil i stedet få udbetalt et basisbeløb på 15.802 kr. månedligt. Basisbeløbet træder i stedet for anden offentlig forsørgelsesydelse.

Er det mere fordelagtigt, kan man vælge at få basisbeløbet på 15.802 kr. udbetalt i stedet for plejevederlaget. Det kan være relevant for personer, der har så lav en indkomst, at de ville være berettiget til et plejevederlag, som er mindre end basisbeløbet.

Selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sygeforsikring, kan få plejevederlag fra første fraværsdag.

Kommunen skal trække A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget, men der skal ikke indeholdes ATP, da der er tale om et vederlag.

Der optjenes ikke ret til feriepenge, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Når man søger om plejevederlag, bør man sikre sig, at man bevarer sine rettigheder på arbejdspladsen. Undersøg f.eks. muligheden for at opretholde pensionsordning.

Det er den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, der udbetaler plejevederlag. Det gælder uanset om vederlaget er bevilget af den oprindelige opholdskommune. Dette gælder også anden hjælp. Se afsnittet herom.

Nogle arbejdsgivere yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående. Den ansatte har så ikke en tabt arbejdsindtægt, der berettiger til plejevederlag. I det tilfælde udbetales plejevederlaget til arbejdsgiveren.

Samspil med offentlige ydelser
Plejevederlag kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse som f.eks. social pension, efterløn mv.

Ydelser, der forudsætter, at man modtager offentlig forsørgelsesydelse bortfalder også. F.eks. vil en folkepensionist ikke kunne få boligydelse i den periode, der udbetales plejevederlag. Man vil imidlertid kunne få boligsikring, hvis man opfylder betingelserne for det.

Er der en anden folkepensionist i husstanden, kan husstanden dog fortsat modtage boligydelse. Det kan være svært at overskue, hvad der er mest fordelagtigt. Kommunen har pligt til at rådgive.

Når man ansøger om plejevederlag, skal man oplyse, om man modtager andre forsørgelsesydelser. Det gælder både overfor den kommune, der behandler ansøgningen, og den instans, der udbetaler forsørgelsesydelsen.

Samordning med social pension
Udbetaling af pension standser med virkning fra den 1. i måneden efter, der er bevilget plejevederlag og genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærtstående er død, eller hvis modtageren beder om det.

På den måde får længstlevende ret til efterlevelsespension, hvis der er tale om to gifte eller samlevende pensionister.

Ligeledes vil den længstlevende være berettiget til boligydelse fra tidspunktet for genoptagelsen.

Er der er udbetalt plejevederlag for den måned, hvor dødsfaldet sker, skal det betales tilbage. Der kan dog ikke kræves tilbagebetalt mere, end der er dækning for i den pågældende måneds pension.

Genoptagelse af udbetaling af pension sker uden ansøgning.

Indhold hentes