Manglende evne til samtykke

Sidst redigeret den 14.01.2026

Patienter med fx demenssygdom, sindslidelse eller udviklingshandicap kan være ude af stand til at forstå og overskue både forslag om behandling og konsekvenser af behandling eller undladelse heraf.

Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal andre på patientens vegne tage stilling til, om de vil give et samtykke til behandlingen. Det er først og fremmest de nærmeste pårørende, som kan give samtykket.

Nærmeste pårørende er en person, som er tæt på patienten. Det kan være en ægtefælle eller samlever, men det kan også være patientens børn, adoptivbørn, forældre eller søskende.

En nær ven, en patientrådgiver, en besøgsven eller andre, der er fortrolige med patienten, og som patienten opfatter som "den nærmeste", falder også inden for begrebet. Det er ikke afgørende, om den pågældende er i familie med patienten.

Hvis patienten har udstedt en generalfuldmagt, der omfatter helbredsforhold, kan fuldmagten være med til at afklare, hvem patienten betragter som nærmeste pårørende.

Har patienten lavet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan det informerede samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen.

Er patienten under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, er det værgen, som kan give det informerede samtykke.

Nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen kan vælge at give et generelt informeret samtykke til mindre behandlinger på vegne af den varigt inhabile patient i stedet for at skulle kontaktes og informeres hver gang, der skal tages stilling til behandlingsspørgsmål.

Mindre behandlinger er fx behandling af udslæt og eksem, tilbagevendende svampeinfektioner eller mindre infektioner. Det skal fremgå af patientjournalen, hvis der er givet et skriftligt generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, og hvilke behandlinger det omfatter. Et generelt informeret samtykke kan maks. gælde 12 måneder.

Hvis pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der er åbenbart skadeligt for patienten, kan sundhedspersonen alligevel gennemføre behandlingen uden deres samtykke, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed tilslutter sig den påtænkte behandling.

Behandling uden samtykke
Hvis patienten ikke har pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan behandlingen alligevel gennemføres.

Det kan ske, hvis en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af patienten, giver tilslutning til den påtænkte behandling.

Er behandlingen af mindre indgribende karakter, fx måling af blodtryk, temperaturtagning, sårskift o.lign., kan den foretages uden inddragelse af en anden sundhedsperson. 

Modstand mod behandling
Hvis en patient i ord eller handling viser modstand mod behandlingen, er et samtykke fra pårørende, værge, fremtidsfuldmægtig eller anden sundhedsperson ikke tilstrækkeligt for at kunne begynde eller fortsætte behandlingen.

Det er dog muligt under visse betingelser at tvangsbehandle en patient for at undgå omsorgssvigt.