Manglende evne til samtykke

Sidst redigeret den 09.01.2018

Patienter med f.eks. alvorlig demenssygdom, kronisk sindslidelse eller alvorlig udviklingshæmning kan være ude af stand til at forstå og overskue sundhedsmæssige behandlingsforslag og konsekvenser af behandling eller undladelse heraf.

Hvis en patient varigt mangler evnen til at give det fornødne informerede samtykke, kan andre give et stedfortrædende samtykke. Det er først og fremmest de nærmeste pårørende, som kan give samtykket.

Nærmeste pårørende er en person, som er tæt på patienten. Det kan være en ægtefælle eller samlever, men kan også være patientens børn, adoptivbørn, forældre eller søskende. En nær ven, en patientrådgiver, en besøgsven eller anden omsorgsgiver, der er fortrolig med patienten, og som af patienten opfattes som „den nærmeste“, falder også inden for begrebet. Det er ikke afgørende, om den pågældende er i familie med patienten.

Har patienten udstedt en personlig fuldmagt, der omfatter helbredsforhold, kan denne være med til at afklare, hvem  patienten betragter som nærmeste pårørende.

Hvis patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, er det værgen, som kan give det informerede samtykke. Og hvis patienten har lavet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan det informerede samtykke gives af fremtidsfuldmægtigen, hvis der er taget stilling til det i fremtidsfuldmagten.

Hvis de pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der er åbenbart skadeligt for patienten, kan sundhedspersonen alligevel gennemføre behandlingen uden deres samtykke, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed tilslutter sig den påtænkte behandling.

Behandling uden samtykke
Hvis patienten ikke har pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, som kan repræsentere sig i personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan behandlingen alligevel gennemføres.

Det kan ske, hvis en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af patienten, giver tilslutning til den påtænkte behandling.

Er behandlingen af mindre indgribende karakter, f.eks. måling af blodtryk, temperaturtagning, sårskift o.lign., kan den foretages uden inddragelse af en anden sundhedsperson. 

Tvangsbehandling
Udviser en patient i ord eller handling modstand mod behandlingen, er samtykke fra pårørende, værge, fremtidsfuldmægtig eller anden sundhedsperson ikke tilstrækkeligt grundlag for at indlede eller fortsætte behandlingen. Det er dog muligt under visse betingelser at tvangsbehandle en patient for at undgå omsorgssvigt. Læs nærmere under Tvangsbehandling.

 

Indhold hentes