Informeret samtykke

Sidst redigeret den 09.01.2018

Reglerne om patienters retsstilling fastlægger nogle grundlæggende principper for den enkelte patients selvbestemmelse og retsstilling i forhold til behandling. Reglerne handler således ikke om selve retten til behandling.

Behandling omfatter bl.a undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige tiltag til forebyggelse over for den enkelte patient.

Reglerne skal sikre, at patientens værdighed, integritet og ret til selvbestemmelse respekteres.

Det betyder, at patientens informerede samtykke skal indhentes, inden undersøgelse og behandling kan sættes i gang, eller en plan for behandling ændres.

Et informeret samtykke er et samtykke, der bliver givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonen om helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Der skal også informeres om konsekvenser af manglende behandling.

Samtykket er kun gyldigt, hvis det er afgivet frivilligt. Er det givet under uacceptabelt pres, tvang eller fortielse af sandheden, er det ikke gyldigt.

Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Som patient har man ret til at frabede sig information, ligesom man på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde sit samtykke.

Øjeblikkeligt behov for behandling
Hvis øjeblikkelig behandling er nødvendig for, at patienten overlever, eller for på længere sigt at få et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, når man ikke kan nå at indhente samtykket, uden at formålet går tabt.

Det gælder både for patienter, som varigt er ude af stand til at tage stilling til behandling og patienter som midlertidigt er ude af stand til at tage stilling, f.eks. ved bevidstløshed efter en ulykke.

Indhold hentes