Tavshedspligt og aktindsigt
Sidst redigeret den 15.01.2024
Tavshedspligt
Sundhedspersonalet har tavshedspligt. Det betyder, at patienter har ret til fortrolighed og diskretion vedrørende oplysninger om helbred og andre private forhold.
Det gælder også i forhold til nære pårørende. Man kan naturligvis selv beslutte og give samtykke til, at sundhedspersonale må tale med andre om ens forhold, fx ens pårørende.
Selv om man ikke har givet sit samtykke til, at sundhedspersonale kan tale med ens pårørende eller andre, må personalet i særlige tilfælde i et begrænset omfang alligevel godt udveksle fortrolige oplysninger med andre, herunder pårørende.
Det kan fx være, når det er nødvendigt at videregive oplysninger til andre sundhedspersoner af hensyn til behandlingen i et aktuelt behandlingsforløb, eller hvis der er væsentlige hensyn at tage til patienten eller andre, herunder pårørende.
Det kan også være i situationer, hvor det ikke er muligt at få patientens samtykke til at videregive fortrolige oplysninger, fx fordi patienten har en svær demenssygdom eller er bevidstløs.
Sundhedspersonalet skal nøje og konkret vurdere, om andres ønsker eller behov for oplysningerne vejer tungere end patientens krav på beskyttelse af sit private liv.
Pårørende vil således kunne komme ud for, at de ikke kan få alle de oplysninger, de ønsker.
Hvis man vil være sikker på, at ens pårørende skal kunne udveksle oplysninger med fx læge, plejepersonale, Borgerservice mm., kan man i tide oprette fuldmagter, som omfatter personlige forhold.
Hvis man ikke har oprettet en fuldmagt, kan det blive nødvendigt med et værgemål for at kunne udveksle fortrolige oplysninger om en patient, som ikke er i stand til at give et samtykke. Se afsnittet Værgemål og fuldmagt mv..
Aktindsigt
Man har ret til at se sin egen patientjournal, dvs. en journal som læger og andre behandlere i sundhedsvæsenet skal udarbejde i forbindelse med sundhedsmæssig behandling.
Hvis pårørende eller andre nærtstående skal have adgang til at se patientens journal, skal de som udgangspunkt have fuldmagt, herunder fremtidsfuldmagt fra patienten, eller de skal være beskikket som værge for personlige forhold, herunder helbredsforhold.
Den person, der har ret til at give informeret samtykke på varigt inhabile patienters vegne, kan dog have ret til aktindsigt i det omfang, det er nødvendigt for at kunne træffe beslutning om behandling.
Det er omdiskuteret, om pårørende til patienter, som ikke er varigt inhabile, men blot alderdomssvækkede, kan have ret til aktindsigt i patientens journal. Hvis den pårørende gennem længere tid har varetaget patientens interesser med patientens accept, kunne der måske argumenteres for, at der foreligger et stiltiende fuldmagtsforhold i det nære familieforhold.
Aktindsigt kan enten gives elektronisk eller ved at give adgang til gennemsyn af patientjournalen på stedet eller ved udlevering af en afskrift eller kopi.
Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn.
Hvis man ønsker aktindsigt, skal man henvende sig til den relevante hospitalsafdeling eller behandlingsstedet. Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt.
En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af fx sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt.
I helt særlige tilfælde kan der gives helt eller delvist afslag på aktindsigt. Der skal i så fald være en stærk faglig begrundelse for at antage, at det vil være direkte skadeligt for den pågældende af få adgang til oplysningerne. Det gælder dog kun for oplysninger, som er journaliseret før 1. januar 2010.
Man kan klage til Styrelsen for Patientklager www.stpk.dk over afslag på aktindsigt.
På www.sundhed.dk kan man få elektronisk adgang til sine private oplysninger om medicin, journaler fra sygehus og egen læge, laboratoriesvar mm.
Oplysninger om afdøde personer
En afdød patients nærmeste pårørende har ret til oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, medmindre det må antages at være i strid med afdødes ønsker.
Der er således ikke ret til aktindsigt i hele journalen. Det er en konkret vurdering, hvilke oplysninger om afdødes sygdomsforløb, de nærmeste pårørende kan få og i hvilket omfang.
Oplysningerne skal kunne give et fyldestgørende billede af afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Disse oplysninger skal gives på en egnet måde og kan således gives i form af udskrift fra journalen.
Derudover kan pårørende have ret til yderligere oplysninger efter en konkret vurdering af, om deres interesse i at få oplysningerne vejer tungere end hensynet til afdødes interesse i hemmeligholdelse.
Det kan fx være i situationer, hvor den pårørende har en konkret mistanke om, at der er sket en fejlbehandling. Her kan aktindsigt være afgørende for at få klarhed over behandlingen og dermed kunne tage stilling til, om man ønsker at klage over forløbet.
Indhold hentes