Arv og skifte ved bopæl i udlandet

Sidst redigeret den 09.01.2018

Inden man flytter til udlandet er det er en god ide at konsultere en advokat for at få oplysning om arve- og skifteregler i det land, man vil flytte til.

Der er nemlig stor forskel på de enkelte landes arveregler og regler for skifte af dødsbo. F.eks. er der ikke tvangsarv i alle lande. Det er heller ikke sikkert, at en ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Arven fordeles og boet skiftes som udgangspunkt efter lovgivningen i det land, hvor afdøde anses at have haft reel bopæl og omfatter ofte også aktiver i Danmark.

I nogle lande gælder dog det princip, at der skal skiftes i det land, hvor værdierne befinder sig, uanset hvor afdøde boede. Fast ejendom skal ofte skiftes i det land, hvor ejendommen ligger - medens resten af boet måske kan eller skal skiftes i bopælslandet.

Et bo efter en dansk statsborger, der ved sin død ikke havde fast bopæl i Danmark, kan derfor blive omfattet af arvereglerne i udlandet eller efter de udenlandske regler for noget af boet og de danske regler for andre dele af boet.

www.successions-europe.eu/ kan man kortfattet læse om arvereglerne i EU landene. I de nordiske lande kan hjemlandets arveregler dog anvendes, hvis dødsfaldet sker mindre end fem år efter udflytningen.

Det kan også være af betydning, om der er oprettet testamente i det pågældende land – også selvom der også er oprettet testamente i Danmark.

Boafgift (arveafgift) i Danmark
Der skal ikke betales boafgift i Danmark af arv fra en person, der havde hjemsted i udlandet på dødstidspunktet, medmindre afdøde ejede fast ejendom i Danmark. Den afgift, der evt. skal betales, følger de enkelte landes lovgivning herom.

Hvis den afdøde boede i et land, hvor der ikke skal betales arveafgift, f.eks. i Sverige, skal arvinger, der bor i Danmark ej heller betale boafgift i Danmark.

Indhold hentes