Arv og skifte ved bopæl i udlandet

Sidst redigeret den 14.01.2026

Inden man flytter til udlandet, bør man tale med en advokat med kendskab til internationale arveregler. Der er nemlig stor forskel på, hvordan arv og dødsbo behandles i de enkelte lande. Fx er der ikke tvangsarv i alle lande, og en ægtefælle har ikke nødvendigvis ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

I de nordiske lande kan hjemlandets arveregler anvendes i op til to år efter, at man er flyttet, hvis man ikke har taget skridt til at ændre lovvalg, fx i sit testamente. Efter de to år er det som hovedregel arvereglerne i bopælslandet, der gælder.

Bor man i et EU-land uden for Norden, vil arven som udgangspunkt blive fordelt efter bopælslandets lovgivning, medmindre man i sit testamente har valgt, at dansk arvelovgivning skal anvendes. 

Arven fordeles og boet skiftes som udgangspunkt efter lovgivningen i det land, hvor afdøde havde reel bopæl og omfatter ofte også aktiver i Danmark.

Har man både et dansk testamente og et udenlandsk testamente, kan det være nødvendigt at få dem koordineret, så de ikke strider mod hinanden.

Boafgift i Danmark
Der skal ikke betales boafgift i Danmark af arv fra en person, der havde hjemsted i udlandet på dødstidspunktet, medmindre afdøde ejede fast ejendom i Danmark. Den afgift, der skal betales, følger i stedet lovgivningen i det land, hvor afdøde boede.

Hvis den afdøde boede i et land, hvor der ikke skal betales boafgift, fx i Sverige, skal arvinger, der bor i Danmark heller ikke betale boafgift i Danmark.