Hvad er hjælpemidler, hvad er forbrugsgoder, og hvad er almindeligt indbo

Sidst redigeret den 14.01.2026

Hjælpemidler er produkter, der alene er fremstillet for at kunne afhjælpe en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er tale om et meget bredt udvalg af produkter, fx albuestokke, toiletforhøjere, rollatorer, kørestole mv.

Forbrugsgoder er produkter, der forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug, og med hele befolkningen som målgruppe.

Forbrugsgoder er ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Men de kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med en varigt nedsat funktionsevne har behov for. 

Almindeligt indbo er forbrugsgoder, der forhandles bredt og indgår i en almindelig husholdning.

Der sker hele tiden ændringer i, hvornår et produkt ikke længere er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. En elevationsseng og en robot støvsuger/gulvvasker er nu almindeligt indbo. En el-scooter er som udgangspunkt et forbrugsgode, men kan ydes som et hjælpemiddel, hvis man ikke kan færdes uden scooteren.

Afgrænsning til anden lovgivning
Hjælpemidler kan ydes efter anden lovgivning end serviceloven.

Hvis man har været indlagt på sygehus og har brug for hjælpemidler, når man skal udskrives, er det sygehuset, der efter sundhedsloven udleverer hjælpemidler som et lån. Hjælpemidlet skal afleveres igen til sygehuset, som regel efter 3 måneder. Hvis behovet efterfølgende er varigt, skal der ansøges i kommunen.

Nogle hjælpemidler kan ydes af både regioner og kommuner, og det kan være svært at vide, hvem der skal bevilge dem, fx kompressionsstrømper. Hvis det er uafklaret, skal det vurderes, hvad det primære formål med hjælpemidlet er. Hvis det primært er af behandlingsmæssige årsager, er det regionen der skal bevilge det. Hvis det primært er for at afhjælpe ens funktionsevne, er det kommunen. 

Beskæftigelseslovgivningen indeholder også regler om tilskud til hjælpemidler som arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, hvis hjælpemidlet udelukkende skal bruges på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution og er nødvendig for, at man kan udføre sit arbejde. Det vil oftest være kommunen, der behandler en ansøgning.

Hvis personalet i hjemmeplejen og på plejecentre har brug for et hjælpemiddel, for at kunne udføre deres arbejde uden risiko for arbejdsskader, fx en lift til at transportere en person, så hører det under Arbejdsmiljøloven.

Midlertidige hjælpemidler
Hvis man midlertidigt har brug for et hjælpemiddel, er det kommunen, der skal udlevere det, medmindre det sker i forbindelse med en indlæggelse på sygehus. I den situation er det sygehuset, der udleverer hjælpemidlet.