Gæld til det offentlige

Sidst redigeret den 14.01.2026

Skylder man penge til det offentlige, fx til Skattestyrelsen, politiet, DSB, Udbetaling Danmark, kommunen eller anden offentlig myndighed, bør man begynde med at få en aftale med myndigheden om, hvordan gælden skal tilbagebetales. Hvis man kan aftale en afdragsordning, som overholdes, vil man kunne spare den relativt høje rente, som tilskrives fordringer, der sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Hvis myndighedens betalingsfrist er overskredet, og man ikke har indgået aftale om en afdragsordning, eller reageret på de rykkere, den offentlige myndighed har sendt, vil gælden blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Der er dog indført en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr.

Gældsstyrelsen har følgende muligheder for at inddrive den offentlige gæld: 

• Modregning i overskydende udbetalinger fra det offentlige
• Betalingsordninger (frivillige og tvungne)
• Lønindeholdelse ved forhøjelse af trækprocent
• Udlæg i skyldneres ejendele 

Har man penge til gode i det offentlige system, fx overskydende skat, vil modregning ofte være det første inddrivelsesskridt. Tilgodehavendet vil så blive brugt til at nedskrive gælden. 

Ved betalingsordninger bliver der fastsat en afdragsprocent ud fra faste satser, som tager udgangspunkt i ens nettoindkomst, og om man har forsørgerpligt eller ej.

Gældsstyrelsen kan også inddrive gælden ved at forhøje skyldnerens trækprocent, så der bliver mindre udbetalt i løn, dagpenge, pension eller anden a-indkomst. Lønindeholdelsesprocenten er forud fastlagt afhængig af ens årlige nettoløn, og om man har forsørgerpligt eller ej. Før Gældsstyrelsen foretager indeholdelse i løn, dagpenge eller pension, sendes der et varsel herom, som koster 300 kr. i gebyr for skyldneren.

Der er ikke fastsat en nedre indtægtsgrænse for, hvornår Gældsstyrelsen kan forhøje trækprocenten. Der skal dog være nok tilbage af indkomsten - efter fradrag for bl.a. rimelige boligudgifter - til at sikre, at skyldneren og dennes familie kan eksistere. Dette rådighedsbeløb er for 2026 fastsat til 7.880 kr. om måneden for enlige og 13.360 kr., hvis skyldneren har ægtefælle eller samlever. For et par vil rådighedsbeløbet blive beregnet således: 13.360:2 = 6.680 kr. for hver part.

Beløbet forhøjes med 2.150 kr. pr. barn, hvis man har børn under 2 år, 2.740 kr. for børn mellem 2 og 7 år og 3.950 kr. for børn mellem 7 og 18 år.

Gældsstyrelsen kan også foretage udlæg i skyldnerens ejendele, fx fast ejendom, bil, eller værdifuldt indbo og derefter sætte ejendelene på tvangsauktion.

Renter
Der løber renter på den oprindelige gæld (uden renter) og på gebyrer. Det gør der dagligt (dag-til-dag-rente), hvilket betyder, at gælden vokser hver dag. Gældsstyrelsen beregner renten fra den 1. i måneden, efter gælden er modtaget til inddrivelse. Renten fastsættes halvårligt og er primo 2026 på 5,75 pct.

Renten er ikke fradragsberettiget.

Eftergivelse
Hvis man har en gæld til det offentlige, der er så stor, at man ikke er i stand til at betale den, og heller ikke inden for de nærmeste år har udsigt til det, kan man på Gældsstyrelsens hjemmeside, www.gaeldst.dk søge om hel eller delvis eftergivelse af gælden eller afvikling over 5 år.

Ved afgørelse om eftergivelse vil Gældsstyrelsen vurdere skyldnerens indtægter, udgifter, formue, gæld, gældens alder, måden den er opstået på og evt. afvikling indtil nu.

Man kan søge om eftergivelse på to forskellige måder:

• Ud fra en helhedsvurdering, hvor Gældsstyrelsen ser på, om man har en afklaret økonomi og bolig, om man har handlet økonomisk ansvarligt og om ens helbredsmæssige eller sociale forhold taler for eftergivelse. Fx kan alvorlig sygdom, tale for eftergivelse, mens den omstændighed at man bliver pensionist, ikke i sig selv kan begrunde eftergivelse. Der lægges vægt på, om eftergivelsen vil kunne føre til en varig forbedring af pågældendes økonomiske forhold.

• Ud fra krav om uddannelse/arbejde, hvor Gældsstyrelsen lægger vægt på, om man har gjort en indsats for at forbedre sin økonomiske situation - enten ved at arbejde eller tage uddannelse. Desuden skal tre betingelser være opfyldt: Gælden skal være på minimum 50.000 kr., pågældende skal have modtaget kontanthjælp eller lignende ydelse i 2,5 år inden for de sidste 6 år, og efterfølgende skal pågældende have været i arbejde eller under uddannelse i mindst 2 år. Når betingelserne er opfyldt, kan gælden nedsættes med op til 50 pct., dog højst med 100.000 kr. 

Man kan ringe til Gældsstyrelsen og få vejledning om mulighederne for at søge eftergivelse.

Klage
Hvis man er utilfreds med Gældsstyrelsens afgørelser eller med selve sagsbehandlingen, kan man enten klage over afgørelsen eller indbringe afgørelsen for en domstol. Fristen for at klage er 3 måneder, efter man har modtaget brev med afgørelsen.

Gældsstyrelsen kan på baggrund af klagen træffe en ny afgørelse i sagen. Hvis Gældsstyrelsen efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen, sendes klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse om sagen.

Man kan klage ved at sende en mail via skat.dk/tastselv eller sende sin klage med posten.

Gældsstyrelsen
Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing
tlf. 70 15 73 04 man 9-17, tirs-tors 9-16 og fre 9-14.