Hvilken form for testamente

Sidst redigeret den 14.01.2020

Der er tre måder at oprette et gyldigt testamente på, nemlig notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.

1. Notartestamente
Når testamentet er skrevet, som du vil have det, underskriver du det for notaren, der er ansat i den lokale skifteret.

Når du har skrevet testamentet under, opbevares en kopi i Centralregisteret for Testamenter. På den måde er du sikker på, at testamentet kommer frem til den skifteret, der skal behandle dit dødsbo, når den tid kommer - også selv om det originale eksemplar evt. er blevet væk eller ødelagt.

Ønsker du ikke at få opbevaret en kopi af testamentet i registeret, skal du meddele notaren det.

Det er meget vanskeligt, at få et notartestamente kendt ugyldigt.

I princippet kan du selv skrive testamentet og underskrive det for notaren på dommerkontoret. Men notaren har ikke pligt til at undersøge, om indholdet af testamentet følger lovens regler, og om indholdet dermed kan gennemføres.

Notaren sikrer sig, at du er den, du giver dig ud for at være ved at se legitimation i form af pas, kørekort eller lignende. Det er uden betydning om passet eller kørekortet er udløbet. Herefter kontrollerer notaren med nogle få spørgsmål, om du er ved din fornufts fulde brug.

Selv om du ikke ønsker hjælp fra en advokat til at skrive dit testamente, anbefales det som minimum, at få testamentet påtegnet hos notaren, så det bliver registreret i Centralregisteret for Testamenter.

Testamentet skal oprettes med en genpart eller i fotokopi på almindeligt papir i A4-format. Det eksemplar notaren skal opbevare, skal have en forside på en særlig blanket, der kan findes på domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/testamente.

Det koster 300 kr. at oprette, tilbagekalde eller ændre et notartestamente.

Notaren kan også møde op hjemme hos dig eller på hospitalet, hvis du af helbredsmæssige årsager ikke selv kan komme til notaren. I så fald skal du betale notarens udgift til transport.

2. Vidnetestamente
Du kan også vælge selv at skrive testamentet - med eller uden hjælp fra en advokat - og at underskrive det i to vidners nærvær. Vidnerne kan være venner eller naboer, men de må hverken være nævnt i testamentet eller på nogen måde have interesser i det.

I vidnepåtegningen skal vidnerne med underskrift bekræfte, at de var tilstede samtidig som testamentsvidner, at du var ved din fornufts fulde brug, og at du som testator selv har underskrevet testamentet. De skal angive tid og sted for underskriften samt deres navne og adresser under deres underskrift.

Et vidnetestamente kan nemmere end et notartestamente tilsidesættes som ugyldigt. Hvis man har arvinger, der anfægter testamentets gyldighed, er det nemlig vidnerne, der ved forklaring i retten skal ”bevise” rigtigheden af deres vidnepåtegning.

Kan vidnerne ikke afgive forklaring på grund af sygdom, død eller emigration, bortfalder testamentets bestemmelser.

Et vidnetestamente kommer ikke automatisk frem efter testators død og tillægges ikke betydning, hvis det originale eksemplar er blevet væk. Hvis du opretter et vidnetestamente, er det derfor meget vigtigt, at du både fortæller dine pårørende, at du har skrevet et vidnetestamente, og hvor du opbevarer det.

3. Nødtestamente
Kommer du i en nødsituation, hvor du ikke har mulighed for at kontakte en advokat, notar eller oprette vidnetestamente, kan du oprette et nødtestamente.

Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, f.eks. også ved e-mail, sms eller andre elektroniske midler.

Et nødtestamente er kun gyldigt i maksimalt tre måneder efter at nødsituationen er ophørt. Er du fortsat i live og ved din fornufts fulde brug efter de tre måneder, skal du derfor gentage dine ønsker enten i et notartestamente eller i et vidnetestamente, hvis ønskerne skal få betydning for arven.

Testamentet skal være aktuelt
Der sker forandringer gennem hele livet: Nye børn fødes ind i familien, familiemedlemmer eller venner dør, du bliver gift eller skilt, får nye venner eller nye interesser.

Det er alt sammen forandringer, der kan have indflydelse på indholdet i testamentet. Nogle forandringer gør det nødvendigt at ændre noget i testamentet, andre kræver måske et helt nyt. Kontroller derfor regelmæssigt, at testamentet stadig er aktuelt.

Du kan frit ændre eller kalde dit testamente tilbage på samme måde, som du har oprettet det. Hvis det vel at mærke ikke er gjort uigenkaldeligt.

Opretter du testamente i fællesskab med en anden, for eksempel din ægtefælle, skal det stå i testamentet, hvis længstlevende senere skal have mulighed for at ændre det.

Løsøretestamente
Afdødes indbo og andre ejendele kan have stor affektionsværdi for arvingerne. Du kan derfor forhindre uoverensstemmelser mellem dem ved på forhånd at beslutte, hvem der skal arve de enkelte personlige effekter og sædvanligt indbo.

Det kan ske i en af de ovenfor nævnte testamentstyper, men du kan også oprette et løsøretestamente - også kaldet et indbotestamente. Der er ikke samme formkrav som ved oprettelse af et egentligt testamente. Et indbotestamente skal blot være skriftligt, dateret og underskrevet.

Opbevar testamentet omhyggeligt
Opbevar testamentet sammen med dine øvrige personlige papirer og attester. Fortæl under alle omstændigheder dine nærmeste om testamentet, og hvor du opbevarer det. Det er specielt vigtigt, hvis der ikke er en genpart opbevaret i Centralregisteret for Testamenter.

Kan Ældre Sagen arve?
Mange spørger, om man kan testamentere et beløb til Ældre Sagen. Svaret er ja. Og da Ældre Sagen ikke skal betale boafgift, går beløbet ubeskåret til Ældre Sagen og foreningens ældrepolitiske og humanitære arbejde.

Hvis du overvejer at betænke Ældre Sagen i dit testamente, men har spørgsmål desangående, er du velkommen til at kontakte Ældre Sagens Rådgivning på telefon 80 30 15 27, man-fre 10-14, dog tors 14-18.

Indhold hentes