Hvilken form for testamente

Sidst redigeret den 10.01.2019

Der er tre måder at oprette et gyldigt testamente på, nemlig notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente.

1. Notartestamente
Når testamentet er skrevet, som man vil have det, underskriver man det for notaren, der er ansat i den lokale skifteret.

Når man har skrevet testamentet under, opbevares en kopi i Centralregisteret for Testamenter. På den måde er man sikker på, at testamentet kommer frem til den skifteret, der skal behandle ens dødsbo, når den tid kommer - også selv om det originale eksemplar evt. er blevet væk eller ødelagt.

Ønsker man ikke at få opbevaret en kopi af testamentet i registeret, skal man meddele notaren det.

Det er meget vanskeligt, at få et notartestamente kendt ugyldigt.

I princippet kan man selv skrive testamente og underskrive det for notaren på dommerkontoret. Men notaren har ikke pligt til at undersøge, om indholdet af testamentet følger lovens regler, og om indholdet dermed kan gennemføres.

Notaren sikrer sig, at man er den, man giver sig ud for at være ved at se legitimation i form af pas, kørekort eller lignende. Herefter kontrollerer notaren med nogle få spørgsmål, om man er ved sin fornufts fulde brug.

Selv om man ikke ønsker hjælp fra en advokat til at skrive sit testamente, anbefales det som minimum, at få testamentet påtegnet hos notaren, så det bliver registreret i Centralregisteret for Testamenter.

Testamentet skal oprettes med en genpart eller i fotokopi på almindeligt papir i A4-format. Det eksemplar notaren skal opbevare, skal have en forside på en særlig blanket, der kan findes på domstolenes hjemmeside, www.domstol.dk/Selvbetjening/blanketter/testamente.

Det koster 300 kr. at oprette, tilbagekalde eller ændre et notartestamente.

Notaren kan også møde op hos én eller på hospitalet, hvis man af helbredsmæssige årsager ikke selv kan komme til notaren. I så fald skal man betale notarens udgift til transport.

2. Vidnetestamente
Man kan også vælge selv at skrive testamentet - med eller uden hjælp fra en advokat - og at underskrive det i to vidners nærvær. Vidnerne kan være venner eller naboer, men de må hverken være nævnt i testamentet eller på nogen måde have interesser i det.

I vidnepåtegningen skal vidnerne med underskrift bekræfte, at de var tilstede samtidig som testamentsvidner, at man var ved sin fornufts fulde brug, og at man som testator selv har underskrevet testamentet. De skal angive tid og sted for underskriften samt deres navne og adresser under deres underskrift.

Et vidnetestamente kan nemmere end et notartestamente tilsidesættes som ugyldigt. Hvis man har arvinger, der anfægter testamentets gyldighed, er det nemlig vidnerne, der ved forklaring i retten skal ”bevise” rigtigheden af deres vidnepåtegning.

Kan vidnerne ikke afgive forklaring på grund af sygdom, død eller emigration, bortfalder testamentets bestemmelser.

Et vidnetestamente kommer ikke automatisk frem efter testators død og tillægges ikke betydning, hvis det originale eksemplar er blevet væk. Hvis man opretter et vidnetestamente, er det derfor meget vigtigt, at man både fortæller sine pårørende, at man har skrevet et vidnetestamente, og hvor man opbevarer det.

3. Nødtestamente
Kommer man i en nødsituation, hvor man ikke har mulighed for at kontakte en advokat, notar eller oprette vidnetestamente, kan man oprette et nødtestamente.

Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, f.eks. også ved e-mail, sms eller andre elektroniske midler.

Et nødtestamente er kun gyldigt i maksimalt tre måneder efter at nødsituationen er ophørt. Er man fortsat i live og ved sin fornufts fulde brug efter de tre måneder, skal man derfor gentage sine ønsker enten i et notartestamente eller i et vidnetestamente, hvis ønskerne skal få betydning for arven.

Testamentet skal være aktuelt
Der sker forandringer gennem hele livet: Nye børn fødes ind i familien, familiemedlemmer eller venner dør, man bliver gift eller skilt, får nye venner eller nye interesser.

Det er alt sammen forandringer, der kan have indflydelse på indholdet i testamentet. Nogle forandringer gør det nødvendigt at ændre noget i testamentet, andre kræver måske et helt nyt. Kontroller derfor regelmæssigt, at testamentet stadig er aktuelt.

Man kan frit ændre eller kalde sit testamente tilbage på samme måde, som man har oprettet det. Hvis det vel at mærke ikke er gjort uigenkaldeligt.

Opretter man testamente i fællesskab med en anden, for eksempel sin ægtefælle, skal det stå i testamentet, hvis længstlevende senere skal have mulighed for at ændre det.

Løsøretestamente
Afdødes indbo og andre ejendele kan have stor affektionsværdi for arvingerne. Man kan derfor forhindre uoverensstemmelser mellem dem ved på forhånd at beslutte, hvem der skal arve de enkelte personlige effekter og sædvanligt indbo.

Det kan ske i en af de ovenfor nævnte testamentstyper, men der kan også oprettes et løsøretestamente - også kaldet et indbotestamente. Der er ikke samme formkrav som ved oprettelse af et egentligt testamente; et indbotestamente skal blot være skriftligt, dateret og underskrevet.

Opbevar testamentet omhyggeligt
Opbevar testamentet sammen med øvrige personlige papirer og attester. Fortæl under alle omstændigheder de nærmeste om testamentet, og hvor  det opbevares. Det er specielt vigtigt, hvis der ikke er en genpart opbevaret i Centralregisteret for Testamenter.

Kan Ældre Sagen arve?
Mange spørger, om man kan testamentere et beløb til Ældre Sagen. Svaret er ja. Og da Ældre Sagen ikke skal betale boafgift, går beløbet ubeskåret til Ældre Sagen og foreningens ældrepolitiske og humanitære arbejde.

Hvis man overvejer at betænke Ældre Sagen i sit testamente, men har spørgsmål desangående, er man velkommen til at kontakte Ældre Sagens Rådgivning på telefon 80 30 15 27, man-fre 10-14, dog tors 14-18.

Indhold hentes