Papirløst samliv

Sidst redigeret den 09.01.2018

Skriftlige aftaler
Lever du sammen med en partner uden ”papir”, betragtes I hverken som ægtepar eller registrerede partnere, uanset hvor længe i har boet sammen. Derfor bør I skriftligt aftale, hvordan jeres indbyrdes økonomiske forhold skal være, både mens I er sammen, og hvis I går fra hinanden (se nedenfor).

I har ikke arveret efter hinanden, så hvis I vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal I oprette testamente.

I kan f.eks. oprette et gensidigt testamente, hvor I indsætter hinanden som arvinger. Testamentet skal respektere jeres eventuelle tvangsarvingers ret til arv.

I har også mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, der bestemmer, at I skal arve hinanden som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje. Se betingelserne herfor i afsnit Opret et testamente.

Et testamente mellem jer bortfalder som udgangspunkt, hvis I går fra hinanden. Men for at undgå evt. tvister er det en god idé at annullere testamentet og evt. oprette et nyt.

Gensidig forsikring
Som samlevende kan I tegne krydslivsforsikringer, hvor I hver især tegner en forsikring på den andens liv - med den andens samtykke.

Der udbetales en dødsfaldssum direkte til den længstlevende og der skal ikke betales boafgift af summen.

I kan også sikre hinanden med andre former for livs- og pensionsforsikring.

Normalt er det de nærmeste pårørende, der ved død får udbetalt pensionen eller forsikringen efter arvelovens regler.

En samlever betragtes som nærmeste pårørende, hvis I lever sammen og har levet sammen på fælles bopæl i mindst to år, eller levet sammen i mindre end to år, men har, har haft eller venter barn sammen.

For at være helt sikker kan du notere din samlever som begunstiget ved navns nævnelse. Kontakt dit forsikringsselskab/pensionsinstitut herom - husk også ATP i forhold til udbetaling af evt. ydelse ved dødsfald.

”Papirløs” skilsmisse
Som papirløst samlevende bevarer I som udgangspunkt den fulde rådighed over det I hver især ejer og ansvaret for jeres egen gæld.

De ting, I har købt i fællesskab, skal I selv blive enige om at dele. Kan I ikke enes om delingen, kan Skifteretten træffe afgørelse herom.

Hvis I har fælles gæld, hæfter I begge to fortsat for gælden. Det betyder, at kreditor kan kræve hele gælden betalt hos hver af jer. Hvis kreditor går med til det, kan det dog godt aftales, at hele gælden overtages af den ene, eller at gælden deles op.

Har I boet sammen i mindst 2 år, kan det i forbindelse med samlivsophævelsen aftales, hvem af jer, der skal have ret til at blive boende i en lejebolig.

Hvis det er en andelsbolig, afhænger det af foreningens vedtægter, men oftest gælder de samme regler, og dermed muligheden for at indgå en aftale.

Kan I ikke blive enige om, hvem der skal blive boende, kan byretten bestemme, at den af jer, der har mest behov for at bo i lejeboligen, kan overtage den, også selvom det er den anden, der står på lejekontrakten.

Vær opmærksom på pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt evt. pensions- og/eller forsikringsselskabet for at afgøre, om der er brug for ændring af begunstigelser.

Indhold hentes