Papirløst samliv

Sidst redigeret den 10.01.2019

Skriftlige aftaler
Lever man sammen med en partner uden ”papir”, betragtes man hverken som ægtepar eller registrerede partnere, uanset hvor længe man har boet sammen. Derfor bør man skriftligt aftale, hvordan de indbyrdes økonomiske forhold skal være, både under samlivet og hvis man går fra hinanden (se nedenfor).

Samlevende har ikke arveret efter hinanden, så hvis samlevende vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal der oprettes testamente.

Man kan f.eks. oprette et gensidigt testamente, hvor man indsætter hinanden som arvinger. Testamentet skal respektere eventuelle tvangsarvingers ret til arv.

Der er også mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, der bestemmer, at parterne skal arve hinanden som ægtefæller med fuldstændigt særeje. Se betingelserne herfor i afsnit Opret et testamente.

Et samlevertestamente bortfalder som udgangspunkt, hvis parterne går fra hinanden. Men for at undgå evt. tvister er det en god idé at annullere testamentet og evt. oprette et nyt.

Gensidig forsikring
Som samlevende kan man tegne krydslivsforsikringer, hvor man tegner en forsikring på den andens liv - med den andens samtykke.

Der udbetales en dødsfaldssum direkte til den længstlevende, og der skal ikke betales boafgift af summen.

Man kan også sikre hinanden med andre former for livs- og pensionsforsikring.

Normalt er det de nærmeste pårørende, der ved død får udbetalt pensionen eller forsikringen efter arvelovens regler.

En samlever betragtes som nærmeste pårørende, hvis parterne lever sammen og har levet sammen på fælles bopæl i mindst to år, eller levet sammen i mindre end to år, men har, har haft eller venter barn sammen.

For at være helt sikker kan man notere sin samlever som begunstiget ved navns nævnelse. Man skal kontakte sit forsikringsselskab/pensionsinstitut herom - husk også ATP i forhold til udbetaling af evt. ydelse ved dødsfald.

”Papirløs” skilsmisse
Som papirløst samlevende bevarer man som udgangspunkt den fulde rådighed over det man hver især ejer og ansvaret for hver sin gæld.

De ting, man har købt i fællesskab, skal man selv blive enige om at dele. Kan man ikke enes om delingen, kan Skifteretten træffe afgørelse herom.

Hvis man har fælles gæld, hæfter begge fortsat for gælden. Det betyder, at kreditor kan kræve hele gælden betalt hos hver af parterne. Hvis kreditor går med til det, kan det dog godt aftales, at hele gælden overtages af den ene, eller at gælden deles op.

Har man boet sammen i mindst 2 år, kan det i forbindelse med samlivsophævelsen aftales, hvem af parterne, der skal have ret til at blive boende i en lejebolig.

Hvis det er en andelsbolig, afhænger det af foreningens vedtægter, men oftest gælder de samme regler, og dermed muligheden for at indgå en aftale.

Kan man ikke blive enige om, hvem der skal blive boende, kan byretten bestemme, at den der har mest behov for at bo i lejeboligen, kan overtage den, også selvom det er den anden, der står på lejekontrakten.

Vær opmærksom på pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt evt. pensions- og/eller forsikringsselskabet for at afgøre, om der er brug for ændring af begunstigelser.

Indhold hentes