Tilsendte varer og abonnementer

Sidst redigeret den 14.01.2026

Abonnementer
Hvis man indgår aftale om abonnement på fx mobiltelefoni, et magasin, kosttilskud eller en streamingtjeneste, må virksomheden som udgangspunkt ikke binde forbrugeren til et abonnement i mere end 6 måneder. Efter 5 måneder kan man opsige sit abonnement med en måneds varsel til udgangen af en måned. For særligt dyre aftaler, fx leasing af biler, kan forbrugeren dog være bundet i længere tid, ofte 12 måneder. Det skal være lige så let at opsige abonnementet, som det var at købe det.

Abonnementsfælder
Det sker desværre ofte, at forbrugere uforvarende bliver tilmeldt et abonnement. Det kan fx ske, hvis man deltager i en konkurrence på nettet, bestiller en gratis prøvepakke eller modtager et “gratis” magasin, hvor der med småt står, at man samtidig indgår et løbende abonnement.

Virksomheder skal tydeligt og klart oplyse, hvis en aftale indebærer et abonnement eller løbende betalinger. Det skal stå, inden man accepterer aftalen, og oplysningerne skal være lette at forstå og finde. Skjulte eller uklare abonnementsbetingelser er ulovlig markedsføring.

Det er altid virksomheden, der skal dokumentere, at man faktisk har accepteret at købe en vare eller tilmelde sig et abonnement. Hvis man mener, at man ikke har indgået en aftale, bør man bede virksomheden om at sende dokumentation herfor. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at der er indgået en aftale, kan den ikke kræve, at man betaler.

Hvis man opdager, at man er blevet tilmeldt et abonnement ved en fejl, bør man straks kontakte virksomheden og meddele, at man ikke har accepteret aftalen. Der er derudover generelt 14 dages fortrydelsesret på abonnementer, der er indgået via internettet. Så hvis man utilsigtet har tegnet et abonnement fx som led i en konkurrence på nettet, skal man straks skriftligt meddele firmaet, at man fortryder, så man har dokumentation for sin fortrydelse.

Trækker virksomheden penge fra ens konto uden samtykke, bør man straks protestere over for virksomheden og sin bank. Virksomheden skal derefter tilbageføre pengene. Banken kan også hjælpe med at få pengene tilbage, hvis man har betalt med et Visa/Dankort eller Mastercard.

Tilsendte varer
Det kan ske, at man får tilsendt varer, vareprøver og prøvepakker, som er sendt uopfordret fra en virksomhed. Det er tilladt at beholde sådanne varer, medmindre det er en fejl, at man har modtaget forsendelsen eller en del af indholdet.

Man bør straks ved modtagelsen af en vare, som man ikke har bestilt, kontakte afsenderen skriftligt, fx på mail. Gør man ikke det, kan det blive svært senere at afvise eller klage over en regning for pakken. Det kan nemlig være svært at bevise, at man ikke stiltiende har accepteret købet, især hvis pakken er åbnet, og varen er taget i brug. En accept indebærer, at regningen skal betales.

Afsenderen er som udgangspunkt forpligtet til at afhente en fejlleveret vare hos modtageren. Modtageren må ikke have udgifter eller videre besvær med at returnere varen. Gør afsenderen ikke en indsats for at få varen retur, vil man efter en vis periode, der bl.a. afhænger af varens værdi, frit kunne tage varen i brug eller smide den ud. 

Modtager man besked om, at man kan hente en pakke i en pakkeshop, så undlad at afhente den, hvis den ikke er bestilt. Pakken sendes da automatisk retur til afsenderen, når afhentningsfristen er udløbet.

Hvis en virksomhed sender regninger, rykkerbreve eller truer med inkasso for pakker eller varer, som man har fået tilsendt, skal man hurtigst muligt – og helst skriftligt – oplyse, at man ikke har bestilt varen og derfor ikke vil betale. Når man gør indsigelse, må inkassofirmaet ikke fortsætte inddrivelsen af kravet.