Opsat folkepension

Sidst redigeret den 29.05.2020

Når man når folkepensionsalderen, kan man vælge at fortsætte på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang og udsætte folkepensionen.

Når udbetaling af pensionen udskydes til et senere tidspunkt, får man en højere folkepension (ventetillæg).

Vær dog opmærksom på, at man kan få udbetalt folkepensionens fulde grundbeløb på 77.028 kr. pr. år, selvom man har en arbejdsindtægt op til 336.900 kr. Læs mere under beregning af folkepension.

Folkepensionen kan udsættes i højest to perioder og højest 10 år i alt.

Vil man udsætte sin folkepension er det ikke længere en forudsætning, at man indgiver ansøgning om folkepension, når man når folkepensionsalderen.

Man kan søge om folkepension, når man ønsker at få den udbetalt, og samtidig kan man søge Udbetaling Danmark om at få beregnet og udbetalt det ventetillæg, man har optjent ret til.

Opfylder man ikke beskæftigelseskravet, der er en forudsætning for at opnå ventetillægget, kan man i stedet få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, man kunne have fået. Engangsbeløbet udbetales dog kun, hvis man har indgivet ansøgning om opsat pension forud for beskæftigelsesperioden. Derfor er det en god ide at søge om opsættelse af pensionen.

Engangsbeløb, der træder i stedet for opsat pension, bliver ikke udbetalt efter dødsfald.

Personer, der allerede får folkepension, kan også vælge at opsætte folkepensionen i en periode med væsentligt arbejde og sidenhen få pensionen forhøjet med ventetillæg.

Betingelsen for at opnå højere folkepension er, at man i opsætningsperioden har indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår.

Opsættes pensionen kun en del af året, gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt. Opsætter man f.eks. pensionen fra 1. juli, skal der arbejdes 375 timer resten af året.

Mens pensionen er opsat, optjenes en venteprocent, der senere forhøjer folkepensionen.

Når man efterfølgende ønsker at få sin folkepension, skal man samtidig søge om at få udregnet og udbetalt ventetillægget. 

Udbetaling af ventetillæg for opsat pension var indtil 1.7.2018 et livsvarigt tillæg, der ophører ved pensionistens død.

Ventetillæg optjent før 01.07.2018
Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middel levetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder.

Middellevetiden bekendtgøres af Beskæftigelsesministeriet i den årlige regulering af satserne.

Ventetillægget beregnes ved at gange den beregnede folkepension med venteprocenten.

Bemærk, at man først beregner folkepensionen med de almindelige satser efter de almindelige beregningsregler (Læs mere under Beregning af folkepension). Hvis pensionstillægget eksempelvis reduceres p.g.a. andre indtægter, beregnes den opsatte folkepension ud fra det reducerede pensionstillæg.

Hvis man i 2020 er 66 år og derefter udskyder sin pension 1 år = 12 måneder, bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6% i resten af levetiden. Beregning: 12 mdr. divideret med 214 (middel-levetid for 67-årige) ganget med 100 = 5,6 %, som afrundes til 6 %

Udskydes folkepensionen i 2, 3, 4 eller 5 år bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på henholdsvis 12, 18, 26 eller 34%.
Udskyder man folkepensionen i 7, 8, 9 eller 10 år, forhøjes pensionen med 43, 53, 63, 75 og 88%. (satser for 2020).

Eksempel: Hvis man går på folkepension som 70-årig, får man et tillæg på 26% af folkepensionen. Det vil i 2020 svare til et tillæg på 1.669 kr. om måneden på grundbeløbet, således at folkepensionens grundbeløb bliver 8.088 kr. mdl. før skat. Også det beregnede pensionstillæg forhøjes med 26%.

Hvis pensionisten ikke havde opsat sin pension, men i stedet for havde arbejdet 30 timer om ugen til 192 kr. i timen og samtidig havde fået udbetalt sin folkepension, her grundbeløbet, ville han/hun have tjent 24.960 kr. pr. måned fra jobbet.

Denne arbejdsindtægt er mulig at have samtidig med, at man får udbetalt folkepensionens fulde grundbeløb, som er 6.419 kr. (se nærmere i afsnittet Beregning af folkepension).

Man skal altså op på en ret høj timeløn, eller være sikker på at blive ret gammel, før det er en indlysende fordel at opsætte folkepensionen som i eksemplet fra 66 til 70 år.

Omvendt bør alle, der arbejder og tjener så meget, at grundbeløbet ikke udbetales, selvfølgelig opsætte folkepensionen. 

Udbetaling af ventetillægget ophører ved dødsfald og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.

Hurtigere udbetaling af opsat pension
Ventetillæg optjent fra 1.7.2018 kan udbetales på 3 forskellige måder:

  1. En livsvarig månedlig forhøjelse af folkepensionen – grundbeløb og pensionstillæg. Se ovenfor under ’ventetillæg optjent før 1.7.2018’
  2. Et højere månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg i 10 år
  3. Et engangstillæg for grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år.
    (antal hele måneder med opsat pension x aktuel sats for årligt grundbeløb : 12) og beregning af ventetillæg til pensionstillægget: Den 10-årige venteprocent x beregnet pensionstillæg. 
Eksempel på engangstillæg for grundbeløb (satsen for 2020)

Opsat pension i 1 år giver 77.028 kr. i engangsbeløb 
Opsat pension i 5 år (5 x 77.028 kr.) giver 385.140 kr.
Opsat pension i 10 år (10 x 77.028 kr.) giver 770.280 kr.

Beløbet er skattepligtigt.

Man kan ikke fortryde valget af udbetalingsform, når pensionsudbetalingen er startet.
Hvis man ikke vælger udbetalingsform, får man det livsvarige ventetillæg.

Valgmulighederne gælder kun for den del af folkepensionen, der opsættes efter 30.6.2018. Har man opsat folkepension før denne dato, er tillægget for denne periode et livsvarigt procent tillæg.

Man kan finde en beregner på borger.dk hvor den enkelte kan beregne de 3 forskellige udbetalingsmåder.

Ved udbetaling af engangstillæg betales ikke topskat, men beløbet indgår i beregning af evt. boligstøtte (i én måned).

Hvis en borger søger engangstillægget, men dør inden udbetaling, bortfalder tillægget.

Engangstillægget påvirkes ikke af pensionistens eller ægtefælles indtægt. Det betyder, at en pensionist godt kan modtage engangstillægget, selv om man på grund af fortsat høj arbejdsindtægt ikke er berettiget til grundbeløb.

Skattefri seniorpræmie.
1. juli 2019 er der kommet en ny skattefri præmiemulighed til borgere, der er født 1. januar 1954 eller senere og som er i beskæftigelse i de 12 første måneder efter at folkepensionsalderen er nået.

Man skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig.

Den skattefri præmie udgør 42.840 kr. i 2020 og udbetales som hovedregel uden ansøgning på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.
Er indkomsten ikke registreret i indkomstregistret, kan udbetaling ske efter en ansøgning med dokumentation for beskæftigelse. (F.eks. ved selvstændig virksomhed, herunder også selvstændig virksomhed i et EU/EØS-land). Det er Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen.

Som følge af Coronavirus/Covid19 i Danmark er der indført midlertidig lovgivning og tiltag. Det betyder, at der er følgende ændringer til dette afsnit:

Timekravet for optjening af seniorpræmie på 1.560 timers beskæftigelse over 12 måneder er sat ned til et nyt midlertidigt timekrav på 1.040 timer årligt. Det gælder for personer, som er i gang med optjening af seniorpræmien i perioden 1. marts til og med 30. juni 2020 og vedrører optjening af seniorpræmie for første år efter folkepensionsalderen for personer født 1. halvår 1954.

Hvis man fortsætter med at arbejde også i det andet år efter folkepensionsalderen, kan man udover de 42.840 kr. opnå endnu en seniorpræmie på 25.500 kr.

Indhold hentes