Opsat folkepension

Sidst redigeret den 20.02.2024

Pensionistens egen arbejdsindkomst tages ikke længere med i beregningen, når folkepensionen skal beregnes.

Men når man når folkepensionsalderen, kan man stadig vælge at udsætte folkepensionen, hvis man fortsætter på arbejdsmarkedet. Vær opmærksom på, at når folkepensionen er opsat, så betragtes man ikke som pensionist i forhold til beregning af ægtefælle/samlevers pension. 

Det er en forudsætning, at man opfylder et beskæftigelseskrav på mindst 750 arbejdstimer pr. år. efter man har nået folkepensionsalderen. Opsættes pensionen kun en del af året gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt.

Når udbetaling af pensionen udskydes til et senere tidspunkt, får man en højere folkepension (ventetillæg). 

Folkepensionen kan udsættes i to perioder og op til 10 år.

Vil man udsætte sin folkepension, er det ikke en forudsætning, at man indgiver ansøgning om folkepension, når man har nået folkepensionsalderen.

Opfylder man ikke beskæftigelseskravet, kan man i stedet få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, man kunne have fået. Engangsbeløbet udbetales dog kun, hvis man på forhånd har indgivet ansøgning om opsat folkepension.

Man kan søge om folkepension, når man ønsker at få den udbetalt, samtidig er det vigtigt, at man søger Udbetaling Danmark om at få beregnet og udbetalt det ventetillæg, man har optjent ret til.

Ventetillæg optjent før 01.07.2018
Ventetillæg, som er optjent før 01.07.2018, kan kun udbetales som et livslangt tillæg. 

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middel levetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder.

Ventetillægget beregnes ved at gange det beregnede grundbeløb og pensionstillæg med venteprocenten.

Hvis man i 2024 er 67 år og derefter udskyder sin pension 1 år = 12 måneder, bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 5,85% i resten af levetiden. Beregning: 12 mdr. divideret med 205 (middel-levetid for 68 årige) ganget med 100 = 5,85%

Udskydes folkepensionen i 2, 3, 4 eller 5 år bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på henholdsvis 12,25%, 19,25%, 26,97% eller 35,29%.
Udskyder man folkepensionen i 6, 7, 8, 9 eller 10 år, forhøjes pensionen med 44,72%, 55,90%, 66,66%, 79,41% og 93,75% (satser for 2024).

Eksempel: Hvis man går på folkepension som 71 årig, og ens folkepensionsalder er 67 år, så får man et tillæg på 26,97% af folkepensionen. Det vil i 2024 svare til et tillæg på 1.868 kr. om måneden på grundbeløbet, således at folkepensionens grundbeløb bliver 8.796 kr. mdl. før skat. Også det beregnede pensionstillæg forhøjes med 26,97%.

Udbetaling af ventetillægget ophører ved dødsfald, og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.

Ventetillæg optjent fra 01.07.2018
Ventetillæg optjent fra 01.07.2018 kan udbetales på 3 forskellige måder:

  1. En livsvarig månedlig forhøjelse af folkepensionen – grundbeløb og pensionstillæg. Se ovenfor under Ventetillæg optjent før 01.07.2018
  2. Et højere månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg i 10 år
  3. Et engangstillæg for grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år.
    Grundbeløb: (antal hele måneder med opsat pension x aktuel månedlig sats)
    Pensionstillæg: (den 10-årige forhøjede venteprocent x beregnet månedligt pensionstillæg). Forhøjelsen af pensionstillægget er betinget af, at man er berettiget til et pensionstillæg.
Eksempel på engangstillæg for grundbeløb (satsen for 2024)

Opsat pension i 1 år giver (12 x 6.928) giver 83.136 kr. i engangsbeløb 
Opsat pension i 5 år (5 x 83.136 kr.) giver 415.680 kr.

Opsat pension i 10 år (10 x 83.136 kr.) giver 831.360 kr.

Beløbet er skattepligtigt.

Ved udbetaling af engangstillæg betales ikke topskat, men beløbet indgår i beregning af evt. boligstøtte (i én måned).

Hvis en borger søger engangstillægget, men dør inden udbetaling, bortfalder tillægget.

Man kan ikke fortryde valget af udbetalingsform, når pensionsudbetalingen er startet. Hvis man ikke vælger en udbetalingsform får man det livsvarige ventetillæg. 

Valgmulighederne gælder kun for den del af folkepensionen, der opsættes fra 01.07.2018. Har man opsat folkepension før denne dato, er tillægget for denne periode et livsvarigt procenttillæg.

Der er en beregner på borger.dk, hvor man kan beregne de 3 forskellige udbetalingsmåder.

Skattefri seniorpræmie.
Man har mulighed for en skattefri seniorpræmie, hvis man er født 1. januar 1954 eller senere, og er i beskæftigelse i de 12 første måneder efter, at folkepensionsalderen er nået. Det er ikke et krav, at folkepensionen er opsat. 

Man skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig. Det er et krav, at den gennemsnitlige timeløn er mindst 136,40 kr. (2024).

Den skattefri seniorpræmie udgør 46.868 kr. i 2024, og udbetales til lønmodtagere uden ansøgning på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.

Seniorpræmien vil blive udbetalt 2 måneder efter at optjeningsperioden er afsluttet. 

Personer, der har haft selvstændig virksomhed, skal selv søge om udbetaling af den skattefri seniorpræmie. Det er Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen. Overskuddet i egen virksomhed omregnes til løntimer ved brug af en omregningssats. Overskuddet kan først medregnes i opgørelsen af løntimer, når det fremgår af årsopgørelsen.  

Hvis man fortsætter med at arbejde i det 2. år efter folkepensionsalderen, eller måske først starter med at arbejde der, kan man opnå endnu en seniorpræmie på 27.898 kr. (2024)

Man skal have mindst 1.560 løntimer fra den 13. til 24. måned efter, man har opnået folkepensionsalderen. Det er ikke et krav, at man har været berettiget eller har modtaget den første seniorpræmie, for at kunne opnå den anden seniorpræmie.

Indhold hentes