Opsat folkepension

Sidst redigeret den 13.01.2021

Når man når folkepensionsalderen, kan man vælge at udsætte folkepensionen, hvis man fortsætter på arbejdsmarkedet og har en arbejdsindkomst, der nedsætter folkepensionen væsentligt.

Det er en forudsætning, at man opfylder et beskæftigelseskrav på mindst 750 arbejdstimer pr. år. Opsættes pensionen kun en del af året gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt.

Når udbetaling af pensionen udskydes til et senere tidspunkt, får man en højere folkepension (ventetillæg).

Vær dog opmærksom på, at man kan få udbetalt folkepensionens fulde grundbeløb på 78.216 kr. pr. år, selvom man har en arbejdsindtægt op til 344.600 kr. Se afsnit "Beregning af folkepension".

Folkepensionen kan udsættes i to perioder og op til 10 år.

Vil man udsætte sin folkepension, er det ikke en forudsætning, at man indgiver ansøgning om folkepension, når man når folkepensionsalderen.

Opfylder man ikke beskæftigelseskravet, kan man i stedet få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, man kunne have fået. Engangsbeløbet udbetales dog kun, hvis man på forhånd har indgivet ansøgning om opsat folkepension.

Man kan søge om folkepension, når man ønsker at få den udbetalt, samtidig er det vigtigt, at man søger Udbetaling Danmark om at få beregnet og udbetalt det ventetillæg, man har optjent ret til.

Ventetillæg optjent før 01.07.2018
Ventetillæg, som er optjent før 01.07.2018, kan kun udbetales som et livslangt tillæg. 

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middel levetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder.

Ventetillægget beregnes ved at gange det beregnede grundbeløb og pensionstillæg med venteprocenten.

Hvis man i 2021 er 66 ½ år og derefter udskyder sin pension 1 år = 12 måneder, bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6% i resten af levetiden. Beregning: 12 mdr. divideret med 212 (middel-levetid for 67 ½- årige) ganget med 100 = 5,6 %, som afrundes til 6 %

Udskydes folkepensionen i 2, 3, 4 eller 5 år bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på henholdsvis 12, 19, 26 eller 34%.
Udskyder man folkepensionen i 6, 7, 8, 9 eller 10 år, forhøjes pensionen med 43, 53, 64, 76 og 90%. (satser for 2021).

Eksempel: Hvis man går på folkepension som 70 ½-årig, får man et tillæg på 26% af folkepensionen. Det vil i 2021 svare til et tillæg på 1.695  kr. om måneden på grundbeløbet, således at folkepensionens grundbeløb bliver 8.213 kr. mdl. før skat. Også det beregnede pensionstillæg forhøjes med 26%.

Udbetaling af ventetillægget ophører ved dødsfald, og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.

Ventetillæg optjent fra 01.07.2018
Ventetillæg optjent fra 01.07.2018 kan udbetales på 3 forskellige måder:

  1. En livsvarig månedlig forhøjelse af folkepensionen – grundbeløb og pensionstillæg. Se ovenfor under Ventetillæg optjent før 01.07.2018
  2. Et højere månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg i 10 år
  3. Et engangstillæg for grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år.
    Grundbeløb: (antal hele måneder med opsat pension x aktuel månedlig sats)
    Pensionstillæg: (den 10-årige forhøjede venteprocent x beregnet månedligt pensionstillæg). 
Eksempel på engangstillæg for grundbeløb (satsen for 2021)

Opsat pension i 1 år giver (12 x 6.518) giver 78.216 kr. i engangsbeløb 
Opsat pension i 5 år (5 x 78.216 kr.) giver 391.080 kr.
Opsat pension i 10 år (10 x 78.216 kr.) giver 782.160 kr.

Beløbet er skattepligtigt.

Engangstillægget påvirkes ikke af pensionistens eller ægtefælles indtægt. Det betyder, at en pensionist godt kan modtage engangstillægget, selv om man på grund af fortsat høj arbejdsindtægt ikke er berettiget til grundbeløb.

Ved udbetaling af engangstillæg betales ikke topskat, men beløbet indgår i beregning af evt. boligstøtte (i én måned).

Hvis en borger søger engangstillægget, men dør inden udbetaling, bortfalder tillægget.

Man kan ikke fortryde valget af udbetalingsform, når pensionsudbetalingen er startet. Hvis man ikke vælger en udbetalingsform får man det livsvarige ventetillæg. 

Valgmulighederne gælder kun for den del af folkepensionen, der opsættes efter 30.06.2018. Har man opsat folkepension før denne dato, er tillægget for denne periode et livsvarigt procenttillæg.

Der er en beregner på borger.dk, hvor man kan beregne de 3 forskellige udbetalingsmåder.

Skattefri seniorpræmie.
1. juli 2019 er der kommet en ny skattefri præmiemulighed til borgere, der er født 1. januar 1954 eller senere, og som er i beskæftigelse i de 12 første måneder efter, at folkepensionsalderen er nået.

Man skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig. Det er et krav, at den gennemsnitlige timeløn er mindst 123,97 kr. (2020) og 126,82 kr. (2021).

Den skattefri seniorpræmie udgør 43.697 kr. i 2021, og udbetales til lønmodtagere uden ansøgning på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret.

Seniorpræmien vil blive udbetalt 2 måneder efter at optjeningsperioden er afsluttet. 

Personer, der har haft selvstændig virksomhed, skal selv søge om udbetaling af den skattefri seniorpræmie. Det er Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen.

Man kan få den skattefri seniorpræmie udbetalt 2 måneder efter at optjeningsperioden er afsluttet.

Hvis man fortsætter med at arbejde i det 2. år efter folkepensionsalderen, eller måske først starter med at arbejde der, kan man udover de 43.697 kr. opnå endnu en seniorpræmie på 26.010 kr.

Man skal have haft mindst 1.560 løntimer fra den 13. til 24. måned efter, man har opnået folkepensionsalderen. Det er ikke et krav, at man har været berettiget eller har modtaget den første seniorpræmie, for at kunne opnå den anden seniorpræmie.

Indhold hentes