Ressourceforløb

Sidst redigeret den 14.01.2026

Et ressourceforløb er et tværfaglig og helhedsorienteret forløb, som er relevant når man har komplekse problemer ud over ledighed, samt når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.

Det indebærer, at der tilrettelægges et individuelt forløb med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Formålet er at hjælpe personen til, på længere sigt, at blive selvforsørgende eller blive afklaret til anden forsørgelse. På kort sigt skal forløbet udvikle personens arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Når der skal tages stilling til ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal arbejdsevnen beskrives i en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består af 3 dele; en forberedende del, indstilling og en indsatsdel.

Jobcenteret skal i samarbejde med personen pege på konkrete arbejdsopgaver, hvor personen vurderes at kunne forsørge sig selv. Der skal ses på alle muligheder på arbejdsmarkedet. Både om man kan fungere i ordinær beskæftigelse, eller ved ansættelse i fleksjob. Læs mere i afsnittet om fleksjob. Der kan kun tilkendes førtidspension hvis selvforsørgelse ikke er mulig.

Når der træffes afgørelse om et ressourceforløb, vurderer Rehabiliteringsteamet hvad der indstilles til og hvordan indsatsen skal tilrettelægges. 

Tilrettelæggelse
Et ressourceforløb skal være af mindst 1 år og højst 3 års varighed. Hvis det er nødvendigt med en mere langvarig indsats, kan man få flere ressourceforløb. Er forløbet startet inden 01.01.2022 og fastlagt til 5 år, skal det dog gøres færdigt.

Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i ressourceforløbets varighed.

Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres på grund af særlige helbredsforhold, betydelige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom, skal et ressourceforløb ikke iværksættes, og sagen kan blive forelagt pensionsudvalget med henblik på en evt. førtidspension uden om rehabiliteringsteamet.

Inden ressourceforløbet sættes i gang, og løbende i forløbet skal der tages stilling til, hvor ofte der skal holdes samtaler med personen. Det er et krav, at der holdes mindst 4 samtaler inden for de første 6 måneder af ressourceforløbet.
Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet individuelt. Hvis personen deltager i et beskæftigelsesrettet tilbud, kan samtalen afholdes på anden vis end ved personligt fremmøde, fx telefonisk eller ved digitalt fremmøde.

Derudover holdes der samtaler, når jobcenteret vurderer, at der er behov for det, eller hvis personen selv har et ønske om en samtale.

Koordinerende sagsbehandler og jobformidler
Når man er visiteret til et ressourceforløb, skal kommunen udpege en gennemgående koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, samt sørge for, at indsatserne justeres efter personens aktuelle situation og behov. Sagsbehandleren skal bistå personen undervejs i forløbet.

En person i ressourceforløb har ret til en personlig jobformidler. Det skal sikre, at der sker fremskridt i ressourceforløbet og medvirke til, at personen på sigt kan komme i beskæftigelse. Jobformidlerens opgave kan også være at understøtte, at personen fastholdes i en virksomhed.

En del af et ressourceforløb kan bestå af behandlingsforløb, rådgivning eller støtte – for eksempel fra en psykolog, terapeut eller coach – samt motion, socialpædagogisk bistand o. lign. 

Kommunen kan ikke tvinge en person til at modtage behandling i form af operation, medicinsk behandling eller anden lægebehandling, der er af indgribende karakter.

Sundhedskoordinator
Når man deltager i et ressourceforløb, har man ret til at få et møde med en sundhedskoordinator, som skal rådgive og sikre, at der bliver taget de nødvendige skånehensyn, når tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud skal etableres.

Man har også ret til at tale med sundhedskoordinatoren inden forløbet sættes i gang efter forudgående aftale med kommunen. Kommunen skal forholde sig til sundhedskoordinatorens anbefalinger.

For personer over 40 år
Personer mellem 40 og 50 år kan som udgangspunkt få ressourceforløb i højest 5 år. Herefter skal der være en afklaring af deres fremtidige  forsørgelsesgrundlag, medmindre de selv ønsker at fortsætte i et nyt ressourceforløb.

Personer over 50 år skal som udgangspunkt tilbydes ét ressourceforløb, hvorefter der skal være en afklaring af deres forsørgelsesgrundlag enten i form af et fleksjob, eller en førtidspension.

Personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal som udgangspunkt ikke starte i et ressourceforløb – medmindre de selv ønsker det. Hvis personen undervejs i et igangværende ressourceforløb når denne alder, skal forløbet fortsætte, indtil det er afsluttet.

Hvis en person ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi der er mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, betyder det ikke, at personen har ret til fleksjob eller førtidspension, hvis betingelserne ikke er opfyldt. I disse tilfælde skal kommunen vurdere, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe personen videre.

Kommunen har desuden pligt til at vejlede borgeren om alle relevante muligheder for hjælp, herunder mulighederne for at ansøge om seniorpension og tidlig pension.