Ferieloven
Sidst redigeret den 14.01.2026
Alle lønmodtagere har ret til 25 dages ferie om året – også selvom man ikke har optjent ret til betalt ferie endnu. Ferie optjenes løbende fra 1. september til 31. august året efter med 2,08 feriedage om måneden og kan holdes frem til 31. december året efter.
Der findes to måder at få feriebetaling på:
- Ferie med løn og ferietillæg (mindst 1 % af lønnen) – typisk for funktionærer.
- Ferie med feriegodtgørelse (12,5 % af lønnen) – typisk for timelønnede.
Har man ikke optjent betalt ferie, kan man aftale forskudsferie eller holde ferie for egen regning.
Det er muligt at overføre den 5. ferieuge til næste ferieår, hvis medarbejder og arbejdsgiver aftaler det skriftligt inden 31. december.
Indefrosne feriemidler
De såkaldte indefrosne feriemidler stammer fra overgangen til den nye ferielov i 2019-2020.
De kan først udbetales, når man fx går på folkepension, efterløn, seniorpension, fleksydelse, førtidspension eller flytter permanent til udlandet.
Udbetalingen sker via Lønmodtagernes Feriemidler – ikke fra arbejdsgiveren. Udbetalte indefrosne feriepenge bliver ikke modregnet i folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, men kan modregnes i efterløn. Ved dødsfald inden de indefrosne feriepenge kan udbetales, overføres beløbet til dødsboet.
Indhold hentes