Skadesansvar/erstatning

Sidst redigeret den 09.01.2018

Hvis man er årsag til skade på en person eller en ting, kan man blive erstatningspligtig.

Betingelserne for erstatning er

  • der skal være et ansvar
  • der skal være et (økonomisk) tab
  • der skal være årsagsforbindelse mellem skadevolders handling og den skete skade
  • skaden skal være påregnelig i forhold til den skadegørende handling.

Der foreligger et ansvar, hvis man kunne eller burde have forudset, at den pågældende handling eller undladelse kunne forårsage skaden. Det vil med andre ord sige, at skadevolder skal kunne bebrejdes sin handling eller mangel på handling.

En skade anses for hændelig, hvis den er opstået ved en handling eller undladelse af handling af en sådan art, at man ikke med rimelighed kunne forudse, at den kunne forårsage skaden.

Skadevolderen er i så tilfælde fri for ansvar og har derfor ikke pligt til at erstatte skaden, med mindre andet er bestemt direkte ved lov.

Ved skader forvoldt af hunde eller vilde dyr eller som følge af f.eks. færdselsulykker eller togulykker, er der et såkaldt objektivt ansvar, hvilket betyder, at man kan få erstatning, selvom skaden er hændelig og ingen kan bebrejdes noget.

Ved skader i trafikken kan man få erstatning, selvom man selv har handlet uagtsomt. Dog kan erstatningen nedsættes, hvis man selv har handlet groft uagtsomt.

Princippet for al erstatningsberegning er, at tab skal erstattes, uden at skadelidte opnår nogen berigelse.

Tab kan dog være vanskelig at gøre op, bl.a. fordi personskade er meget svær at opgøre i penge. Derfor bliver erstatning for personskade i vidt omfang fastsat efter standardiserede regler.

Indhold hentes