Årsagssammenhæng

Sidst redigeret den 15.01.2024

For at en skade kan berettige til erstatning, skal der bl.a. være årsagssammenhæng mellem skadevolderens adfærd og den skade, der er sket.

Som udgangspunkt skal skadevolders adfærd være den væsentligste årsag til skaden. Ofte ser man, at forsikringsselskabet benytter dette krav til at nægte at betale erstatning.

Selv om der er årsagssammenhæng mellem handlingen og skaden, er det ikke sikkert, at der kan udbetales erstatning. Således er der normalt ikke ansvar for hændelige uheld. Derudover kan skadelidtes større eller mindre grad af egen skyld også spille ind.

Endvidere kan skadelidte i nogle situationer siges at have accepteret en særlig risiko, fx når man frivilligt deltager i sportskampe, eller hvis man som passager kører med en beruset eller overtræt bilist.

I sådanne tilfælde kan ansvaret helt eller delvist bortfalde for skadevolderen, og dermed kan skadelidte ikke få erstatning eller kun nedsat erstatning.

Det kan forekomme, at flere personer kan være skadevoldere for den samme skade, fx ved en glatføreulykke, hvor de to grundejere på hver sin side af uheldsstedet har undladt at opfylde deres grusningspligt.

Der kan så pålægges dem et solidarisk ansvar. Det betyder, at skadelidte kan kræve hele erstatningen hos hvem af skadevolderne, han vil, og således have større sikkerhed for erstatningen.