Fradrag for pensioner

Sidst redigeret den 14.01.2020

For alle, født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger m.v. som udgangspunkt nedsætte efterlønnen.

Medlemmer, født før den 1. januar 1956, har fortsat mulighed for et lempeligere fradrag for pensioner ved at udskyde overgangen til efterløn.

A-kassen skal opgøre de indberettede pensioner ved efterlønsalderen, uanset om pensionerne kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ej og uanset om udbetaling vil ske som et engangsbeløb eller som løbende udbetalinger.

For ordninger med løbende livsvarige ydelser fastsættes en værdi svarende til den livsvarige ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen, mens der for øvrige pensionsordninger sker opgørelse af depotværdien ved efterlønsalderen.

Det er pensionsselskabernes - og ikke a-kassernes - opgave at vurdere om en pensionsordning indeholder livsvarige ydelser eller ej og om de er et led i et ansættelsesforhold eller ej.

Medlemmer der har ændret en kapitalpension til aldersopsparing vil få modregning i efterlønnen som om der ikke var trukket afgift fra pensionen.

A-kassen fremsender en pensionsoversigt sammen med efterlønsbeviset. Man skal tjekke, om det er de korrekte oplysninger a-kassen har modtaget og om der er pensioner, der ikke er med i oversigten fra a-kassen. Mangler der oplysninger skal man meddele det til a-kassen.

Der skal ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, arbejdsmarkedets tillægspension, ATP eller pension til efterlevende børn. Der skal heller ikke ske fradrag for pensioner, der udbetales på grund af nedsat arbejds/erhvervsevne.

Personer født før 1956
Hvis udskydelsesreglen er opfyldt
En person som opfylder udskydelsesreglen ved overgangen til efterløn, skal kun have fradrag i efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden.

Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold Påvirker ikke efterlønnen 55 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er private Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension, børnepension og invalidepension Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
 

Løbende livsvarig ydelse
En pensionsordning med en løbende livsvarig ydelse kan både være tegnet som en privat ordning og som led i et ansættelsesforhold.

Hvis pensionen derimod udbetales sammen med efterlønnen bliver pensionen før skat fradraget med 55 % i efterlønnen.

Øvrige pensioner
Øvrige pensioner kan være engangsudbetalinger som f.eks. kapitalpensioner, aldersopsparing og udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), samt pensioner, der kommer løbende til udbetaling f.eks. private ratepensioner. Disse pensioner nedsætter ikke efterlønnen, når udskydelsesreglen er opfyldt og man er født før 1. januar 1956.

Eksempel 1
Overgang til efterløn som 65-årig (udskydelsesreglen er opfyldt)
Hansen går på efterløn i 2020, hvor han fylder 65 år og opfylder udskydelsesreglen.

Hansen har besluttet først at få sin arbejdsmarkedspension udbetalt, når han skal på folkepension.

Kapitalpensionen har han fået udbetalt som 64-årig.

Hansen vil få 100% i efterløn uden modregning  228.996 kr.
Eksempel 2
Overgang til efterløn som 65-årig (udskydelsesreglen er opfyldt)
Forholdene som i eksempel 2 med den undtagelse, at Hansen vælger at få udbetalt arbejdsmarkedspensionen på 140.000 kr. samtidig med efterlønnen:
Efterløn før modregning af arbejdsmarkedspension 228.996 kr.
Modregning af arbejdsmarkedspension: 55 % af 140.000 kr. 77.000 kr.
Efterløn efter modregning af arbejdsmarkedspension 151.996 kr.

På trods af modregningen kan det være et rigtigt valg at få udbetalt en livsvarig arbejdsmarkedspension, fordi arbejdsmarkedspensionen kun marginalt bliver større ved at udsætte udbetalingerne indtil man går på folkepension. Kontakt pensionsselskabet og få foretaget en beregning.

Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere
Pensionsordninger, som medlemmet har på dagen for sin efterlønsalder, skal gøres op og medføre fradrag i efterlønnen.

Pensionsordninger: Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen 64 pct. af den faktisk udbetalte årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen 64 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er private Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension, børnepension og invalidepension Påvirker ikke efterlønnen Påvirker ikke efterlønnen
 
Eksempel 1

Et medlem, der er født 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig. Han har en livsvarig arbejdsmarkedspension, som kan udbetales med 100.000 kr. årligt. Derudover har han pensioner med depotværdi (privat ratepension og LD) på i alt 500.000 kr.

Fradragsbeløbet er herefter:

Fradrag vedrørende livsvarig arbejdsmarkedspension 64 % af 100.000 kr. =

Beregningsgrundlag på grund af pensioner med depotværdi 500.000 kr. x 5 % = 25.000 kr. x 80 % =

Årlig nedsættelse af efterlønnen

64.000 kr.

20.000 kr.

84.000 kr.

 
Personer, der får udbetalt en løbende pension før efterlønsalderen er nået, får medtaget en del af den tidligere udbetalte pension i efterlønsberegningen.

Hvis den samme person har fået udbetalt en løbende pension fra han er fyldt 60 år og indtil efterlønsalderen, i alt 300.000 kr. i 3 år, får han medtaget de 300.000 kr. delt med de 4 år, som han kan være på efterløn = 75.000kr. pr. år. Det betyder, at nedsættelsen af efterlønnen vil være på yderligere 75.000 kr. x 64 % = 48.000 kr. pr. år.

Eksempel 2 Personer, der er født før 01.01.1956, er omfattet af samme regler, hvis de får udbetalt en løbende pension før efterlønsalderen. Dog er fradraget 50%, for disse personer.

Særregler for tidligere selvstændige erhvervsdrivende
Tidligere selvstændige kan indbetale til pensionsordninger på særlige gunstige vilkår efter det fyldte 55. år. Indbetalinger til en sådan ordning forud for opgørelsen ved efterlønsalderen indgår efter hovedreglen, hvorimod a-kassen skal foretage en ny pensionsopgørelse hver gang medlemmet indbetaler til den særlig gunstige pensionsordning fra efterlønsalderen - og indtil 2 års reglen bliver opfyldt.

Kapitalpensioner eller aldersopsparinger, som er udbetalt før efterlønsalderen, indgår i beregning af efterlønnen, uanset udbetalingstidspunktet.

www.borger.dk kan man lave en vejledende beregning af pensionernes betydning for efterlønnens størrelse.

Indhold hentes