Almene boliger

Sidst redigeret den 09.01.2018

Begrebet „almene boliger“ har før heddet „sociale boliger“, altså lejede boliger hos et „socialt boligselskab“. Dette er ændret til „almen boligorganisation“,  hvor lejlighederne er almene boliger.

Foruden traditionelle udlejningsboliger er de fleste ældreboliger og plejeboliger også almene boliger, se afsnit om Ældreboliger.

Der er visse muligheder for lejeren til at modernisere sin lejlighed og gøre den mere ældreegnet (f.eks. nyt køkken og bad), og nogle boligorganisationer har vedtaget regler, som giver bedre muligheder end lovgivningen.

Ønsker man en lejlighed i en almen boligorganisation, kan man blive skrevet på en venteliste mod betaling af et årligt gebyr.

Normalt kan man oplyse, om man er aktiv eller passiv boligsøgende og evt. sige nej tak, hvis man ikke ønsker en bolig lige nu og her. Sørg for at blive bekendt med vilkårene for ventelisten, herunder evt. sletning ved passivitet.

Mange husejere har svært ved at forestille sig, at skulle flytte i lejlighed, og derfor bliver de ikke skrevet på venteliste. Hvis de alligevel får behov for en lejlighed, vil de stå i en vanskelig situation, fordi ventetiden på en almen bolig kan være lang for nye ansøgere.

Kommunen har ikke pligt til at skaffe almindelige boligsøgende en lejlighed, men skal  primært skaffe bolig til mennesker med særlige behov.

Derfor kan kommunen aftale med almene boligorganisationer, at kommunen får dispositionsret over en vis del af ledige lejligheder, der så anvises til særlig vanskeligt stillede.

Det kan f.eks. være mennesker, der pga. sygdom ikke længere kan klare sig i deres bolig, eller enlige forsørgere, der er blevet boligløse pga. skilsmisse.

Indhold hentes