Bofællesskaber

Sidst redigeret den 28.09.2018

Bofællesskab dækker mange forskellige boligformer, hvor en gruppe mennesker har et fællesskab omkring deres bolig.

Bofællesskaber kan oprettes af kommuner til brug for personer, der er fysisk handicappede eller psykisk udviklingshæmmede. Disse bofællesskaber har tilknyttet personale i det omfang beboerne har behov for det, men det er beboernes selvstændige boliger.

Et bofællesskab kan også være en samling af boliger for mennesker, som ønsker at bo sammen, fordi de opnår tryghed og kontakt med andre i det daglige. Sådanne bofællesskaber kan bestå af en stor bolig, som deles af flere personer – f.eks. en stor villa, som købes eller lejes i fællesskab af en gruppe – eller de kan bestå af en samling af selvstændige boliger.

De selvstændige boliger kan enten indrettes i en eksisterende bebyggelse, eller de kan opføres med bofællesskab for øje. Bofællesskabet vil normalt også omfatte fællesarealer, hvor der kan foregå forskellige aktiviteter.

Boligerne i bofællesskabet kan være lejeboliger, andelsboliger eller ejerboliger, og de kan enten være åbne for forskellige aldersgrupper og forskellige samfundsgrupper, eller de kan være specielt dannet for særlige grupper, f.eks. er mange bofællesskaber oprettet for og af ældre.

Planlægningen af et nyt bofællesskab tager i de fleste tilfælde betydeligt længere tid, end de fleste forestiller sig. Der skal findes en egnet ejendom eller byggegrund og herefter skal jura, økonomi og interne „spilleregler“ på plads.

Sagkyndig bistand fra f.eks. arkitekt, advokat og økonom er nødvendig, hvis man ikke selv råder over sagkundskaberne.

Ønsker man at flytte i bofællesskab, bør man tænke på at flytte, mens man har kræfter til at skabe nye kontakter og kræfter til at yde noget til fællesskabet.

Yderligere oplysninger om bofællesskaber:

Indhold hentes