Plejehjemsbeboeres rettigheder

Sidst redigeret den 14.01.2026

Når man bor i en plejebolig, vil man ofte have brug for både pleje, omsorg og sundhedsmæssig behandling. Se derfor også kapitlet Patienters rettigheder.

Selvbestemmelse og omsorgspligt
En plejebolig er ens hjem, hvor man lige som alle andre har ret til selv at bestemme og træffe beslutninger om sine private og økonomiske forhold. 

Selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, som man ikke mister, fordi man er flyttet ind i en plejebolig. Den rettighed gælder som udgangspunkt også, selv om man har en alvorlig psykisk funktionsnedsættelse som fx en fremskreden demenssygdom. 

Retten til selvbestemmelse kan dog begrænses - efter bestemte betingelser - for at undgå omsorgssvigt, hvis beboeren på grund af den nedsatte psykiske funktionsevne ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at varetage sine egne forhold.

Omsorgspersonalet har omsorgspligt og skal tilbyde den nødvendige hjælp til fx mad, hygiejne, rengøring, aktiviteter mm., selvom beboeren ikke beder om hjælpen, eller måske endda nægter at modtage hjælpen.

Der kan derfor opstå et dilemma mellem på den ene side retten til selvbestemmelse, og på den anden side retten til omsorg og personalets pligt til at undgå omsorgssvigt.

Det er svære beslutninger, som skal tage udgangspunkt i en risikovurdering af, hvad der sker, hvis beboeren ikke får den nødvendige hjælp til fx hygiejne eller anden omsorg.

Hvis det vurderes, at hjælpen er nødvendig for at undgå omsorgssvigt, skal personalet gøre alt, hvad de kan for at motivere beboeren til at modtage hjælpen.

Hjælpen må ikke gives med tvang (magtanvendelse), undtagen i nogle bestemte situationer, hvor det ikke lykkes personalet at motivere personen til at modtage hjælpen frivilligt. Disse situationer fremgår af lovgivningen og kan kun anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Magtanvendelse til pleje og omsorg skal altid være den sidste løsning for at undgå omsorgssvigt. Forinden skal personalet forgæves have forsøgt at motivere personen til frivilligt at tage imod den nødvendige hjælp.

Beslutning om magtanvendelse
I nogle situationer er det personalet, som beslutter, hvornår der kan anvendes tvang til omsorg, og i andre situationer skal der træffes en myndighedsafgørelse. 

Når det drejer sig om flytning til en plejebolig uden samtykke, er det enten kommunen eller Familieretshuset, der træffer afgørelse om tilladelse til flytningen efter nærmere ganske bestemte betingelser i lovgivningen.

Kommunen træffer afgørelse om at omsorgspersonalet har lov til at give hjælp og omsorg ved brug af magt efter nogle særlige betingelser i lovgivningen. Brug af magt hvor kommunen træffer afgørelse kan fx være:

• særlige døråbnere - både ude og inde
• anvendelse af stofseler el.lign., som skal forhindre personskade ved fald eller uhensigtsmæssig siddestilling
• tryghedsskabende velfærdsteknologi, fx GPS og trædemåtter
• låsning og sikring af døre og vinduer
• låsning og sikring af låger mv., som er udgang fra et udeareal
• fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, som består af 1 dommer og 2 medlemmer fra hhv. Danske Handicaporganisationer og KL, træffer afgørelse, når brugen af magt handler om:

• situationsbestemt kamerakig
• låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. i beboeres egne boliger
• adgang til en beboers aflåste bolig

Plejepersonalet kan uden en forudgående afgørelse fra kommunen anvende magt til at give hjælpen og omsorgen i følgende situationer og under nærmere bestemte betingelser:

• afværgehjælp for at forhindre væsentlig ødelæggelse af indbo
• fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til andet opholdsrum
• kortvarig fastholdelse ved hygiejnehjælp (over for personer med demens*)
• tryghedsskabende velfærdsteknologi (over for personer med demens*, hvis ikke personen selv, en fremtidsfuldmægtig eller værge, gør modstand mod udstyret).

(* og andre personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse).

Selvom det undtagelsesvis kan være lovligt at anvende magt til at give omsorgshjælpen, skal det altid forsøges ad pædagogisk vej at motivere personen til frivillig medvirken. Hvis personen ikke frivilligt vil medvirke i den konkrete situation, skal indgrebet med tvang altid udføres på den mindst indgribende måde.

Brug af magt skal registreres og indberettes
Når der bliver anvendt magt til at give omsorg og pleje, skal det registreres af personalet til brug for læring (om hvordan magt undgås en anden gang) og indberettes til kommunen til brug for opfølgning af og kontrol med omsorgen og plejen.

Der er forskel på, hvor ofte de forskellige former for magt skal registreres og indberettes. Det afhænger bl.a. af, hvilken form for magt der er anvendt, om brugen af magt er godkendt på forhånd eller om beboeren gør kraftigt modstand mod brugen af magt mv. Indgreb, som ikke er godkendt af en myndighed på forhånd skal registreres og indberettes hver gang.

Hvis der bliver anvendt magt til at give omsorg og pleje, skal der desuden i de fleste situationer udarbejdes en handleplan, som skal angive hvilken hjælp, der skal gives, og hvordan hjælpen pædagogisk og omsorgsmæssigt skal tilrettelægges for fremover at undgå at give hjælpen med tvang.

Hjælp og omsorg skal tage højde for plejetestamente
Hvis beboeren har lavet et plejetestamente, skal kommunen ved tilrettelæggelse af hjælp og omsorg forholde sig til ønskerne i plejetestamentet og så vidt muligt respektere ønskerne.

Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra en person med demenssygdom om fremtidige ønsker til bolig, pleje og omsorg, hvis det skulle blive aktuelt. 

Plejetestamentet kan fx indeholde ønsker til indretning af en fremtidig bolig og oplysninger om rutiner og vaner, der har betydning for én i hverdagen. Det kan være oplysninger om fx mad, hygiejne, påklædning, fysiske aktiviteter, kulturelle aktiviteter og livsværdier.

På den måde kan man have indflydelse på sit liv så længe som muligt. Der er ikke krav om, at plejetestamentet skal skrives på en særlig formular, eller at det skal underskrives for en notar.

Pårørendes inddragelse
Personalet har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til beboernes private forhold og kan derfor ikke uden fuldmagt eller værgemål tale med pårørende om beboerens helbred og andre private forhold, medmindre beboeren har givet samtykke til det.

Er beboeren alvorligt mentalt svækket og derfor ikke kan varetage sine egne interesser, har pårørende dog ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen.

Det betyder, at pårørende skal være med på råd, fordi de kender beboeren og kan give vigtige oplysninger til brug for personalets tilrettelæggelse af plejen. Det kan i disse situationer være nødvendigt at udveksle private oplysninger om beboeren.

Når det drejer sig om anvendelse af magt til omsorg og pleje har pårørende ret til at klage på vegne af den person, som afgørelsen vedrører, hvis personen ikke selv er i stand til at klage. De pårørende skal derfor altid oplyses om evt. indgreb, medmindre personen har frabedt sig orientering af de pårørende og selv er i stand til at klage.

Bruger- og pårørenderåd
Det er frivilligt for kommunerne, om de vil nedsætte bruger- og pårørenderåd. Det skal dog være muligt for brugere at have indflydelse på deres egen hverdag.

Bruger- og pårørenderåd kan fungere som et forum for dialog mellem kommunen og brugerne og pårørende om at planlægge hverdagen for beboere i plejeboliger.