Plejeboliger og ældreboliger

Sidst redigeret den 14.01.2020

Pleje - og ældreboliger er blevet opført siden 1988. Boligerne opføres og drives af almene boligorganisationer, kommuner, selvejende institutioner eller pensionskasser.

Det gælder for pleje - og ældreboliger, at beboerne har status som lejere i henhold til lejelovgivningen. Der skal ved indflytning betales indskud, og der skal betales husleje. Det er muligt at søge boligydelse, som et tilskud til huslejen.

Den enkelte pleje - eller ældrebolig skal have eget toilet og bad. Uanset at der ikke er eget køkken, har beboerne mulighed for at opnå boligstøtte. Se afsnit om Betaling i pleje og ældrebolig.

Begge boligformer skal indrettes hensigtsmæssigt med brede døre, ingen dørtrin og rummelige badeværelser, hvor der er plads til kørestol og hjælpepersoner mv., og boligen skal være i plan med jorden eller have elevator.

Da boligerne også er personalets arbejdsplads, skal boligens indretning leve op til lovgivningen om arbejdsmiljø.

En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal, f.eks. fælles opholdsrum, køkken eller hobbyrum. Beboerne betaler for udgifterne til fællesrummet, f.eks. el og varme, som en del af huslejen. Fællesrummet skal derfor være forbeholdt beboerne i pleje - eller ældreboligerne.

I bebyggelsen kan der indrettes servicearealer, f.eks. genoptræningslokaler, der kan anvendes af andre end beboerne. Udgifter til servicearealer, der bruges af andre, må ikke indgå i huslejen.

Plejeboliger
I plejeboliger er der - døgnet rundt -  tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, der skal dække beboernes behov.

I plejeboliger vil der ofte være skærmede enheder eller særlige leve- og bomiljøer for personer, der lider af demens.

Plejeboliger har en mærkningsordning i forhold til deres egnethed for demente beboere. Mærkningen belyser kun indretning og bebyggelse, men ikke selve plejen.

Friplejehjem og plejehjem efter reglerne før 1988 er ikke omfattet af krav om mærkning, men kan vælge at gøre brug af den.

Ældreboliger 
Der er ikke tilknyttet personale hele døgnet til ældreboliger. For at øge trygheden, skal man fra hver ældrebolig kunne tilkalde hurtig hjælp på alle tidspunkter i døgnet, f.eks. ved sygdom, fald eller andre uheld. 

Bliver man visiteret til en ældrebolig, kan man samtidig blive visiteret til hjemmehjælp, hvis man har behov for praktisk hjælp, hjælp til personlig pleje eller madservice.

Friplejeboliger
Friplejeboliger er et privat alternativ til de eksisterende plejehjem og plejeboliger og er typisk selvejende institutioner med et bestemt værdigrundlag.

Hjælp og pleje på et friplejehjem er den samme, som der gives i kommunale plejeboliger/plejehjem. Hjælpen ydes efter serviceloven og i henhold til den pågældende kommunens serviceniveau.

Hvis man ønsker at bo i en friplejebolig, skal man visiteres gennem den kommune, man bor i. Ønsker man en friplejebolig, der ligger i en anden kommune, skal der ikke foretages den dobbeltvisitation, som gælder, hvis man ønsker en kommunal plejebolig/plejehjem i anden kommune. Se afsnittet visitation til plejehjem, plejebolig og ældrebolig.

Betaling for pleje sker ved, at kommunen afregner til leverandøren af friplejeboligen efter takster, der er beregnet på baggrund af kommunens egne omkostninger for tilsvarende tilbud.

Der er, modsat kommunale plejeboliger, i friplejeboliger muligheder for at tilkøbe ydelser udover den almindelige pleje og omsorg.

Indhold hentes