Betingelser for flytning uden informeret samtykke

Sidst redigeret den 14.01.2020

Betingelserne er forskellige, alt efter hvilken situation der er tale om.

Modstand og passivitet ved flytning
Hvis man har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne og mangler evnen til at give informeret samtykke eller modsætter sig flytningen i ord eller handling, kan flytningen kun ske, hvis det er helt nødvendigt for at sikre, at man kan få den nødvendige hjælp, og at man ikke lider alvorlig skade.

Der må ikke være andre og mindre indgribende måder at yde den nødvendige hjælp på.

Hvis man modsætter sig flytningen, skal der også være en høj grad af sandsynlighed for, at man inden for kort tid vil komme alvorligt til skade ved at blive i boligen. Beslutning om flytning kan først træffes, når det er uforsvarligt at undlade flytningen. I disse tilfælde er det Familieretshuset, der træffer disse afgørelser efter indstilling fra kommunen, og man får en advokat beskikket under sagens behandling.

Særligt ved erhvervet fremadskridende mental svækkelse
Hvis man mangler evnen til at give informeret samtykke, og funktionsevnen er nedsat pga. en erhvervet fremadskridende mental svækkelse som f.eks. demens, er betingelserne for flytning ikke så strenge.

Det gælder dog kun, hvis man er passiv i forhold til flytningen og derfor ikke i ord eller handling yder modstand mod flytningen.

Betingelserne for flytning er i disse tilfælde, at flytningen er påkrævet for, at man kan få den nødvendige hjælp, og at denne hjælp ikke kan gennemføres i den hidtidige bolig. Man skal altså ikke nødvendigvis være i risiko for alvorlig skade ved at blive i sin bolig.

Det er kommunen, som træffer disse afgørelser, hvis værgen eller en evt. fremtidsfuldmægtig er enig med kommunen i flytningen. Er der ikke enighed, træffes afgørelsen af Familieretshuset.

Særligt ved flytning mellem to plejeboliger
Fælles for de to ovennævnte situationer er, at der kun kan træffes afgørelse om flytning, hvis den nødvendige hjælp ikke kan gives, hvor man allerede bor.

Familieretshuset kan dog  i ganske særlige tilfælde beslutte, at man skal flytte fra en plejebolig til en anden tilsvarende bolig, selv om man får den nødvendige hjælp, hvor man bor. Det kan særligt være i den situation, hvor flytning er nødvendig for at kontakten til pårørende kan opretholdes.

Indhold hentes