Beboernes retsstilling

Sidst redigeret den 10.01.2019

Når man bor i en plejebolig, vil man ud over pleje og omsorg, ofte tillige have brug for sundhedsmæssig behandling. Se afsnit under Patienters retsstilling.

Selvbestemmelse og omsorgspligt
En plejebolig er ens hjem, og man har som udgangspunkt ret til selv at træffe beslutninger om sine private og økonomiske forhold. 

Det er en grundlæggende rettighed, som man ikke mister, fordi man er flyttet ind i en plejebolig. Den rettighed gælder som udgangspunkt også, selv om man har en alvorlig psykisk funktionsnedsættelse som f. eks. en fremskreden demenssygdom. 

Kommunen kan - efter bestemte betingelser - træffe afgørelse om indgreb i selvbestemmelsesretten for at undgå omsorgssvigt, hvis man på grund af den nedsatte funktionsevne ikke er i stand til at varetage sine egne forhold i tilstrækkelig grad.

Omsorgspersonalet skal tilbyde den nødvendige hjælp som f. eks. madlavning, hjælp til hygiejne, rengøring, aktiviteter mm., selv om man ikke beder om hjælpen eller måske endda nægter at modtage hjælpen.

Der kan derfor opstå et sammenstød mellem på den ene side retten til selvbestemmelse og på den anden side retten til omsorg og dermed personalets pligt til at undgå omsorgssvigt. Det er svære beslutninger, som må tage udgangspunkt i en risikovurdering af, hvad der sker, hvis man ikke får den nødvendige hjælp til hygiejne eller anden omsorg.

Hvis det vurderes, at hjælpen er nødvendigt for at undgå omsorgssvigt, skal personalet gøre alt, hvad de kan for at motivere beboeren til at modtage hjælpen. Hjælpen må ikke gives med tvang, undtagen i få afgrænsede situationer, hvor det ikke lykkes personalet at motivere personen til at modtage hjælpen frivilligt.

Kommunen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om at give omsorgspersonalet lov til at give hjælp uden beboerens samtykke i følgende situationer og under nærmere bestemte betingelser:

  • brug af alarm- og pejleudstyr, hvis det er farligt for en person eller andre, at personen forlader sin bolig eller dagtilbud eller er faret vild
  • fysisk tilbageholdelse af en person i boligen, hvis det er farligt for en person eller andre, at personen forlader sin bolig
  • fastholdelse i forbindelse med nødvendig hygiejnehjælp
  • anvendelse af stofseler for at forhindre alvorlige faldskader
  • fastholdelse eller føren en person til et andet rum i akutte farlige situationer.

Selvom kommunen har truffet afgørelse om at tillade at anvende magt til at give hjælpen, er det ikke lovligt at anvende denne tilladelse, hvis det i den konkrete situation er muligt at motivere personen til frivillig medvirken. Det betyder, at der først skal forsøges med løsninger, der ikke indebærer tvang.

Hvis der bliver anvendt magt til at give omsorg og pleje, skal der udarbejdes en handleplan, som skal angive hvilken hjælp, der skal gives og hvordan hjælpen pædagogisk og omsorgsmæssigt skal tilrettelægges for fremover at undgå at give hjælpen tvangsmæssigt.

Tilrettelæggelsen af hjælpen kan eventuelt tage udgangspunkt i et plejetestamente, hvis man har lavet et sådant.

Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra en person med en demenssygdom om fremtidige ønsker til bolig, pleje og omsorg, hvis det skulle blive aktuelt. 

Plejetestamentet kan f.eks. indeholde ønsker til indretningen af en fremtidig bolig og oplysning om rutiner og vaner, der har betydning for én i hverdagen. F.eks. om mad, hygiejne, påklædning, fysiske aktiviteter, kulturelle aktiviteter og livsværdier.

Hvis man har lavet et plejetestamente, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af hjælpen forholde sig til ønskerne og så vidt muligt respektere dem. På den måde er det muligt at have indflydelse på sit liv så længe som muligt. Der er ikke krav om, at plejetestamentet skal skrives på en særlig formular eller, at det skal underskrives for en notar.

Der er i efteråret 2018 indgået en bred politisk aftale om en regulering af reglerne om magtanvendelse, som udvider adgangen til at anvende magt til omsorg. Det endelige lovforslag om de påtænkte ændringer fremsættes i foråret 2019 og forventes at træde i kraft 1. januar 2020.

Pårørendes inddragelse
Personalet har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til beboernes private forhold og kan derfor ikke uden fuldmagt eller værgemål tale med pårørende om private forhold, med mindre beboeren har givet samtykke til det.

Er beboeren alvorligt mentalt svækket og derfor ikke kan varetage sine egne interesser, har pårørende dog ret til at være inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen.

Det betyder, at pårørende skal være med på råd, fordi de kender beboeren og kan give vigtige oplysninger til brug for personalets tilrettelæggelse af plejen. Det kan i disse situationer være nødvendigt at udveksle private oplysninger om beboeren i et begrænset omfang.

Bruger- og pårørenderåd
Det er frivilligt for kommunerne, om de vil nedsætte bruger- og pårørenderåd. De har dog pligt til at sørge for brugerinddragelse.

Bruger- og pårørenderåd kan fungere som et forum for dialog mellem kommunen og brugerne og pårørende om at planlægge hverdagen for beboere i plejehjem o. lign. boliger.

Indhold hentes