Begravelse og bisættelse mv.

Sidst redigeret den 14.01.2026

Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed.

Lig skal enten begraves eller brændes og afdødes ønsker herom skal efterkommes.

Foreligger der ingen ønsker fra afdøde, skal ønske fra den, der fremsætter anmodningen om begravelse eller ligbrænding efterkommes, medmindre en person, som stod afdøde nærmere, fremsætter et andet ønske.

Præsten træffer herefter afgørelse, der kan påklages til skifteretten, hvis afgørelse er endelig.

Kister og urner skal nedsættes på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte begravelsespladser. Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken.

Uanset religiøst tilhørsforhold har alle ret til at blive begravet på folkekirkens kirkegårde.

Kommuner kan også anlægge og drive begravelsespladser, hvor der alene kan nedsættes urner.

Mange kommuner har godkendt og etableret skovbegravelsespladser i samarbejde med private udbydere. Det er derfor muligt at få nedsat en urne i en skovbegravelsesplads, hvor urnen nedsættes omkring store træer.

Vælger man bisættelse på en privat eller kommunal skovbegravelsesplads, er det stadig muligt at få en bisættelse i kirken.

Endeligt har biskoppen mulighed for at tillade, at urnen nedsættes på privat ejendom.  Tilladelsen kræver bla., at ejendommen skal være på mindst 5000 m2.

Askespredning/deling
Det kræver ikke tilladelse at få sin aske spredt over åbent vand, hvis man skriftligt har ønsket dette. Blanket kan findes på www.borger.dk.

Præsten skal tage stilling til, om kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der indsigelse mod præstens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger præsten afgørelsen for skifteretten, der træffer endelig afgørelse.

Spredning af asken skal ske over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Selve urnen må ikke nedsænkes i vandet.

Ønskes deling af afdødes aske kræver det biskoppens tilladelse. Det er et krav, at afdøde havde et bestemt udtalt ønske herom.

Biskoppen kan tillade, at asken bliver delt sådan, at den ene halvdel nedsættes på en kirkegård her i Danmark og den anden halvdel enten spredes over åbent vand eller tages med til udlandet. I sidstnævnte tilfælde gives tilladelsen på betingelse af, at asken håndteres efter reglerne i det pågældende land og efter tilladelse fra de lokale myndigheder, hvis det er nødvendigt.

Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på to danske kirkegårde.

Biskoppens afgørelse kan påklages til kirkeministeren.

Ret til at blive begravet på kirkegården
Sognets beboere har ret til at blive begravet på sognets kirkegårde. Den ret har alle beboere, uanset om man er medlem af folkekirken.

Andre, som har en særlig tilknytning til sognet, ligestilles med sognets beboere, hvis man har

• haft bopæl i sognet
• forældre, søskende eller børn, der bor i sognet eller
• forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet.

Andre har også mulighed for at blive begravet på kirkegården, men menighedsrådet kan afvise dette.

Hvis afdødes efterladte er uenige om valget af gravsted kan skifteretten tage stilling til spørgsmålet. Skifterettens kompetence er begrænset til uenighed om valg af gravsted opstået før, kisten eller urnen er sat ned i jorden.

Brugsret til gravsted på kirkegård
Fredningsperioden for et gravsted er minimum 20 år for kister og 10 år for urner. I den periode kan gravstedet ikke nedlægges.

Man kan mod betaling erhverve brugsretten til gravstedet for første brugerperiode, der svarer til fredningsperioden for et gravsted.

Der skal dog altid være adgang for ubemidlede til at få udlagt et gravsted uden vederlag.

Det er muligt mod betaling at forlænge brugsretten til et gravsted ud over fredningsperioden.

Køber man brugsretten til et gravsted, hvor der skal foretages vedligehold, er det hovedreglen, at man selv kan vedligeholde gravstedet. Man har også mulighed for at lade kirkegården stå for at vedligeholde et gravsted mod betaling.

Har man valgt selv at vedligeholde gravstedet i brugsperioden og forsømmer man dette, kan gravstedet ryddes og besås med græs eller belægges med grus af kirkegården.

Er der ingen, som køber brugsretten til et gravsted, vil gravstedet i fredningsperioden besås med græs eller belægges med grus.

Flytning af urner
Menighedsrådene kan give tilladelse til at flytte en urne fra kirkegården, hvis

• det kan godtgøres, at afdødes ønske om valg af begravelsessted ikke er efterkommet
• urnen ved en fejl er nedsat i et forkert gravsted
• det sker efter omstændighederne, fx at nærmeste pårørende har skiftet bopæl efter dødsfaldet, og urnen ønskes flyttet til en kirkegård i nærheden af den nye bopæl.

Inden menighedsrådet træffer afgørelse skal rådet sikre sig, at afdødes nærmeste pårørende er enige om, at urnen skal flyttes, og at indehaveren/indehaverne af brugsretten til gravstedet er enige i ønsket. 

Hvis menighedsrådet giver afslag på en anmodning om flytning af en urne, skal afslaget begrundes, og det skal oplyses i afslaget, at afgørelsen kan påklages til provstiudvalget. 

I provstiudvalgets afgørelse skal det oplyses, at udvalgets afgørelse kan påklages til biskoppen.

Sorg
Har man brug for hjælp og støtte i sin sorg har Det Nationale Sorgcenter forskellige tilbud til sorgbehandling. Der er bl.a. mulighed for at kontakte centrets sorglinje på tlf. 70 20 99 03 alle dage 17-21.

På www.sorgvejviser.dk  kan man søge forskellige typer af tilbud om gratis sorgstøtte i hele landet.

Det Nationale Sorgcenter
tlf. 70 26 67 66, man-fre 10-14
www.sorgcenter.dk